Gullfoss vandfaldet på Island - oplev det på krydstogtrejsen: Krydstogt gennem Nordatlanten og til De Britiske Øer
I besøger Thorshavn på Færøerne på rejsen: Krydstogt gennem Nordatlanten og til De Britiske Øer
Whisky tønder i Skotland. Besøg på whiskybrænderi på krydstogtrejsen: Krydstogt gennem Nordatlanten og til De Britiske Øer
Bergen - Norges næststørste by
Norwegian Star. Renoveret i 2010 og bruges på rejsen: Krydstogt gennem Nordatlanten og til De Britiske Øer
St. Patricks katedralen i Dublin

Du er her

Krydstogt gennem Nordatlanten og til De Britiske Øer

15 dage krydstogt til Norge, Shetlandsøerne, Island, Færøerne, Skotland og Irland med dansk rejseleder, kr. 17.990,-

Resumé

Et krydstogt, hvor I oplever fortryllende byer og øer, storslående natur, gejsere, varme kilder, victoriansk arkitektur og whiskybrænderi. Helpension, 4* krydstogtskib og dansk rejseleder.

Rutekort for krydstogtrejsen: Krydstogt gennem Nordatlanten og til De Britiske ØerHøjdepunkter på krydstogtrejsen Krydstogt gennem Nordatlanten og til De Britiske Øer:

  • Ud og hjemrejse København
  • Helpension på rejsen
  • Besøg på Shetlandsøerne og Thorshavn på Færøerne
  • Udflugt til gejsere og vandfald, Reykjavik, Island
  • Bytur og whiskybrænderi i Glasgow, Skotland
  • Bytur i Dublin, Irland
  • Dansk rejseleder og foredrag undervejs
  • Maksimalt 24 deltagere

Ud over at I ikke skal flyve, vil det også være en rejse, hvor I ikke skal skifte hotel hele tiden for at få alle de mange oplevelser med.

I kan nyde det magelige liv om bord på Norwegian Star, de dejlige kahytter og den gode mad, idet helpension er inkluderet.

Den Blå Lagune på IslandFra Bergen via smukke øer til den irske hovedstad Dublin

Rejsen starter i Holbergs gamle fødeby Bergen og fortsætter til fiskerbyen Ålesund bygget i jugendstil. Så lægges kursen vestover op Shetlandsøerne med landgang i Lerwick. På Færøerne lægges til i Thorshavn og på sagaøen Island skal I på tur til gejsere og vandfald.

På rejsens næste etape kommer I til Glasgow i Skotland med besøg til whiskydestillerier. Turen fortsætter til den skønne irske hovedstad Dublin inden I sætter kursen hjemad over Nordsøen og ankomst i København.

Maksimalt 24 deltagere

For at sikre så god en oplevelse som muligt, har vi fastsat det maksimale antal deltagere til 24 på rejsen: Krydstogt gennem Nordatlanten og til De Britiske Øer. Det er fastsat ud fra vores erfaringer med netop denne rejses attraktioner, transportformer og lokale forhold. Der er garanteret afrejse ved 15 deltagere.


Krydstogt gennem Nordatlanten og til De Britiske Øer - kort dagsprogram:

  • Dag 1: Afrejse fra Kongens København
  • Dag 2: Til søs op langs den norske kyst
  • Dag 3: Bergen, den gamle hansestad med den smukke Bryggen
  • Dag 4: Ålesund, smuk jugendarkitektur omkranset af majestætisk natur
  • Dag 5: Ankomst Lerwick på Shetlandsøerne
  • Dag 6: Færøerne og Thorshavn
  • Dag 7: Krydstogt gennem Nordatlanten op mod Island

  • Dag 8: Ankomst til sagaøen Island
  • Dag 9-10: Krydstogt gennem Nordatlanten ned til Skotland
  • Dag 11: Greenock, Glasgow og besøg til whisky destilleri
  • Dag 12: Irland og den hyggelige by Dublin
  • Dag 13-14: Op gennem den engelske kanal med Frankrig for styrbord
  • Dag 15: Ankomst til Kongens København


 

 

Program

Detaljeret program - Krydstogt gennem Nordatlanten og til De Britiske Øer

Udsejling fra KøbenhavnDag 1: Afrejse fra København

At tage på krydstogt fra København er ikke bare nemt. Det er også fascinerende at se byens tårne forsvinde i horisonten, mens man glæder sig til oplevelserne, der venter. Skibet glider stille op langs Strandvejens skønne huse, forbi Dyrehaven og de mange små havne. Første store pejlemærke er Kronborg til bagbord, og så er I for alvor stået til søs. Afgang kl. 17.00.

Dag 2: Til søs

I har dagen til søs og sejler nordpå langs nabolandets vestkyst. Den storslåede norske kystlinje på mere end 20.000 km leverer fantastiske naturscenerier. Et virvar af øer og holme er blot en del af det, I kommer til at opleve på denne tur. Jeres krydstogtskib Norwegian Star, byder på mange muligheder for adspredelser. Gør præcis, hvad I har lyst til – og nyd hvert minut.

Bryggen i Bergen er et yndet opholdssted

Dag 3: Bergen

Så er I fremme ved det første stop i Norgen. Den smukke gamle by Bergen. I har hele dagen til at kigge nærmere på Ludvig Holbergs fødeby.
Byen blev grundlagt i 1070 af kong Olva Kyrre og var de norske kongers hovedstad indtil år 1314.

Byen summer af historie, men især Bryggen, byens havn og varetegn, er kendt med de farverige gamle huse, der minder om byens langvarige forbindelse med de tyske hansestæder. Bryggen har siden 1979 været på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.
Bergen har, på trods af sin status som Norges næststørste by, formået at bevare sin provinsielle charme.

Nyd de fine bygninger, stavkirken og middelalderslottet Håkons hallen eller tag en tur med kabelbanen til det 305 m høje bjerg Fløien, et af de 7 bjerge, der omgiver byen. Herfra har I en fabelagtig udsigt over Bergen. Ankomst kl. 8.00 – afrejse kl. 19.00.

Ålesund i NorgeDag 4: Ålesund

Sidste stop i Norger er i Ålesund. Byen er omkranset af små øer, majestætiske bjerge samt små fiskersamfund, hvor ca. en tredjedel af Norges fiskeeksport kommer fra.
Ålesund er især kendt for sin fascinerende arkitektur med mange spir, tårne, og detaljerede ornamenteringer. Det skyldes branden i 1904, hvor størstedelen af byen gik til grunde. Ca. 850 huse nedbrændte, blot 250 stod tilbage, men mirakuløst omkom kun en enkelt person under branden. Efter branden strømmede hjælpen til fra nær og fjern bl.a. fra den tyske kejser Wilhelm II, som sendte fire store skibe af sted til Norge.

Byen blev genopbygget, størstedelen i datidens Jugendstil som med sin excentriske arkitektur giver en særlig stemning og har gjort Ålesund kendt over hele verden. En gåtur i de fortryllende gader, den maleriske fiskerihavn Brosundet eller Art Nouveau Centeret midt i byen er nogle af de ting, I kan opleve. Ankomst kl. 8.00 – afrejse kl. 17.00.

Thorshavn på FærøerneDag 5: Ankomst Lerwick på Shetlandsøerne

Nord for Skotland mellem Orkneyøerne og Færøerne ligger den lille gruppe øer kaldet Shetlandsøerne. I ankommer til Lerwich der med sine lidt over 20.000 indbyggere er den eneste større by på øgruppen. Fra havnen tager rejselederen med på en vandretur i denne lille forblæste by, som har rødder der går tilbage til de gamle danske konger. Ankomst 10 – afrejse 17.00

Dag 6: Færøerne og Thorshavn

Færøerne er trods rigsfællesskabet med Danmark, et af de steder, som ikke voldsomt mange danskere har besøgt. Og det er synd, da denne lille ø gruppe med sine 18 små øer midt i Atlanterhavet bestemt er oplevelsen værd. Måske kan det skyldes de isnende vinde, der blæser om vinteren, som er med til at skabe et barsk klima. Men de vulkanske øer har en smaragd grøn farve, og står klart og smukt i forhold til det omgivne Atlanterhav. Som på Island, er den kulturelle tradition på Færøerne påvirket af vikingernes historie.

Færøernes hovedstad Thorshavn er en travl storby efter lokal målestok, men med en befolkning på 16.000 ville byen kun udgøre en forstad til en mellemstor by i andre europæiske lande.
Færøerne er ornitologernes paradis, og migrationsruterne bringer mindst 100.000 trækfugle til øernes tårnhøje stejle klipper hvert år. Sommeren er den absolut bedste årstid og I vil opleve naturens unikke farver og en meget varm og indbydende atmosfære. Thorshavn vil de fleste opleve som en lille, hyggelig, malerisk og rolig by. Ankomst kl. 7.00 afrejse 14.00

Dag 7: Krydstogt gennem Nordatlanten op mod Island

Fra Færøerne sejler I atter ud på åbent hav og denne gang med kurs ned mod Island.

Den Blå Lagune på IslandDag 8: Ankomst til sagaøen Island

Islands hovedstad Reykjavik blev befolket af norske vikinger i 800-tallet og kendt som den rygende bugt på grund af de varme kilder, der stadig er en af landets vigtigste bidrag til varme og energi. Byen udgør med sine 120.000 cirka 2/3 dele af hele Islands befolkning. Reykjavik er stedet på Island med de fleste kulturelle tilbud som eksempelvis museer og gallerier.

På dagens udflugt vil I se andet end selve Reykjavik, der er udflugt til de varme springende kilder ved Geysir og det smukke vandfald Gullfoss. Og hvis du for alvor trænger til at få varmet kroppen, kan du I på egen hånd på udflugt til ”Den blå lagune”, hvor der er mulighed for at nyde det 35-39 grader varme og mineralholdige vand, hvilket er svært behageligt. Ankomst kl. 8 – afrejse kl. 18.00. Turen til Geysir og Gullfoss er inkluderet i rejsen.

Dag 9-10: Krydstogt gennem Nordatlanten ned mod Skotland

Fra Island sejler I de næste dage ned mod de britiske øer. Rejselederen vil holde foredrag undervejs og I får rig lejlighed til at nyde skibets mange faciliteter og tilbud.

Kelvingrove Museum og Galleri i Glasgow, SkotlandDag 11: Greenock, Glasgow og besøg til whisky destilleri

I lægger til i Greenock, der ligger hvor Clyde floden løber ud i Atlanterhavet, små 40 kilometer fra Glasgow. Skotland er et land, der er som skabt til postkort. Hver eneste plet på kortet er et fortryllende eventyr med smuk natur, romantiske slotte og minder fra en hæsblæsende fortid.
Det er blevet sagt om Skotland, at her kan man opleve samtlige fire årstider før frokost! Det ene øjeblik smilende og solrigt, det andet øjeblik mørkt, koldt og truende. Uanset vejret byder landet dog på mange oplevelser – både kultur- og naturmæssigt og naturligvis historisk. Skotland handler også om whisky og sækkepiber. Landet har over 80 whiskydestillerier spredt rundt i landet. Kombinér dette med sækkepibemusikken, mænd i deres traditionelle kilts og en landlig charme på de mange små lokale pubber.

Glasgow - historisk og moderne

Whisky tønder i SkotlandGlasgow er den største by i Skotland, og store investeringer i at gøre byen til en turistattraktion er lykkedes. Byen har masser at byde på. En arkitektonisk drøm! Victoriansk sandsten, italienske tårne og middelalderlige spir i skøn harmoni med nye gotiske tårne, Charles Rennie Mackintosh’s Art Nouveau og det moderne Glasgow med titanium, glas og stål. Samtidig finder man i Glasgow mere end 20 museer og gallerier, blandt andet den unikke Burrell samling, det fantastiske Mackintosh House og det moderne Gallery of Modern Art.

Whiskybrænderi

Udover historiske bygninger, arkitektoniske mesterværker og kunst byder byen også på et væld af shopping muligheder samt kulinariske og kulturelle oplevelser. I tager i løbet af formiddagen på bytur ind til Glasgow, og på vejen skal I besøge et af Skotlands smukke whiskybrænderier. Her har man produceret whisky på den traditionelle måde i generationer. I skal høre om processer, maltning, kvasning, gæring, destillering og modning. Efterfølgende vil der være en prøvesmagning. Og for de ekstra kræsne vil der (for egen regning) være mulighed for at lave ens egen ”blend”. Ankomst kl. 8.00 – afgang kl. 19.00 så der vil også være tid til på egen hånd at tage sig en vandretur i Greenock. Turen til Glasgow er inkluderet i rejsen.

Dublin - en livlig storby, Irland12: Dublin, Irland

Vikinger, whisky og pubs. Dublin blev grundlagt af vikinger, og mens man vandrer i byen kan man se spor fra de allerførste skandinaviske kolonisatorer. Irland, og i særdeleshed Dublin, er kendt for Guinness- og Jamesonfabrikken. Nye dufte og smagsoplevelser gør, at man måske kan finde en ny ølfavorit? Dublin byder på rejser i musik og litteratur såvel som gennem pubber og destillerier.

Man skal ikke have været mange minutter i Dublin over en weekend, før man forstår, hvorfor den irske hovedstad er blevet et af Europas hotteste mål for lange weekender og storbyferie. Byen har et omfattende forlystelsesliv og man oplever den irske varme, venlighed, humor og snakkesalighed, og intet er så skønt som en lokal irsk pub, hvor det mørke øl og den fløjlsbløde whisky flyder i samme hastige strøm som ordene og musikken. Ankomst kl. 6.30 – afgang kl. 17.30. Turen til Dublin er inkluderet i rejsen.

Norwegian Star sejler jer retur til KøbenhavnDag 13-14: Op gennem den engelske kanal til de danske farvande

Fra Dublin bliver kursen atter lagt mod gamle Danmark. Turen går syd om England og op gennem den engelske kanal, gennem Skagerrak og ind gennem de indre danske farvande.

Dag 15: Ankomst til Kongens København

Efter at I meget tidlig morgen har rundet Kronborg igen, er der forventet ankomst til Københavns havn kl. 08.00

Priser og datoer


Gullfoss - fantastisk vandfald på IslandPrisen inkluderer:

  • 14 nætters krydstogt med Norwegian Star i den valgte kahyt
  • Helpension under på krydstogtet
  • Dansk rejseleder
  • Havneafgifter og drikkepenge om bord på krydstogtskibet
  • Foredrag undervejs på sejlturen
  • Udflugt på Island (bytur, gejseren, vandfald)
  • Udflugt i Glasgow (bytur, besøg til whiskydestilleri)
  • Udflugt i Dublin (bytur)

Prisen inkluderer ikke:

  • Sygdom- og afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Drikkevarer og personlig indkøb
  • Ekstra udflugter

 

Skibet

Norwegian Dawn-klassen

Mellemstore, nyrenoverede skibe med stort udbud af restauranter, underholdning og aktiviteter. Det er også her, I møder Pride of America, som kun sejler fra Honolulu.

Norwegian StarNorwegian Dawn-klassen dækker over følgende skibe:

  • Norwegian Dawn (2002, renoveret i 2011)
  • Norwegian Star (2001, renoveret i 2010)
  • Pride of America (2005, renoveret i 2013)

Skibene i Dawn-klassen fra Norwegian Cruise Line har ca. 1.200 kahytter og plads fra 2.100 til 2.300 gæster. Der er omkring 1.000 ansatte.

Skibene ligger dermed i den mindre ende af de mellemstore krydstogtskibe. Alligevel vil I møde et meget stort udvalg af underholdning og aktiviteter samt ikke mindst utallige spisesteder, barer og lounges.

Recreation area - Norwegian Star Norwegian Dawn4* krydstogtskibe

Nyhavn Rejser vurderer denne klasse som 4* for gode faciliteter, god underholdning og mange aktiviteter om bord.

Om bord nyder I godt af rederiets koncept "Freestyle cruising”, som giver frihed og fuld fleksibilitet. Her er ingen faste spisetider eller seating. Læs mere om rederiet her.

Pride of America - et afsnit for sig

Pride of America er det eneste skib fra Norwegian Cruise Line, som sejler under amerikansk flag. Det sejler altid ud fra Honolulu og besøger kun områder ved Hawaii.

De ansatte er overvejende lokale, som dermed har et godt kendskab til de steder der besøges under krydstogtet. Og i kombination med et fuldt ud opgraderet skib, kan I se frem til et krydstogtskib i særklasse.

Ginza - Asiatisk restaurant på Norwegian StarStort udvalg af restauranter og barer

Der er flere restauranter at vælge mellem. Temaer og restauraner kan skifte fra skib til skib.

  • Hovedrestauranten – vælg fra den store daglige menu
  • Steak House - lækre møre bøffer*
  • Garden Café – buffet med lette retter også i børnestørrelse
  • La Cucina Rastaurant – italiensk specialrestaurant*
  • Le Bistro – fransk specialrestaurant*
  • Pizza 24/7 - specialrestaurant*
  • Sushi & sashimi – a la carte priser
  • Teppanyaki – autentisk og intens japansk kogekunst, specialrestaurant*
  • Flere cafeer med sandwich og kager
  • Poolside Bar & Grill
  • m.m.

Her er naturligvis også mulighed for roomservice. De mange barer og cafeer frister med cocktails, champagne, sake, specialkaffer og meget mere.

Norwegian Dawn PoolSport, leg og underholdning

Af underholdning om bord kan bl.a. nævnes den 2-etagers Stardust Lounge med shows og musik, natklub og Club Casino (Pride of America har ikke casino)

Om dagen kan I benytte Pool-området, seks boblebade, SPA, fitness center, vandrutsjebane, basketball og volleyball banerne.

I kan også løbe en tur på jogging banen, læse bøger i biblioteket eller slå golfbolde i nettet.

Her er børnepool, børneklub, teenageklub og ungdomscenter, så skibene er også velegnet til familier.

BalkonkahytKahytter

Alle kahytter har trådløst internet, TV, radio, telefon, køleskab, kaffe/te faciliteter og minibar. 24 timers roomservice, dog mod gebyr fra midnat til kl. 5 om morgenen.

Vælg mellem følgende kategorier:

  • Garden Villas, 622 kvm. (op til 6 gæster)
  • Owner’s suites, 62 – 68 kvm. (op til 6 gæster)
  • Penthouses og Family suiter, 53,5 kvm. (op til 5 gæster)
  • Mini Suites, 26,5 kvm (op til 4 gæster)
  • Balkonkahytter 19 – 24,5 kvm. (op til 3 gæster)
  • Udvendig kahyt, 15 kvm. (op til 4 gæster)
  • Indvendig kahyt 13 kvm. (op til 4 gæster)

Tal med vores rejsekonsulenter om krydstogter med Norwegian Dawn-klassen. 

Find dit krydstogt med Norwegian Dawn klassen  her!

Info

Rejseledere:

Der vil være rejseleder med på turen fra afrejse i København.

Deltager antal:

Rejsen gennemføres ved minimum 15 deltagere. Der vil maksimalt være 24 deltagere i en gruppe. Hvis der ikke er det nødvendige antal deltagere 6 uger før afrejsen, vil Nyhavn Rejser ikke gennemføre rejsen, med mindre andet er meddelt til de rejsende, som har tilmeldt sig rejsen.

Rejseforsikring:

Det er en forudsætning for deltagelse på en Nyhavn Rejser rundrejse med dansk rejseleder, at man har en rejseforsikring som dækker i forhold til sygdom, lægebehandling, medicin, eventuel hjemtransport og andet som er relateret med sygdom og ulykke. I forhold til rejser udenfor Europa er man ikke dækket af den offentlige sygeforsikring, og skal derfor have ekstra dækning eller ny forsikring. Check med eksisterende rejseforsikring, hvad dækker den og hvad den ikke dækker. Ellers hjælper Nyhavn Rejser gerne med at tegne rejseforsikring hos enten Gouda eller Europæiske rejseforsikring, hvis der er behov for dette.

Visum/pas:

Der kræves ikke visum for danske statsborgere til de lande, der besøges under krydstogtet. Pas skal medbringes på rejsen.

Fysisk form og tilstand:

For at kunne deltage i denne rejse, er det er en forudsætning at man er i almindelig god fysisk form. Man skal kunne gå ved egen hjælp. Hvis man er dårligt gående, anvender rollator eller kørestol, så er denne rejse ikke egnet og pågældende kan derfor ikke deltage i rundrejsen. 
Nyhavn Rejser forbeholder sig ret til at afvise rejsende, der efter vores vurdering ikke vil være i stand til at gennemføre rejsen ved egen hjælp. En sådan afvisning vil være uden ansvar for bureauet.

Ændring eller forlængelse af rejsen:

Rejsen kan ikke forlænges. Er der dele af rejsen man som man selv fravælger eller ikke ønsker at deltage i, er der ikke refundering for dette da rejsen er købt som en samlet pakke.

Navneændring:

I forbindelse med køb skal man opgive sit navn som det står i ens rejsepas. Hvis der er opgivet forkert navn og flyvebilletter skal ændres eller genudstedes, skal eventuelle ekstra omkostningerne afholdes af den rejsende.

Forbehold/ændringer:

Vi gør opmærksom på, at programmet er oplyst vejledende med forbehold for ændringer. Deltagerne bør være opmærksomme på, at rejsen afvikles i lande, hvor lokale naturkræfter og kulturelle forhold kan spille ind og have indflydelse på programmets afvikling. Selvom Nyhavn Rejser, rejselederen og vores lokale agent gør alt for at afvikle programmet i henhold til det oplyste, så kan der opstå force majeure-situationer og forsinkelser, der kan medføre ændringer.

Foto

Galleri - Krydstogt gennem Nordatlanten og til De Britiske Øer

Jeg er interesseret i at bestille Krydstogt gennem Nordatlanten og til De Britiske Øer.

Udfyld og tryk send, så bliver du kontaktet af en vores eksperter hurtigst muligt.

Under 12 år