solarium adults only

Oasis of the Seas

Verdens største krydstogtskib for voksne

I november 2009 var der jomfrusejlads for verdens største krydstogtskib, Oasis of the Seas, fra rederiet Royal Caribbean. Nyhavn Rejser havde flere af vores eksperter med ombord og vi inviterer indenfor på Oasis of the Seas med imponerende underholdning, brede shoppinggader, tropisk park, hyggelige bytorve, fantastiske kahytter, spa, fitness og et overvældende gastronomisk udvalg.

Oasis of the seas theatreDet er verdens største. Og det betyder ikke bare en lille smule større end den nuværende rekord. Vi taler om 30 % større både når det gælder den fysiske størrelse og antallet af passagerer. 5.400 gæster i 2.700 kahytter bliver serviceret af flere end 2.000 ansatte.. Vi kunne blive ved med at remse tal op, men lad os nøjes med at gentage: Verdens største!

Lad os starte med at pakke ud

Oasis of the Seas er i bogstaveligste forstand en by til søs. Med park, bytorv og gågader i flere lokalområder med hver deres særpræg. Det er et skib, hvor selve det at cruise er i højsædet for gæsterne. Livet til søs. Forkælelsen. Oplevelserne. Overraskelserne. Derfor er tilbuddene så mangfoldige. Man pakker ud en gang for alle og nyder det.

 

Oasis of the Seas loft suiteDer er hele 37 forskellige typer kahytter i alle størrelser og prislejer at vælge mellem. Vi vil til hver en tid anbefale en med udsigt, og de kan både vende mod havet og mod skibets indre gader og bytorve. Helt specielle er de overdådige Loft Suites i 2 etager på dæk 17 og 18, hvor de største har flere badeværelser, jacuzzi på balkonen, flygel og meget mere.

En gåtur i byen

Hele konceptet for Oasis of the Seas er de såkaldte neighborhoods, hvor man kan bo og gøre så meget eller lidt, man har lyst til.

Den 19 meter brede Royal Promenade på dæk 5 i hjertet af skibet byder på cafeer, barer og shopping med juveler, gaver, kosmetik m.m. primært til de voksne. En af barerne begynder pludselig at hæve sig op i rummet for at forsvinde op gennem skibet. Det er Rising Tide Bar. Lad os køre med op.

Vi kommer først til dæk 6, hvor skibets Boardwalk har restauranter og cafeer, isbar og butikker til børn og teenagers.

 

Oasis of the Seas board walk karruselDen livlige gade præges af en stor, farverig karrusel med smukke, håndskårne træheste. Fra de seksetagers ejendomme i siderne skuer gæster ned over folkelivet fra deres balkoner.

Hører du et hyl over dit hoved, er det bare en af gæsterne, der højt oppe i luften flyver afsted i en zipline – en lang wire – hen over Boardwalken fra den ene side af skibet til den anden. Vil du prøve?

For enden af Boardwalken er klatrevægge i flere etager og Aqua Theater med dykkere og svømmere, der optræder med den caribiske nat som kulisse.

Men Rising Tide Bar bringer os endnu videre op gennem skibets indre til dæk 8, hvor vi træder ud i Central Park med blomsterbede, buske, træer og hyggelige torve med cafeer og restauranter.

It's showtime

Oasis of the Seas er også underholdning af enhver karakter fra store broadway shows i et teater med 1.380 tilskuere til den intime jazz klub. Her er karaokebar, casino med 450 spillemaskiner, 27 spilleborde og meget mere, Studio B har skøjteshows, Blaze Nightclub spiller den nyeste dansemusik, og der er latin dance club, sing-a-long bar, comedy scene ... God fornøjelse.

 

Oasis of the seas Royal promenadeGastronomi

Oasis of the Seas rummer gastronomiske oplevelser lige fra det mest eksklusive til det mest børnevenlige. I Opus Dining Room sikrer konceptet My Family Time Dining hurtig servering målrettet familier med børn fra 3 til 11. Men I kan selvfølgelig også gå på 150 Central Park, Giovanni's Table, Park Café, Vintages, Chops Grille, Seafood Shack, Boardwalk Bar, Donut Shop, Ice Cream Parlor, Johnny Rockets, The Royal Promenade, Mondo Café, Sorrento's Pizzeria, Café Promenade, The Pool and Sports Zone, Solarium Bistro, The Wipe Out Café, The Vitality Café, Windjammer Marketplace, Izumi … eller vælge at få maden serveret I kahytten.

Spa, pool og sport

Oasis of the Seas har et omfattende spa-program, et kæmpe fitness og træningscenter med alt, hvad hjertet kan begære og masser af sportsaktiviteter for de aktive: Basketballbane, to pools med surfbaner, minigolf, volleyballl, bordtennis, yoga …

Oasis of the seas beachpoolEt slaraffenland for børn og unge

Oasis of the Seas er samtidig et slaraffenland for born og teenagers. Fra vuggestue for de mindste over Kid's Avenue til Youth Zone for teenagers. Diskoteker, værksteder, showklasser, egne butikker og spaprogrammer, spilarkader og meget meget mere

Læs mere om Oasis of the Seas, verdens største krydstogtskib, set fra børnehøjde