• U-Bein broen (verdens længste teaktræsbro) ved Amarapura i Burma
  • Oplev det livlige morgenmarked i Mandalay
  • En munk foretager den daglige rengøring af Buddha i Mahamuni templet i Mandalay, Burma
  • Fisker på Inle søen

Nyhavns Burma ad bagveje og omveje

17 dages eventyr med masser af oplevelser bag facaden, fra 28.500 kr.

Glæd jer til:

De store seværdigheder ofte set fra en anderledes vinkel

Unikke udflugter bringer jer bag facaden

Cykelture- og madture tæt på de lokale

4 dages eventyr i Shanstaten: trekking, flodsejlads og magisk togtur

Charmerende mindre 3 og 3+* hoteller

Læs mere

Oplev en rejse til Burma (Myanmar), hvor I kommer til alle de største attraktioner og samtidig på utallige udflugter om bag facaden i byerne og ud til autentiske landsbyer væk fra alfarvej. I cykler, sejler, vandrer, kører i tog og i bil.

Der er ting, man SKAL opleve på den store rejse til Burma (Myanmar). Shwedagon-pagoden, U-Bein-broen i Mandalay, tempelsletten ved Bagan, Inlesøens benroende fiskere og flydende haver … Alle disse attraktioner i Burma oplever I også på denne rejse, men det betyder ikke, at I følger den slagne vej. 

Det er nemlig mødet med burmeserne selv, deres dagligdag og traditioner, der er den største oplevelse i Burma. Derfor har denne rejse alle de store attraktioner med, men gerne ad bagvejen eller omvejen, så I får så autentiske oplevelser som muligt. I kommer væk fra turistruten på utallige skønne udflugter. 

Yangon og Mandalay bag facaderne

I Yangon med Schwedagon-pagoden går I også på markedet, smager stammefolkenes mad og færdes blandt ånder og lokale på en berigende aftentur. I Mandalay krydser I U-Bein-broen og ser de 729 hvide stupaer ved Kuthodaw-pagoden mm., men I oplever også en forrygende aften i nærkontakt med de lokale. 

Skønne cykelture til autentiske landsbyer

Ved Inlesøen sejler I på søen, ser fiskere og flydende haver, men for mange er cykelturen til landsbyerne på land den største oplevelse. Endnu en vidunderlig cykeltur venter ved kongebyen Ava, hvor I cykler væk fra de andre turister til landsbyer, hvor livet udfolder sig mellem utallige templer og pagoder. 

Tempelsletten ved Bagan

Ved Bagan udforsker I tempelsletten med 4.000 templer og pagoder, men besøger også bl.a. et farverigt marked og et privat hjem. Under et kæmpe træ ved et tempel spiser i kongelig frokost med 30 retter. Og når solen går ned, ser I det fra en privat båd på den mægtige flod. 

På eventyr i Shan-staten

Endnu et højdepunkt er 4 dages udflugt i Shan-staten med en perlerække af udflugter, hvor de færreste turister kommer. I kommer også på en forrygende togtur bl.a. over Gokteik-viadukten. 

Håndplukkede 3* og 3+* hoteller

Til denne rejse har Nyhavn Rejsers rejserådgivere udvalgt 3 og 3+* hoteller for deres særlige charme og bedste beliggenhed. På den måde følges den autentiske stemning på udflugterne op på bedste vis, når I slapper af og går til ro. Mange af hotellerne har pool, så I også kan tage en svalende dukkert.   

Hvis I ønsker større komfort, kan det selvfølgelig lade sig gøre. Alt på vores rejser til Burma kan skræddersys til jeres ønsker.

Det skal I opleve

Program

Dag 1
I rejser til Burma (Myanmar)

Udsigt til Shwedagon-pagoden ved solnedgang i Yangon, BurmaI rejser til Burma, hvor I lander dag to i Yangon, tidligere Rangoon.

Dag 2
Sightseeing i Yangon

Lokalt marked i Yangon, BurmaNår I lander i Burma (Myanmar) bliver I budt velkommen af Nyhavn Rejsers lokale repræsentant. Selv om I rejser til Burma på egen hånd, vil I aldrig føle jer overladt til jer selv. I har de bedste guider på alle ture og transporter, og I har altid et sted at kontakte, hvis I f.eks. går en tur for jer selv fra hotellerne, hvad der selvfølgelig også er tid til. I kan trygt gå rundt. Burmeserne er et varmt og imødekommende folk, der møder jer med smil.  

De skjulte sider af Yangon

Allerede første eftermiddag venter de første oplevelser. I vil samtidig her få første indtryk af, hvordan denne rejse til Burma ikke kun giver jer de klassiske oplevelser, men søger om bag facaden og tæt på det lokale liv overalt. 

I skal på en sightseeing i Yangon, hvor I oplever de skjulte sider af den pulserende by med en professionel guide. I kommer til markeder, hvor kun få turister kommer, smager autentisk mad fra Burmas stammefolk og besøger byens ældste pagode.

Værelse på Merchant Art Boutique Hotel i Yangon, BurmaMerchant Art Boutique Hotel 3*, Yangon

Jeres hotel i Yangon er Merchant Art Boutique Hotel, der ligger tæt på den guldbelagte Schwedagon-pagode, som I kan gå til og nyde udsigten til, når I sidder på hotellets terrasse.

2 nætter i Yangon på Merchant Hotel 3* i et art concept-værelse inkl. morgenmad.

Dag 3
Shwedagon-pagoden og en aften bag facaden

Shwedagon-pagoden i Yangon, BurmaI dag skal I opleve Yangon fra to vidt forskellige sider. Den kendte med den betagende Shwedagon-pagode. Og den ukendte, hvor I kommer tæt på de lokale på en aftentur.

Shwedagon-pagoden bag facaden

At stå ved Shwedagon-pagoden dækket af guld er en både imponerende og intens oplevelse. Det skal I opleve på denne udflugt, hvor I også kommer bag facaden i kvarteret omkring Shwedagon for at få indblik i Burmas historie og buddhismens betydning. 

Ved selve pagoden går I ikke den direkte vej, men gennem de mange plateauer. Hvis I ønsker det, kan I her konsultere spåmænd, der ser ind i fremtiden med hjælp fra stjerner og tarokkort.  

Gadekøkken i Yangon om aftenen, BurmaYangon by night

Om aftenen skal I opleve livet i Yangon, som det folder sig ud efter arbejdstid, og I skal smage på den lokale mad. Sammen med jeres guide tager I på en stemningsfuld og berigende aftentur i Yangon blandt ånder og lokale. I besøger natmarkedet og nyder snacks, en øl og en velsmagende skål nudler på vejen. At spise med de lokale og høre om deres madtraditioner er en sansefuld indgang til den lokale kultur.

Dag 4-7
På eventyr i Shan-staten

På gåturen passerer vejen forbi landsbyer, små skoler og klostre i Hsipaw.Nu venter 4 dages eventyr, der starter med en flyvetur til Lashio i Shan-staten. Her bliver I budt velkommen og kørt til den hyggelige by Hsipaw. 

En perlerække af autentiske oplevelser

På en perlerække af udflugter de næste dage oplever I Burma (Myanmar), hvor de færreste turister kommer. I vandrer langs markerne til landsbyer, sejler til en tidligere kongelig residens og får indsigt i dramatisk historie. 

I kommer også på en magisk togtur, hvor I bl.a. gyser på den spinkle stålbro hen over Gokteik-viadukten. En kæmpe oplevelse!

Senere kan I puste ud i Pyin Oo Lwin, hvor I bor med både pool og spa, før I efter endnu flere oplevelser kører mod Mandalay, hvor disse dages eventyr slutter.

Drinks ved poolen på Ayarwaddy River View Hotel.Ferien fortsætter på Ayarwaddy River View Hotel 3*, Mandalay

Efter eventyret i Shanstaten skal I opleve Mandalay. Her skal I bo på Ayarwaddy River View Hotel, der har pool og en dejlig tagterrasse med udsigt over Ayerwaddy-floden. Det er denne flod, som Kipling hentyder til i sit digt "The Road to Mandalay". 

3 nætter på Ayarwaddy Riverview Hotel i et deluxe river view room inkl. morgenmad.

Dag 8
Sightseeing og en aften med de lokale

Den ikoniske U Bein-bro i Mandalay, BurmaMandalay er ved første øjekast en pulserende by, men med den rigtige guide er der masser af autentiske oplevelser at søge frem fra markeder til templer og klostre. Det skal I opleve på to udflugter denne dag. 

Munke, pagoder og folkeliv i Mandalay 

I skal først på sightseeing til de klassiske højdepunkter i Mandalay og landsbyen Amarapura. I krydser U-Bein-broen, der er verdens længste teaktræsbro og ser de 729 hvide stupaer ved Kuthodaw-pagoden. Senere besøger I den imponerende Mahamuni-pagode samt munkene i det store Mahagandayon-kloster. Glæd jer også til udsigten fra Mandalay Hill.

Natmarked i Mandalay, BurmaEn aften med de lokale

Der venter også en eventyrlig aften. Skjulte markeder, autentisk mad og det lokale dukketeater er nogle af højdepunkterne, men vigtigst af alt, kommer I tæt på det lokale liv i Mandalay, der var englændernes hovedstad i Burma (Myanmar).

Dag 9
Magisk cykeltur ad bagvejen til Ava og Sagain

Maha Aungmye Bonzan klosteret i Ava (Inwa) nær MandalayGlæd jer til endnu en dag, hvor I kommer tæt på det lokale liv og langt fra de andre turister. Der er mange store oplevelser i Burma, men dagens cykeltur har gjort et af de største indtryk på Nyhavn Rejsers egne rejserådgivere. 

På cykel til landsbyer og templer

I skal opleve den gamle kongeby Ava. I kører sammen med jeres guide helt bevidst væk fra de andre turister, der skal på standardturen til Ava i lange korteger af oksekærrer. I stedet cykler I rundt mellem landsbyer, hvor livet udfolder sig midt mellem utallige templer og pagoder. Her møder I de lokale fra handlende til munke. Senere fortsætter I til en smuk udsigt fra Saigan Hill, hvor I spiser frokost i et kloster.

Dag 10
På opdagelse fra Mandalay til Bagan

Mount Popa, Bagan, BurmaI skal fra Mandalay til Bagan. Nogle flyver og oplever intet andet end lufthavnene. For jer er det tiden, der flyver. 

Markeder, templer og ånder

I skal på en udflugt fra Mandalay til Bagan, der gør transport til en kæmpe oplevelse. I møder munke og nonner og ser autentiske markeder. I besøger også slangetemplet Paleik, fascinerende tempelruiner og smukke pagoder, og på vejen nyder I flotte udsigter til bl.a. åndernes bjerg Popa Taungkalat. Glæd jer til en skøn dag på vejen, der starter på morgenmarkedet i Mandalay med tid til at gå rundt i de lokale kvarterer for at komme tæt på hverdagens liv i Mandalay.

Oplev templerne i Bagan med base på hyggelige Araindmar Hotel tæt på New Bagans hovedstrøg og restauranter. Areindmar Hotel 3+*, Bagan

Fremme i Bagan skal I bo på et hyggeligt, lille hotel i hjertet af New Bagan. Areindmar Hotel ligger tæt på byens hovedstrøg og restauranter. Hotellet har en dejlig gårdhave med pool og god restaurant.

3 nætter i Bagan på Areindmar Hotel i et deluxe værelse inkl. morgenmad.

Dag 11
Tempelsletten i Bagan

Tempelsletten i Bagan, BurmaTempelsletten ved Bagan har flere end 4.000 templer og pagoder spredt over et område på 42 km2. Det er et mageløst syn og endnu et højdepunkt på jeres rejse til Burma.  

Templer, markeder og kongeligt måltid

I skal på en udflugt til Bagans templer, der så vidt muligt fører jer væk fra de største turiststrømme. I besøger de mest kendte templer på de bedste tidspunkter, og koncentrerer jer ellers om mindre kendte templer, der ofte giver endnu større oplevelser. 

Dagen bringer jer også forbi et farverigt marked. I besøger private hjem, der producerer tamarinde pasta og søde sager, og et kloster med smagsprøver på typiske ingredienser i Burmas køkken. Et af dagens helt store oplevelser er en kongelig frokost med 30 retter. I slutter med at se solnedgangen fra en pagode.

Dag 12
Afslapning og solnedgang på en sandbanke

Oplev den smukkeste solnedgang fra en båd på Ayeyarwady-floden ved Bagan i BurmaDagen i dag er afsat til alt og ingenting. I kan slappe af ved poolen, udforske lokalområdet eller gå tur ad landevejen til markeder og landsbyer. Lej evt. en cykel, hvis I vil lidt længere omkring. Mange lokale laver de fineste lakarbejder, og de små værksteder kan også være et spændende mål. 

Der er selvfølgelig også mulighed for endnu en udflugt som jeepsafari, ballontur over templerne og cykeltur helt uden templer. 

Privat sunset cruise på Ayeyarwady-floden

Den smukkeste måde at slutte dagen ved Bagan er en sejltur Ayeyarwady-floden. I stiger om bord på en båd, der nemt kunne huse en større gruppe, men vi reserverer den kun til jer. Turen tager et par timer, og undervejs nyder I en drink på en sandbanke og udsigten til templerne i solnedgangen. Endnu en dejlig dag er slut.

Dag 13
Til den store Inlesø

Ananta Inle ligger omgivet af frodighed med Inlesøen i forhaven.Nu går turen videre til endnu et ikon for rejser til Burma: Inlesøen. I bliver kørt til lufthavnen ved Bagan og flyver 1 times tid til Heho ved Inlesøen. Igen står Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner klar til at byde jer velkommen og køre jer til hotellet. 

De næste dage byder på flere spændende udflugter, så lige nu vil vi anbefale, at I bare nyder udsigten over søen fra jeres dejlige hotel og slapper godt af. 

Ananta Inle 3+*, Inlesøen

Også ved Inlesøen har vi lagt vægt på at finde et lille hyggeligt hotel. Ananta Inle ligger omgivet af frodighed og fred med de grønne bjerge i baghaven og Inlesøen i forhaven. Med kun 28 værelser byder Ananta Inle på intim atmosfære og nærværende service. Hotellet er bygget op omkring et smukt poolområde.

3 nætter ved Inle-søen på Ananta Inle i et deluxeværelse inkl. morgenmad.

Dag 14
En dag på Inlesøen

Fisker på Inle søenInle-søen er 22 km lang og 11 km bred og alene de naturskønne scenerier er en udflugt værd. Men Inle-søen er også mulighed for indblik i fascinerende kulturer. Det er målet for denne udflugt på Inlesøen.

Besøg "søens sønner" på Inlesøen

I skal opleve den forunderlige verden på Inlesøen med byer på pæle, flydende haver og Intha-folkets fiskere, der ror ved at styre åren med benet. Meget malerisk og rammende betyder Intha søens sønner. 

Dette er de klassiske attraktioner ved Inlesøen, men jeres dag vil helt i rejsens ånd indeholde mere end det. 

I besøger et farverigt marked med fødevarer, levende dyr og kunsthåndværk, der tiltrækker de lokale Shan og Pa O folk, og I kommer på besøg i et privat hjem på søen, hvor I spiser frokost. Nyd dette møde med en verden så langt fra jeres egen.

Dag 15
På cykel til Inlesøens landsbyer

Terrænet er fladt og det er nemt at komme rundt på cykel ved Inlesøen i Burma. Inlesøen er meget mere end det betagende liv på vandet. Inde på land venter autentiske landsbyer, som bedst opleves på en cykeltur. I kan mærke solens varme, indsnuse duftene og høre lydende af alt fra dyr over traktorer til glade børn.

Nærkontakt med det autentiske liv på land 

Dagens cykeltur går gennem flere landsbyer og forbi skoler og klostre. I hilser på munkene og suger til jer af den dejlige stemning. På vejen får I en traditionel frokost i et lokalt hjem, og I besøger en cerutfabrik samt et af de ældste klostre, der står på pæle i søen.

Dag 16-17
Hjem fra rejse til Burma

Fiskerbåde ved Ngapali Beach, BurmaMed mindre I har valgt at forlænge med nogle dage ved den smukke Ngapali-strand, er det nu tid at vende næsen hjemad. I bliver kørt til Heho, hvorfra I flyver til Yangon med indenrigsfly og herfra videre mod Danmark, hvor I lander dag 17.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person

Nyhavns Burma ad bagveje og omveje
RejseperiodeDobbeltEnkelt
20.07.17 ‑ 12.12.1728.000‑32.00045.000‑49.000
13.12.17 ‑ 30.04.1831.000‑36.00048.000‑53.000
01.05.18 ‑ 01.12.1829.000‑33.00047.000‑51.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Anny Stensvig

Få hjælp til rejsen

Vores rejserådgiver Anny hjælper gerne med inspiration, gode råd og planlægning af en rejse ud fra jeres ønsker.
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. RING vedr. priser over jul og nytår.

Inkluderet

Ikke inkluderet

  • Sygdom- og afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring, vi anbefaler Gouda og Europæiske
  • Visum til Burma (E-visa søges nemt online).