Nyd Manhattans hurtige puls, besøg de smarte butikker og spis på nogle af de bedste restauranter i storbyen. Her får du alt hvad hjertet begærer. I løbet af vintermånederne kan New York skiftes ud med solrige Miami. Flyv derefter til St. Thomas og videre til Caneel Bay på St. John, hvor du bor på et af de ypperste luksusresorts i Caribien. Stedet inviterer indenfor til 100 procent afslapning og nydelse i frodige omgivelser, langt fra hverdagens stress og jag!

Bonus: Særpris fra maj til 25. august 2012 hvor du sparer op til 4.200 kr. pr person. Rabat er fratrukket viste priser.
* Hver år har Caneel Bay lukket i september-november. I 2012 og 2013 vil det være fra 26. august til og med 31. oktober.
Man bliver aldrig træt af at besøge New York, som betegnes som et af de mest spændende byer i verden. Nyd f.eks. atmosfæren på en de mange fortovscaféer, shop i Soho og på Fifth Avenue, tag på museum og se kunst og arkitektur i verdensklasse, nyd udsigten fra Top Of The Rock eller Empire, køb billetter til et Broadwayshow, slap af i Central Park, forkæl dine fødder med en pedicure i en nailshop, ja listen er uendelig... og det er selvfølgelig muligt at forlænge opholdet i The Big Apple med nogle ekstra nætter hvis tiden tillader det!
Efter nogle oplevelsesrige dage i storbyen, flyver du videre til livlige St. Thomas, Dansk Vestindien. Her bliver du mødt af personalet fra Caneel Bay, som sørger for transporten til havnen, og videre derfra med Caneel Bays eget skib til St. John. Sejlladsen tager ca. 45 minutter, hvor der bliver serveret lidt koldt at drikke, men du kan sidde på dækket og nyde solen.
Caneel Bay, eller Kanelbugten, som danskerne kaldte stedet mens de havde herredømmet over Dansk Vestindien, er i dag en del af Virgin Islands National Park, der blev stiftet af mangemillionæren Laurance Rockefeller. Han satte stor pris på de utroligt smukke omgivelser og bevarelsen af St. Johns natur. Grundet ham er 2/3 del af St. John i dag nationalpark. Det hele begyndte med, at han opkøbte området ved Caneel Bay og grundlage resortet, som stadig drives miljørigtigt og i hans ånd.
Danskerne havde etableret sukkerplantager mange steder på St. John, og på grund af mange kaneltræer på øen, blev flere plantager opkaldt efter kanel. For nemheds skyld kom Lille Caneel til at hedder Caneel Bay, mens den store plantage kom til at hedde Cinnamon Bay.
Ruinerne på Caneel Bay stammer fra sukkermøllen efter Peter Duurloos ejendom, hvor der idag er restaurant i den gamle mølle. Oplagt til en romantisk middag i måneskinnet.
Bed eventuelt personalet om at dække bord op, eksklusivt til jer i de gamle ruiner og nyd den nærmest magiske stemning, når der tændes op med levende lys. Restauranten er den mest hyggelige og charmerende med en fantastisk udsigt til St. Thomas og øens funklende lys.
Når kroppen og sindet er udhvilet, er der masser af muligheder for at tage rundt på øen. Enten med bus eller i egen bil.
Det er nemt at komme rundt, da trafikken er meget begrænset, men visse steder er dog ufremkommelige på grund af regnskoven. Flere seværdigheder ligger i gåafstand fra Caneel Bay.
Det tager kort tid at køre til den tidligere danske farm Annaberg, hvor blot ruinerne idag ligger tilbage. Her er flere muligheder for gode vandreture i område. Tag f.eks. en tur gennem regnskoven, fra modsatte side af vejen, forbi ruinerne og langs vandløb på udkig efter de mange fugle.
Et interessant stop er ved gravstedet for familien Hjardemaal, som havde deres egen sukkerplantage. Gravstedet ligger blot 10-15 minutters gang fra ruinerne op ad bakken.
En anden afslappende udflugt er et besøg på Trunk Bay, som er kåret til en af Caribiens bedste strande og St. Johns svar på Magens Bay på St. Thomas. Forsøg at komme tidligt på dagen, hvor solen er knap så kraftig, og stranden er mindre besøgt. Sandet er fint som stødt sukker, og snorklingen er fantatisk flot. Ved de to klipper på havets bund vil du finde skilte med billeder og navne på de forskellige fisk, som findes i havet.
Miami eller New York plus St. JohnPriserne er oplyst pr person i delt dobbeltværelse og inkluderer:
Priserne inkluderer ikke:
* Hver år har Caneel Bay lukket i september-november. I 2012 og 2013 vil det være fra 26. august til og med 31. oktober. |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||