Majestic

Majestic 3*, Mexico City

"Charmerende hotel med historisk atmosfære og perfekt beliggenhed lige ud til ”Zocalo”, rådhuspladsen, i byens hjerte"

Majestic lobbyFør i tiden var Majestic et af byens førende hoteller, og fordums storhed er stadig synlig i arkitektur og atmosfære, hvilket især fornemmes i lobbyen, hvor der findes en stenfontæne, blyindfattede glasdøre, bronze og håndmalede kakler i barokstil fra Puebla.

Fra mezzaninen er det et atrium på fem etager. Indretningen er inspireret af den mexicanske kulturarv med farverige vægge, klinkegulve, kunst og tungt træmøblement. Beliggenheden er fortrinlig med få hundrede meter til Metropolitan-katedralen, og Nationalpaladset ligger tværs over Zocalo'en. Tagterrasse-restauranten La Terraza har inden- og udendørs siddepladser med formidabel udsigt over Zocalo og de andre historiske bygninger.

Lokalt er hotellet kategoriseret som førsteklasses (4*) men omskrevet til Nyhavn-standard kan det bedst betegnes som god turistklasse (3+).

Majestic gårdhaveVærelser:

85. Komfortabelt indrettede i kolonitidens ånd. Der findes TV, telefon, aircondition og sikkerhedsboks på alle værelser. Gratis drikkevand ved ankomst. Roomservice.

Faciliteter:

Bar og restaurant på taget med udsigt. Levende musik flere gange om ugen.

Øvrigt:

Udflugter, bil med chauffør etc. kan arrangeres i receptionen.