Rejsebrev om ø-hop i sydthailand

En beretning fra hjørnet af paradis

 

Læs en personlig beretning om at hoppe fra ø til ø og opdage Thailands sidste hemmeligheder: Seks dage, ni øer og tusindvis af nye oplevelser i romantiske omgivelser.

Oplevet af Kenneth K. Hansen

Jeg ligger i Sydthailands krystalklare vand og ser på de smukke koraller gennem min dykkermaske. Store stimer af farvede fisk svømmer rundt om mine ben, og jeg tænker, at dette er så langt, som jeg kan komme fra min barndoms charterferier.

Jeg kan huske de lange køer, de fyldte restauranter og de tætpakkede busser. Overalt var der mange mennesker. Støjende, larmende og irriterende turister. I Andamanhavet er de mange mennesker skiftet ud med fisk i naturens mest idérige farvekombinationer. Jeg nyder øjeblikket, mens de tropiske fisk elegant bevæger sig forbi mig. De lader ikke til at blive generet af en rødhåret dansker, der lige stikker hovedet ned til dem.

Vi svømmer rundt helt alene, min kæreste og jeg. Båden er hyret til kun at fragte os to, så vi er dejlig fri for den snærende fornemmelse af at være bundet, når man skal vente på »de andre«.

Ny ø hver dag

Selv om vi tilsyneladende er ude på egen hånd, så er hele ø-hopping-turen dog arrangeret og betalt hjemmefra. Grundtanken er, at tiden i ens ferie er kostbar. Så nok vil vi gerne have store oplevelser, men vi har ikke lige et par dage til selv at finde en pålidelig skipper, arrangere overnatninger på øer, vi slet ikke kender endnu eller sørge for mad undervejs. Det er alt sammen fikset for os.

Så vi steg glad af flyet i Trang lufthavn, halvanden times flyvning fra Bangkok. En minibus kørte os til havnen, hvor kaptajnen, bådsmanden og guiden ventede. Hotellerne ved, vi kommer, båden lå klar, og guiden havde endda sørget for et par kolde øl.

I det sydlige Thailand ligger de små øer som perler på en snor. Der er en kort sejlads fra den ene bid af paradis til den anden, så vores tur består af først tre dage ombord på båden, hvor vi overnatter på en ny ø hver aften, og så til sidst tre dage på et simpelt, men hyggeligt lille resort.

Legende klovnefisk

Mahd, Utit og Tub er vores eneste selskab, mens vi er på havet: En »engelsktalende guide«, en ung bådsmand og en erfaren skipper. De kommer alle fra fiskerlandsbyer her i området og har levet det meste af deres liv på vandet. Bedre folk kan vi ikke ønske os. Dagene går med at bade og snorkle. For mig ser det ud, som om fiskene tager forskelligt tøj på, afhængig af hvilken ø de bor ved. Der bliver ved med at dukke nye slags op i flotte farver, som jeg ikke har set før.

De store søpindsvin ligger i korallerne og ser faretruende ud med deres lange pigge, mens klovnefisken Nemo og en ven leger tagfat i en plante på bunden, og nogle af de større fisk lurer på deres næste bytte.

Også hos mig begynder sulten så småt at melde sig, og frokosten indtager vi ombord på båden. Her er et lille gasblus, lidt olie og en wok. Tilsæt lidt friske krydderurter, så har vi et helt thailandsk køkken. Menuen står på "alt godt fra havet".

Fang din egen frokost

'Fang din egen frokost' lød som en fabelagtig idé, så guiden Mahd har taget mig i lære som fisker. Jeg har fået stukket 50 meter line i hånden, snoet op på en lille plasttromle, med en krog i enden og så et stykke frisk blæksprutte på. Det skulle virke! Faktisk lagde vi lige til ved en lille ø, hvor Mahd sprang af og fem minutter senere kom tilbage med tre blæksprutter. Den ene går til at fiske med, de to andre går til frokosten - for det meget usandsynlige tilfælde, at vi ikke fanger noget.

Ja, for det meget usandsynlige tilfælde... Havet er jo tydeligvis fuldt af fisk for Kaptajn Tub hiver den ene lækkerbisken op af vandet efter den anden. Jeg derimod fanger intet.

Så jeg må spise de andres fisk. Jeg er landkrabbe, og hvis du har det ligesom jeg og tror, at fisk fra naturens side er paneret og bor i små papæsker i kølediske, så indstil dig på et chok: For friskere og mere velsmagende bliver fisk aldrig. Hevet direkte op af vandet, flået, renset og så over i panden - og kort tid efter på din tallerken: Uhm, lækkert!

Romantiske paradisøer

En af oplevelserne på turen er svømmeturen ind i Smaragdhulen (Tham Morakhot). I gamle dage blev den brugt til at gemme sørøverskatte i, fortæller Mahd, og vi æder historien råt. For det er ikke nemt at komme ind i hulen. For det første kan vi ikke se indgangen, man skal vide, hvor den er. For det andet kan man kun komme derind ved lavvande, ellers er passagen lukket af de stigende vandmasser. Det er det perfekte gemmested - et af den slags, man ville ønske, man havde opdaget som barn.

Det er heldigvis lavvande nogle timer endnu, så vi begiver os ud på et lille sørøvereventyr. Det er en svømmetur på 100 m igennem en lang, smal og kulsort tunnel. Mahd har taget en vandtæt lommelygte med, for tunnellen drejer på en måde, så alt dagslys bliver lukket ude. Vandet bliver koldere for hvert svømmetag og uhyggen breder sig. Et par meter til hver side står klippevæggene stejlt, og pludselig kan vi mærke en bølge, der presser os frem.

Kun strøm om aftenen

Efter tre dage til vands, er 'paradis' de næste tre dage til lands på øen Koh Sukorn. Faciliteterne på det lille strandhotel, Sukorn Beach Resort, er ikke femstjernede, men mindre kan heldigvis gøre det. For eksempel er her er kun strøm om aftenen, for al energi, som denne otte kilometer lange og fire kilometer brede ø bruger, kommer fra solceller. Et meget sympatisk princip. Livet på øen lader ellers ikke til at være påvirket synderligt af udviklingen.

Det meste er dækket af gummiplantager, kan vi se, da vi låner to knallerter og tager på 'sightseeing'. Overalt er der træer med dybe snit, hvor gummien kan løbe ud fra og ned i en halv kokosnød, som er sat fast på træet. Dem kører de lokale rundt og tjener lidt penge på at tømme. En fisker står i vejkanten og vinker for at få et lift. Han bærer på et net og nogle fisk, han skal have med hjem. Han er en af øens blot 2.500 indbyggere, som alle er enten fiskere eller landmænd. De bor fordelt i fire små landsbyer, og ham her skal heldigvis samme vej som os. Turen fører os forbi fiskehandleren - en kvinde med en spand og nogle sværdfisk i - og videre forbi benzinstationen, som er en lille bod med sodavandsflasker fyldt med benzinblanding til øens knallerter.

Fiskerens hus ligger lige ved siden af konditoriet, hvor en kvinde bager nogle fortryllende kokoskager i en æbleskivepande over åben ild, og overfor ligger værftet, hvor båden, vi sejlede med, blev bygget. Her står to gamle mænd i læ af frugttræerne og arbejder på at få et par lange bjælker til at tage form af en båd. Håndværket lever i bedste velgående, og det er som at træde 50 år tilbage i tiden at gå på opdagelse her.

Find flere informationer om rejsen

"Tekst og billeder "