• Godt selskab, bål og morgenmad - og ikke mindst solopgang ved Ayers Rock
  • Naturen i Mount Aspiring National Park er helt utrolig  smuk
  • Oplev Milford Sounds i New Zealand fra The Navigator.

Det store eventyr i Australien og New Zealand

27 dage med de smukkeste naturoplevelser, dyreriger og storbyer fra 67.000 kr.

Glæd jer til:

Alt det bedste i Australien og New Zealand

Australiens smukke metropoler og dyreliv

New Zealands mageløse natur

Møde med de lokale til steder, I ikke selv finder

Spændende oplevelser med helikopter, båd, tog og meget mere

Læs mere

Oplev Australiens og New Zealands allersmukkeste natur med et unikt dyreliv, gletsjertoppe, bjerglandskaber og dybblå floder kombineret med besøg i storbyen, udflugter med de lokale og de største seværdigheder.

Det store rejseeventyr Down Under på håndplukkede hoteller, hvor I får alle de obligatoriske og autentiske oplevelser i én og samme rejse.

En perfekt kombination af natur og storby

Australiens kænguruer og New Zealands flyveløse kiwifugle. Den røde outback over for den kompromisløst smukke og frodige natur, der kan tage pusten fra enhver. De store seværdigheder og gastronomiske oplevelser.  

Kontrasterne er store, og I skal opleve det hele med egne øjne. Med tid til fordybelse, spontanitet og omveje – og ikke mindst nye perspektiver på verden.

Minikænguruer, vandretur og solnedgang over Ayers Rock

Under jeres rejse i Australien skal I bl.a. opleve de hvide sandstrande og smukke bugter på Rottnest Island, hvor I kommer tæt på de små kænguruer, quokkaerne.

I skal også på et unikt restaurantbesøg i den røde outback med solnedgang over Ayers Rock, ligesom I skal på vandretur ved The Olgas, opleve Sydney Operahus og meget mere. 

Kom helt tæt på New Zealands mageløse natur

I kommer helt tæt på New Zealands mageløse natur, når I skal flyve over bjerge, lande på en gletsjer med helikopter og sejle gennem de smukke nationalparker, Milford Sound og Mount Aspiring National Park. Tæt på landskabsscenarier som I måske kan genkende fra Hobitten og Ringenes Herre.

I skal kører i 2CV og besøge en lokal vinproducent, stige på TranzAlpine-toget, som bringer jer over bjerge og alper fra Christchurch til Greymouth. Og så skal I på egen hånd køre gennem New Zealands natur fra hotel til hotel – det giver en enorm frihed til spontanitet og unikke naturoplevelser.

Håndplukkede hoteller

Vi har håndplukket hotellerne ud fra servicestandard, stemning og beliggenhed, så I får den bedste oplevelse og service på jeres store eventyr Down Under.

Fra det lille hyggelige Alex Hotel 3+* med fokus på design i centrum af Perth til Doubletree by Hilton 3+* i Alice Springs med sin prisbelønnede restaurant til Three Rivers Lodge 4*, hvorfra I har udsigt til Tekaposøen og bjergene.

Skræddersyet rejse til Australien og New Zealand

Alt på denne rejse kan skræddersys efter jeres ønsker. Tal med jeres rejserådgiver om netop det, I gerne vil opleve og om særlige ønsker til komfort undervejs.

Det skal I opleve

Program

Dag 1-2
I rejser fra Danmark til Perth

Nyd udsigten over Perth fra tagterrassen på Alex HotelI flyver til Australien, hvor I lander på anden dagen og på egen hånd finder vej til det hyggelige Alex Hotel 3+* i Perth.

Dag 3-5
Perth og Rottnest Island

Bugt på Rottnest Island, Western AustraliaI starter dagen med en dejlig morgenmad på hotellet, hvorefter I har hele dagen til at slappe af og opleve det lokale byliv på egen hånd. Og hvad er bedre end at opleve byen på cykel? I kan gratis låne cykler på Alex Hotel. Tag eksempelvis en tur til Kings Park med den botaniske have og fantastiske udsigt over havet.

På fjerdedagen går turen til Rottnest Island – en skøn dag med minikænguruer, strande og flodsejlads. Her får I også en dejlig frokost, og har tid til en stranddukkert med snorkel på egen hånd.

Dagen efter har I igen tid på egen hånd til at opleve Perth, før I om aftenen skal udforske de skjulte steder og glemte historier i Perth med en lokal guide.

Dag 6-7
Alice Springs

DoubleTree by Hilton Hotel Alice Springs, AustralienI flyver fra Perth til Alice Springs, hvor I afhenter en bil og kører til Doubletree by Hilton Hotel 3+*. Et dejligt hotel med prisbelønnet restaurant, god stemning, stor pool smuk udsigt ud til bjergene.

Dagen efter kører I gennem Australiens bjerglandskab, forbi små søer til Kings Canyon Resort 3+*. I er nu langt ude i den røde outback, og kan bruge resten af dagen til ren afslapning ved poolen. Vi anbefaler, at I også giver jer tid til at tage en lille vandretur fra hotellet til bjergstierne ved Mereenie.

Dag 8-9
Ayers Rock

Alt er klart til gæsters ankomst til The Sound of Silence Dinner ved Ayers RockI dag går turen til Uluru – en lille køretur på cirka 4½ time til et af de bedste hoteller tæt på Ayers Rock – Voyages Desert Gardens Hotel 4*. Efter I har slappet lidt af på hotellet, venter der jer en helt unik restaurantoplevelse, også kaldet ’The Sounds of Silence Dinner’. Her nyder I solnedgangen over Ayers Rock, mens I hygger jer med champagne, canapeer og senere den helt store grillmenu.

Godt selskab, bål og morgenmad - og ikke mindst solopgang ved Ayers RockDagen efter skal I tidligt op. I bliver hentet på jeres hotel 1 time inden solopgang for at opleve solens stråler bryde frem over ørkenen i Northern Territory, Ayers Rock. I følges med en lille gruppe og nyder sceneriet væk fra alle de andre.

Blandt klipperne i The Olgas, Northern Territory, AustralienI fortsætter på vandretur ved The Olgas (Kata Tjuta), hvor I blandt andet skal opleve den imponerende kløft Walpa George og høre om The Olgas religiøse betydning.

Dag 10-13
Oplev Sydney

Solnedgang fra Harbour View Balcony Suite på Pier One Sydney HarbourI bliver hentet på hotellet og kørt til Ayers Rock lufthavn, hvorfra I flyver til Sydney. Senere på dagen ankommer I til Pier One Sydney Harbour 4+*, hvor I har tre overnatninger i et af de moderne indrettede værelser med havudsigt.

Sydney Operahouse - Opera BarI har tre hele dage i Sydney, så I har rig mulighed for selv at sætte tempoet og lægge planer for dagene. Som en del af rejsen skal I på rundvisning i Sydney Operahuset, der er på UNESCO’s verdensarvsliste.

Dag 14
Fra Australien til New Zealand

Springvand på Victoria Square i Christchurch på en sommerdag, New ZealandI flyver fra Sydney i Australien til Christchurch I New Zealand. Så snart I ankommer til lufthavnen, bliver I imødekommet af en chauffør med jeres navne på et skilt. Han kører jer til Rendezvous Hotel 3+*, hvor I har en overnatning i centrum af Christchurch by.

Dag 15
TranzAlpine-toget til Greymouth

TranzAlpine-toget mellem Greymouth og Christchurch, New ZealandI bliver hentet på hotellet om morgenen, hvor chaufføren kører jer til Christchurch togstation. Et natureventyr for livsnydere venter forude! I stiger på TranzAlpine-toget, læner jer tilbage i det komfortable sæde og lader den enestående natur af store skove, bjerge og endda gletsjere passere forbi lige uden for vinduet på jeres tur til Greymouth.

På jeres tur med TranzAlpine kommer i gennem 19 tunneller, hvor den længste er 8,5 kilometer og over 4 viadukter med den imponerende Staircase Viaduct på 73 meter som den højeste.

Holly Homestead B&B, Franz Josef Glacier i New ZealandI Greymouth afhenter I en bil og kører til det lille romantiske Bed & Breakfast Holly Homestead 3+* i Franz Josef. På en klar dag er der udsigt til både gletsjere og Southern Alps, og verandaen er et skønt sted at nyde eftermiddagssolen fra.

Dag 16-18
Fra Franz Josef til Wanaka

Udsigt over pool og landskab på Hotel Wanaka Haven i New Zealand.I kører 290 kilometer fra Franz Josef via det laveste bjergpas, Haast Pass, med dybblå søer, forbi byen Makarora og sølvstrandene i Mount Aspiring National Park til Wanaka. Turen tager omkring fire timer, og byder udelukkende på New Zealands smukkeste natur!

Tæt på Wanaka Lake ankommer I til Wanaka Haven 4*. Her har I tre overnatninger i smukke omgivelser med bjerge så langt øjet rækker.

Efter sejlturen i jetbåden stiger I om bord på helikopterenEfter en god nats søvn går turen til Mount Aspiring Nationalpark, hvor naturen folder sig ud fra sine bedste vinkler, når I både sejler, flyver helikopter og vandrer gennem det spektakulære landskab. 

Og så skal I selvfølgelig ud at opleve Central Otagos vingårde i en 2CV. Der er vind i håret, et møde med de lokale vinproducenter og pinot noir på programmet.

Dag 19-20
Queenstown via Crown Range

Udsigt fra Browns Boutique Hotel i New ZealandCirka 70 kilometer og en times kørsel fra Wanaka ligger Queenstown, og turen dertil via Crown Range over Kawara-floden er helt fantastisk. I tjekker ind på det lille charmerende hotel Browns Boutique, som ejes af et lokalt værtspar og har en fantastisk udsigt.

Forude kan I skimte Milford Sound - her lander I og går om bord på en båd

Der venter jer en naturoplevelse uden lige. I flyver fra Queenstown lufthavn over bjerge og gletsjertoppe ud til Milford Sound på Sydøen, hvor I skal sejle på floden og opleve Milford Sound fra alle sine bedste sider. Efter en dejlig frokost, går turen tilbage til Queenstown.

Dag 21-22
Queenstown - Tekapo

Udsigten fra lejlighederne på Three Rivers Lodge, Lake Tekapo i New ZealandDagen står på en køretur (260 kilometer) fra Queenstown blandt andet gennem Lindi-passet til Tekapo. Undervejs på turen kan I stoppe ved Kawarau Gorge og opleve udsigten ud over den dybblå flodbred.

Kom tæt på astronomernes hverdagI Tekapo skal I bo to nætter på Three Rivers Lodge 4* med udsigt til Tekaposøen og bjergene. Om aftenen er der magisk stjernekiggeri på programmet. I skal ud til toppen af Mount John og udforske stjernehimlen og planeter gennem et teleskop.

Dag 22 kører I cirka 124 kilometer til Mount Cook, hvor I skal ud at sejle mellem isbjerge ved foden af Mount Cook på Tasman-søen. En flot sejltur, hvor I oplever isbjerge i alle former, kan røre ved de 500 år gamle isblokke og meget mere.

Dag 23-25
Tekapo - Melbourne

Pool med fantastisk udsigt fra Crown Metropol MelbournePå den sidste del af jeres store rejseeventyr kører I omkring 245 kilometer fra Tekapo til Christchurch, hvor I afleverer bilen og flyver til Melbourne. Her har I tre nætter på det moderne Crown Metropole hotel 4+*.

I Melbourne skal I på sightseeing med guide og opleve alt det, I ikke selv lige finder. Derudover skal I på en kulinarisk rundtur til udvalgte restauranter i Melbourne, der står klar med prøvesmagninger på både mad og vine!

Koala fra AustralienOg så skal I selvfølgelig møde de vilde kænguruer og koalaer i The Great Western Plains. På turen fortæller jeres guide om dyrelivet, de mange smukke kiwifugle og om naturpleje af parken.

Dag 26-27
Hjemrejse

Melbourne skylineI tager en sidste afsked med New Zealand, inden I bliver hentet og kørt til Melbourne lufthavn, hvor turen går tilbage til Danmark. I lander på dag 27.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person

Det store eventyr i Australien og New Zealand
RejseperiodeDobbeltEnkelt
24.07.17 ‑ 31.03.1866.000‑68.00066.000‑68.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Per Storm, Senior Travel Advisor hos Nyhavn Rejser

Få hjælp til rejsen

Vores rejserådgiver Per hjælper gerne med inspiration, gode råd og planlægning af en rejse ud fra jeres ønsker.
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. RING vedr. priser over jul og nytår.

Inkluderet

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring
  • Måltider, udflugter mm., der ikke er nævnt i ovenstående
  • Brændstof til bilen
  • Transport fra lufthavn til hotel ved ankomst og afrejse i Australien