Xl Boswana Okavango Deltaet Elephants Drone

Botswanas uberørte vildnis

Botswanas uberørte vildnis

11 dage fra 60.500 kr.

Kontakt Sandra

Tlf. 33 320 320

Okavango-deltaet, Chobe National Park og buldrende Victoria Falls på 1. klasse

Oplev noget af Afrikas mest fantastiske safari i bil, båd og kano. I bor i camps med ganske få telte ude i Botswanas uberørte vildnis i Okavango-deltaet og ved Chobe-floden med kæmpe dyreflokke. Rejsen, der slutter på 4+* hotel ved buldrende Victoria Falls i Zimbabwe, er for jer, der ikke lader sig nøjes med det næstbedste.

En rejse til Botswana er en rejse til nogle af Afrikas mest uspolerede nationalparker, hvor det stadig er naturen, der sætter dagsordenen. Af samme grund er safari i Botswana ikke den billigste safari, men I får en ultimativ oplevelse i det virkelige Afrika.

Glæd jer til

  • De bedste camps og vildeste naturoplevelser i Botswana
  • Følelsen af at opleve så meget mere ved at ofre lidt ekstra
  • Safari med kano i det utrolige Okavango-delta
  • Victoria Falls og 4+-stjernede Victoria Falls Hotel

Højdepunkter på rejsen

Sted Nætter Højdepunkter
Okavango-deltaet, Botswana 3 nætter på Okavango-deltaet, Botswana 3 Højdepunkter Nyd 3 dage på 5* &Beyond Nxabega Okavango Tented Camp, hvor autentiske safarioplevelser venter. Nyd 3 dage på 5* &Beyond Nxabega Okavango Tented Camp, hvor autentiske safarioplevelser venter.
Chobe National Park, Botswana 3 nætter på Chobe National Park, Botswana 3 Højdepunkter Med indenrigsfly til 5* &Beyond Chobe Under Canvas. Her venter igen luksussafari Med indenrigsfly til 5* &Beyond Chobe Under Canvas. Her venter igen luksussafari
Victoria Falls National Park, Zimbabwe 2 nætter på Victoria Falls National Park, Zimbabwe 2 Højdepunkter Store oplevelser ved Zambesi-floden, hvor I skal opleve de imponerende vandfald Victoria Falls. Store oplevelser ved Zambesi-floden, hvor I skal opleve de imponerende vandfald Victoria Falls.
Xl Botswana Safari Lion And Lioness Animal (1)
Xl Africa Botswana Okavango
Xl Botswana Okavango Delta Beyond Xaranna Camp Guest Area Camp Fire Dinner
Det kan i se frem til

Oplevelserne står i kø

Naturoplevelser i særklasse

Hvor andre safarirejser måske lokker med luksus i form af jacuzzi med udsigt over savannen, så er jeres luksus på denne rejse til Botswana at være i nærkontakt med naturen og det utrolige dyreliv. Glæd jer til en rejse ud i vildnisset til de vilde dyr.

At I så bliver rigeligt forkælet med god mad og service i de to camps er bare en ekstra fordel. Rejsen slutter med endnu en kæmpe naturoplevelse: Buldrende Victoria Falls i Zimbabwe.

Safari i Okavango-deltaet

Efter at have set savannen fra et lille privatfly ankommer I til jeres camp i det store Okavango-delta. Det 1.600 km lange flodsystem spreder sig her over et kilometerbredt område af kanaler og sumpe beboet af flodheste og krokodiller for senere at blive til ingenting i Kalahari Ørkenen.

"Ingenting" er selvfølgelig en tilsnigelse. Okavango-floden bliver til den frodighed, som er hele grundlaget for det utrolige dyreliv her med bl.a. en enorm koncentration af elefanter og bøfler. Her er også antiloper, vilde hunde, løver, leoparder, giraffer og meget mere. I kommer på safari i åbne biler, i båd og kano.

Camp med kun 9 telte

I skal bo 3 nætter på &Beyond Nxabega Okavango Tented Camp 5* med kun 9 safaritelte. Teltene har fast bund, eget bad og toilet og komfortable møbler, men herudover er det ægte camp-stemning og nærkontakt med naturen.

Safari i Chobe National Park

Endnu en flyvetur over savannen bringer jer til Chobe National Parks kæmpe dyreflokke. Området har f.eks. Afrikas største flok af vilde elefanter på over 35.000 dyr. Her er også store flokke bøfler, flodheste, gigantiske nilkrokodiller, antiloper, løver, leoparder, giraffer, hyæner, aber, vilde hunde og zebraer.

Camp med kun 5 telte i vildnisset

I skal bo ude i vildnisset i en lille camp med kun 5 mobile telte. I er altså maks. 10 gæster til at dele det utrolige dyreliv.

Hele lejren flyttes hver 5. eller 6. nat for at forstyrre dyrelivet mindst muligt hver enkelt sted, så her er hverken fast bund i teltet eller terrasse foran, men dog en komfortabel seng og adskilt badeværelse i teltet med toilet og bruser med varmt vand fra en spand/pose.

Nyd safari i åben jeep og i båd og også stemningen i lejren, når der hænges petroleumslamper i træerne og maden serveres under stjernerne

Victoria Falls i Zimbabwe

Jeres safarirejse slutter i luksus ved Victoria Falls i Zimbabwe. I skal bo på Victoria Falls Hotel 4+*, "The grand old lady of the Falls", der ligger med egen sti til vandfaldene.

Glæd jer til at stå og se ud over de buldrende vandmasser, som Livingstone har gjort det før jer. Og nyd at blive forkælet med en fantastisk suite og dejlig mad.

Tal med Nyhavn Rejsers Afrika-eksperter om safari i Botswana. Rejsens program kan tilpasses jeres ønsker.

Xl Botswana Victoria Falls
Det skal I opleve

Dagsprogram

XL South Africa Safari Animal Elephants Fighting

I rejser fra Danmark mod Botswana, hvor I lander dag 2. Foran venter noget af den bedste safari i Afrika og eventyrlige safaricamps, hvor I kommer i nærkontakt med naturen og dens vilde dyreliv.

I ankommer til Maun-lufthavnen i Botswana om formiddagen, hvor en repræsentant for Nyhavn Rejser står klar til at byde jer velkommen.

I bliver nu fulgt til et lille Cessna-fly, der flyver jer over savannen til Nxabega Airstrip ca. et kvarter væk. I er fremme ved jeres safari camp i Okavango-deltaet.

XL Botswana Okavango Delta Safari Leopard
XL Botswana Okavango Delta Safari Impala
XL Botswana Nxabega Okavango Tented Camp Room

Dyrelivet i Okavango-deltaet

Nxabega betyder stedet, hvor der lever giraffer. Men her er så sandelig så meget mere end det. Nemlig løver, flodheste, bøfler, leoparder, antiloper samt et enormt fugleliv mm.

Flodhestene lever ude i kanalerne og i de dybere vandhuller, hvor de har følgeskab af små frøer. Både stort og småt er en oplevelse på safari! Og hvor der er vand, kommer dyr til.

Området har derfor en af Afrikas største koncentrationer af elefanter og bøfler, og en række antilopearter som den røde lechwe-antilope og den sky sitatunga-antilope lever her, lige som sabelantiloper kommer ud til vandstederne fra træernes skjul. Og med antiloper følger løver.

Okavango er også hjemsted for vilde hunde, og om natten jager leoparden ved de frodige flodbredder. Endelig er Okavango et kendt rejsemål for fugleentusiaster. Fiskeørnens lyder ofte over kanalerne.

&Beyond Nxabega Okavango Tented Camp

På denne rejse til Botswana har vi lagt vægt på den autentiske safarioplevelse, hvor lyde og dufte og følelsen af nærkontakt er afgørende.

Derfor bor I på &Beyond Nxabega Okavango Tented Camp. Jeres hjem er et stort safaritelt af kanvas på en fast bund. I har eget bad og toilet i teltet, og teltene er komfortabelt møblerede, men herudover er det ægte lejrstemning. Nattens lyde og den friske luft trænger ind, og solens stråler holder jer fast i døgnrytmen.

Her er kun 9 telte fordelt omkring et centralt område med restaurant og pool. I har med andre ord stort set dyrene for jer selv.

3 nætter på &Beyond Nxabega Okavango Tented Camp med all inclusive med mindre I har helt særlige præferencer inden for luksuriøse alkoholmærker.

XL Botswana Nxabega Okavango Tented Camp Tent Elephant Nature Safari

Nu venter to dejlige dage i de fantastiske og meget varierede landskaber i Okavango-deltaet. Hvad gemmer de på af dyr i dag? Hvad ser I? Hold øje med luften, landjorden og vandet. Og med jeres erfarne guide! Jeres safari kan ske i åben bil, i båd eller i en traditionel mokoro-kano.

I bliver vækket blidt ved solopgang. Lidt efter taler I med jeres naturguide om, hvad I håber at opleve denne dag. Det sker over en kop te eller kaffe og nogle kiks. Bagefter udforsker I sammen deltaet på udkig efter dyrene.

Herefter venter en dejlig morgenmad tilbage på campen. Her er alt fra frisk frugt til nybagte vafler. Nu er det så tid at slappe af, nyde udsigten, bade i poolen, læse en bog og tale om dagens første oplevelser.

XL Botswana Nxabega Okavango Tented Camp Canoo River

Ved frokost kan I spise på campen eller vælge at følge med en guide på en kort gåtur for at se nærmere på de små dyr og vegetationen. Frokost bliver serveret i skyggen af træernes kroner ved flodbredden.

Sidst på eftermiddagen er der te, før I igen tager på safari for at udforske kanalerne i båd eller kano. Det er en stor oplevelse at være i øjenhøjde med livet ved, på og i vandet.

Aftensmaden serveres i restauranten med store åbne døre til det fri. Glæd jer til et forrygende måltid. Til at gå tilbage til jeres telt under millioner af stjerner. Og til at falde i søvn til savannens lyde.

XL Botswana Lodge Chobe Under Canvas Guestarea

Dagens safari er en køretur tilbage til Nxabega Airstrip, hvor et lille fly venter på at bringe jer videre over savannen. Denne gang til Kasane Airport en god times flyvning væk. Her bliver I budt velkommen og kørt til den camp, hvor I skal bo de næste 3 nætter.

&Beyond Chobe Under Canvas

&Beyond Chobe Under Canvas er en camp i den nordlige Chobe National Park med blot 5 mobile telte ude i vildnisset, så I kommer tæt på Chobes mangfoldige dyreliv.

Her er altså ikke hævet træbund eller stor træterrasse. Det er ægte camp safari. Når det er sagt, så har I dog en komfortabel seng og privat badeværelse med toilet og bruser (med varmt vand fra en spand/pose).

Her er fælles hygge- og spiseområde. Petroleumslamper hænges op i træer og buske, når der serveres skøn mad under stjernerne. Alle måltider og drikkevarer bortset fra enkelte luksusmærker er inkluderet.

3 nætter i telt på &Beyond Chobe Under Canvas med all inclusive.

XL Botswana Lodge Chobe Under Canvas Breakfast With Elephants
Nu har i så 2 dage til at suge til jer af de uendeligt mange indtryk, som safari i Chobe National Park giver. I vil takke jer selv for at have ofret lidt ekstra for at opleve dette.

Andre nationalparker har måske nok de samme dyr, men her møder de jer i kæmpe flokke. Området har f.eks. Afrikas største flok af vilde elefanter, estimeret til at være på over 35.000 dyr.

At se elefanterne drikke og bade i floden er uforglemmeligt. Her er også store flokke bøfler, flodheste, gigantiske nilkrokodiller, antiloper, løver, leoparder, giraffer, hyæner, aber, vilde hunde og zebraer.

Xl Botswana Chobe National Park River Safari Hippopotamus Herd

Naturen er smuk og barsk. Dyrene kan frit bevæge sig rundt i et område på 11.700 km2. Chobe byder på såvel tør savanne som sumpe andre vådområder langs Chobe-floden. Den nordøstlige del er præget af teakskov.

Safari i åbne jeeps

Campen har safari i åbne jeeps morgen og eftermiddag, og I kan også komme ud at sejle i en lille båd på floden, hvor I glider forbi flodhestene, mens I nyder en drink i solnedgangen.

Xl Zimbabwe Hotel Victoria Falls Hotel Pool

I får nu lejlighed til at sige farvel til dyrelivet i Chobe National Park på en køretur tilbage til Kasane-lufthavnen, hvor I bliver mødt af en repræsentant for Nyhavn Rejser. Sammen kører I videre til The Victoria Falls Hotel 4+* ved Zambesi-floden i Zimbabwe, hvor I skal bo 2 nætter. I får hjælp til turistvisum ved grænsen.

The Victoria Falls Hotel 4*

The Victoria Falls Hotel i The Victoria Falls National Park inviterer indenfor til vidunderlige suiter. Hotellet blev bygget i 1904 og er kendt under navnet "The grand old lady of the Falls". Hotellet har nemlig bevaret sin unikke charme, selv om det i dag også har alle moderne bekvemmeligheder.

Xl Zimbabwe Hotel Victoria Falls Hotel Mist From The Falls

The Victoria Falls Hotel ligger med egen sti til vandfaldene samt en fantastisk terrasse, hvorfra I har en utrolig udsigt over Victoria Falls Bridge. Resten af dagen er til fri disposition, så I har god mulighed for at nyde det.

Her er 3 restauranter, og gæsterne kan lade sig forkæle med gastronomiske oplevelser, cocktails og afternoon tea. Her er også swimmingpool og tennisbaner. Men vigtigst af alt er her de imponerende Victoria Falls. Tjek i receptionen om aftenen, om hotellet har særlige ture dagen efter.

2 overnatninger i deluxe værelse på The Victoria Falls Hotel 4+* inkl. morgenmad.

Xl Southafrica Victoria Falls Bridge Train Aerial View

Dagen går med at nyde de imponerende vandfald og det smukke hotel. Victoria Falls er UNESCO World Heritage Site og et af verdens helt store naturscenerier. Længe før David Livingstone opdagede vandfaldene i 1855, havde det lokale batonga-folk døbt dem Mosi-oa-Tunya, "røgen, der tordner".

Livingstone valgte dog at opkalde vandfaldene efter dronning Victoria. Meget vand er løbet i floden siden, og i dag er området ud over den storslåede natur præget af adrenalinpumpende aktiviteter som bungee jumping og white water rafting. I kan også tage den mere med ro på i en lille flodbåd i solnedgangen på Zambesi eller ride en tur i jeres eget tempo.

Xl Zimbabwe &Beyond Matetsi River Lodge Waterbuck

Jeres rejse til Botswana og Zambia nærmer sig afslutningen. I bliver hentet på Victoria Falls Hotel 4+* og kørt et kort stykke til Victoria Falls Airport, hvorfra turen hjem til Danmark begynder.

Xl Zimbabwe &Beyond Matetsi River Lodge Wildlife

I har oplevet dyrelivet i Okavango-deltaet og i Chobe National Park. Autentisk safari fra små camps i nærkontakt med naturen. Og I har stået ved Victoria Falls. Nu står I hjemme i Danmark klar til at fortælle om alle jeres oplevelser, og nok også med lysten til hurtigst muligt at tage på nye eventyr. Denne slags rejser slipper ikke taget i en lige med det samme. Heldigvis.

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly København-Maun/Victoria Falls Airport-København
  • Lufthavnsskatter
  • Indenrigsfly Maun-Okavango
  • 3 nætter på &Beyond Nxabega Tented Camp 5*, all inclusive (al safari, alle måltider og drikkevarer)
  • Indenrigsfly Okavango-Chobe
  • 3 nætter på &Beyond Chobe Under Canvas 5*, alle inclusive (al safari, alle måltider og drikkevarer)
  • Transport fra &Beyond Chobe Under Canvas-Victoria Falls Hotel
  • 2 nætter på The Victoria Falls Hotel 4+*,  deluxe værelse (Stable Wing) inkl. morgenmad
  • Transport Victoria Falls Hotel-lufthavn
  • Alle nationalparkafgifter
Pris per person ved 2 voksne
Botswanas uberørte vildnis
RejseperiodeDobbelt
19.04.24 ‑ 31.05.2466.000‑68.000
01.06.24 ‑ 31.10.2486.000‑100.000
01.11.24 ‑ 31.12.2467.000‑71.000
12.02.25 ‑ 31.03.2560.000‑64.000
01.04.25 ‑ 31.05.2570.000‑72.000
01.06.25 ‑ 31.08.2593.000‑105.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda.
  • Visum
  • Drikkepenge
  • Premium brand spiritus og vin
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Botswana

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Botswana. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.