Nyhavn Rejser
Nyhavn 31G
1051 København K
Tlf. 33 320 320
Fax 33 151 024
travel@nyhavn.dk

Åbningstider
Mandag-fredag
kl.09.30-16.30

Lørdag
kl.10.30-14.00
Aftale anbefales.
Der udstedes ikke gavekort lørdag.

Gruppe, konference
og incentiverejser
Tlf. 33 188 450

Mandag, onsdag – fredag fra 08.30-16.30

Tirsdag fra 10.00-16.30

Drømmenes Hawaii: Krydstogt i det polynesiske ørige med dansk rejseleder kr. 25.890,-

Siden James Cook og hans sømænd i sin tid blev modtaget på Hawaii, har myter og sagn om øerne gået verden rundt. Nu kan du selv gøre din drøm om Hawaii til virkelighed. Afrejse 25. august 2010.

Dramatic Na pali valley Kauai

Tag med Nyhavn Rejser og Berlingske Media til det tidligere polynesiske kongerige langt ude i Stillehavet. Rejsen kombineres med ophold på Barack Obamas fødeø Oahu og krydstogt til Maui, Kauai og Hawaii Big Island.

Hawaii øernes spektakulære pragt bør nemlig også opleves fra søsiden. Scenerierne skifter fra dramatisk fløjlsgrøn frodighed med smukke jungledale og magiske vandfald til drømmestrande, månelandskaber og en vaskeægte vulkan i udbrud. Hver dag nye naturoplevelser i kontrasternes ø-rige. Vi vil både opleve elementer fra den oprindelige stillehavskultur og moderne, men afslappet amerikansk charme. Habitten er en Hawaii skjorte og alfabetet har blot 13 bogstaver. Glæd dig til at gøre din stillehavsdrøm til virkelighed!

På hele rejsen ledsages vi af den meget erfarne danske rejseleder Linda Røikjær. Når skibet er i havn, kan vi tage med på rederiets udflugter eller ud på egen hånd, som det nu passer hver enkelt bedst.

Tatoveringer

Dag 1: Afrejse fra København til Honolulu, Hawaii. En halv jordomrejse og tusindvis af kilometer senere, men med ankomst samme aften. Vi kan ringe til dem derhjemme og sige både godnat og godmorgen!

Dag 2: Første dag i verdens mest isolerede stillehavsparadis - gåtur i det historiske downtown og senere en drink i skumringen på det legendariske hotel Moana Surfrider på Waikiki Beach

Dag 3: Det meste af dagen er afsat til udflugt rundt på Hawaii - aftenen er helt vores egen

Dag 4: Check-ud fra hotellet og af sted på historisk rundtur til Pearl Harbor før vi skal ombord på krydstogtskibet senere på eftermiddagen. Vi sejler kl. 19.00 med kurs mod Kahului på Maui.

Dag 5-6: Maui. Ankomst kl.08.00. Der er to dage til at udforske øen, som især er kendt for sine sandstrande og fremragende golfbaner. Vi oplever også den berømte vej til Hana over 54 broer langs kysten, frodige jungledale, betagende vandfald, det gamle vulkankrater Haleakala og den hyggelige hvalfangerby Lahaina

Dag 7: Hilo, Hawaii Big Island. En verden i miniature med stort set alle verdens klimazoner samlet på én ø! Tag på regnskovspicnic ved det pompøse Akaka vandfald eller på stjernesafari på sydhimlen fra toppen af Mauna Kea, verdens bedste udsigt til resten af universet.



Vulkan

Dag 8: Kona, Hawaii Big Island. Oplev Kilauea, klodens mest aktive vulkan, til lands eller fra luften. Besøg en historisk kaffeplantage, en cowboy ranch eller en søhestefarm og nyd en magisk solnedgang på en sort sandstrand.

Dag 9-10: Nawiliwili, Kauai. Øen, som af mange anses for at være den smukkeste, er stjernen i film som Indiana Jones, Jurassic Park og South Pacific. Vi kan nu selv opleve det røde kløftområde Waimea Canyon, sejle op ad Wailua-floden, besøge Fern Grotten, vandre ved Na Pali, den smukke rå kyststrækning helt oppe nordpå, eller tage på helikoptertur øen rundt. Dette er sikkert dagene, hvor mange af os endeligt beslutter, at vi skal tilbage igen en anden gang.

Dag 11: Honolulu, Oahu. Vi er tilbage på kongernes ferieø om morgenen kl. 7 efter skønne oplevelser rundt på øerne. Vi har heldigvis endnu et par dage på Hawaii-øen Oahu, og inden vi tager afsked med vores bid af paradis, skal vi bl.a. opleve et rigtigt Luau – en Hawaii festmiddag med lokal Hawaii musik, sang og huladans.

Dag 12: Tid på egen hånd. Hop på en trolley (pink linje) og kør for to dollar ud til det berømte Ala Moana shoppingcenter eller tag for samme pris den lokale TheBus og kør op langs kysten.

Dag 13: Det er tid at tage afsked med Hawaii og mødet med den altfavnende polynesiske kultur og vende hjemad. Vi ved jo godt, at det halve døgn vi fik "forærende" på udrejsen, må vi nu "aflevere" tilbage.

Dag 14: Vi ankommer derfor først til Danmark sen aften på dag 14. Til gengæld med hjertet fyldt af dejlige minderige oplevelser…



Afrejse 25. august 2010

Mauna Lani green seaturtle

Rejsen inkluderer:

  • Flyrejse til Honolulu t/r
  • Pt. Kendte skatter og afgifter
  • 5 nætter på hotel i Honolulu i delt dobbeltværelse
  • 7 nætters krydstogt i delt dobbeltkahyt
  • Transport mellem lufthavn/hotel/skib retur
  • Udflugtsprogram på Oahu, Honolulu
  • Aktiviteter og underholdning ombord
  • Alle måltider ombord på skibet
  • Hawaii Luau efter krydstogtet
  • Vand/isvand, kaffe og te ombord på skibet
  • Dansk rejseleder på turen

Inkluderer ikke:

  • Afbestillingsforsikring kr. 750 pr. person
  • Rejseforsikringer
  • Udflugter under krydstogtet, aftales med rejseleder og afregnes direkte
  • Drikkepenge ombord som trækkes automatisk (USD 12 pr dag pr person)
  • Drikkepenge i øvrigt (Generelt ca. 10-15 %)
  • Øvrige udgifter som ikke er nævnt

Pris pr. person i delt dobbelt udvendig kahyt kr. 27.780 eller delt dobbelt kahyt med balkon kr. 29.700 pr. person.




Priser pr. person i DKK
Drømmenes Hawaii: Krydstogt i det polynesiske ørige med dansk rejseleder
RejseperiodeDobbeltEnkelt
25-08-2010
25.890
36.690

Hawaii



   Tip en Ven 


© Copyright 2010 Nyhavn Rejser A/S
Alle priser er vejledende, ligesom vi tager forbehold for ændringer, fejl og prisstigninger.
Webdesign og webudvikling af Brandhouse