På krydstogt i børnehøjde

Med delfiner, softice og sørøvere

Der er Olympiske Lege i børnepoolen. I aften skal vi til fællesspisning, og de større børn skal på ungdomsdiskoteket... Charlotte Schou, Nyhavn Rejser har været på Royal Caribbean Adventure i det sydlige Caribien. Skibet er skabt lige så meget til de mindste som de største, og de caribiske øer gemmer på masser af eventyr.

Barn hopper i pool på skibCharlotte Schou er en af Nyhavn Rejsers erfarne krydstogtkonsulenter, og hun har – igen – været af sted med hele familien. Denne gang på skibet Royal Caribbean Adventure. Der er plads til 3.144 rejsende, der bliver vartet op dagen lang af 1.185 engagerede ansatte. Charlotte og familie hoppede ombord i Puerto Rico og sejlede med på en skøn familieferie gennem det sydlige Caribien.

Perfekt til børnefamilier

"Et krydstogt er perfekt for børnefamilien", fortæller Charlotte. "Man flytter ind og pakker ud én gang for alle, og børnene er velkomne overalt bortset fra i natklubben. Der er aktiviteter for dem uafbrudt, og man vælger jo selv, hvor meget eller lidt, man vil deltage. Et skib som Royal Caribbean Adventure har et område med pools specielt til børn.

klatrevægDer er absolut ikke adgang forbudt for voksne, men vil man have en stund hver for sig, er der opsyn med børnene, og man kan aftale en tilkaldeordning".Man kan også melde sine børn ind i børneklubben, og så er der for alvor underholdning på programmet: Skattejagt, Olympiske Lege, fællesspisning og meget mere. For de lidt større er der ungdomsdiskotek."Der er også klatrevæg for børn, minigolf og isskøjtebane, hvor de selv kan løbe og også se shows", siger Charlotte. "Det hjælper da, hvis ungerne kan lidt engelsk, men er det ikke tilfældet, har de en enestående evne til at klare sig med tegnsprog, så jeg vil sige, at det er for alle aldersgrupper".




Børn på strandSoftice, sodavand – og sundhed

Skibet har specielle børnemenuer, og det behøver absolut ikke være de traditionelle pommes frittes og burgere. Der er masser af muligheder for at tænke over det sunde, men selvfølgelig er der også masser af mulighed for at sige "Vi er på ferie". Softice-maskinen står til fri afbenyttelse, og man kan købe et sodavand-ad-libitum-kort … hvis man vil."De pisker rundt dagen lang og brænder energi af, så det var da et syn for guderne at se ham på fem stolt komme futtende med to vafler med top på efter et besøg ved ismaskinen", fortæller Charlotte med et smil.

Barn med delfin

Eventyr i land

Hver dag lægger skibet til ved en ny ø, og der venter nye oplevelser hvert sted. "Vi har besøgt marinelande, svømmet med delfiner og rokker, set hajer og sejlet i undervandsbåd blandt farverige fisk, børn aldrig vil se derhjemme", fortæller Charlotte. "Caribien gemmer på masser af historie og eventyr om sørøvere, og langt de fleste strande er meget børnevenlige. Alt er virkelig i børnehøjde, hvis man bare ved, hvilke skibe man skal vælge".

Se de seneste gode tilbud på udvalgte ruter og afgange med Royal Caribbean Cruise Line og Celebrity.