Caravelle 3*, St. Croix
Lille turistklasse hotel med hyggelig atmosfære. Beliggende ved vandet midt i historiske Christiansted med forretninger og restauranter lige uden for døren. Et hotel, der forener historiske traditioner med moderne faciliteter og god komfort. Hotellet har gennem årene været flittig besøgt af mange danskere, som har været begejstrede for personalets gæstfrihed og hotellets særlige stemning, der er personificeret ved managerens omsorg for såvel personale som gæster. Den centrale placering gør Caravelle til det oplagte valg for rejsende, der både vil opleve Christiansteds stemning og bruge byen som udgangspunkt for udflugter rundt på øen.
Værelser:
43 pæne værelser med farverige bomuldsmaterialer, fransk altan og hel eller delvis havudsigt. Køleskab, air condition og kabel-tv.Faciliteter: Restaurant, bar og swimming pool.
Øvrigt:
Internetadgang. Flere gange dagligt afgår der en båd frem og tilbage til en fin strand på en lille ø få hundrede meter væk. Generelt anbefaler vi dog strandene udenfor byen (10 min i bil).Børn: under 12 år bor gratis i samme værelse som to betalende voksne.

