XL Italy Sicily Hotel Villa Sant Andrea Facade Evening

Sicilien på eventyrlige Belmond Villa Sant'Andrea 5+*

Sicilien på eventyrlige Belmond Villa Sant'Andrea 5+*

8 dage fra 36.000 kr.

Kontakt Lars

Tlf. 33 320 320

8 dage i Mazzarò-bugten ved Taormina

Nyd 5+-stjernet italiensk luksus på Sicilien skabt af Belmond Hotels. Belmond Villa Sant’Andrea forkæler familier og par for foden af Taorminas klipper direkte ud til stranden i den smukke Mazzarò-bugt.

Foran jer er hotellets private strand, krystalklart vand og fiskernes både, der kommer ind med dagens fangst.

Ovenfor ligger en af Italiens mest charmerende byer Taormina. Og lige om hjørnet er spændende udflugtsmål fra afslappende sejlture over arkæologiske levn til den aktive vulkan Etna. Velkommen til Belmond Villa Sant'Andrea.

Glæd jer til

  • Romantik for to
  • Klassisk luksus med gourmet og top service
  • Et skønt værelse med havudsigt
  • Kun få minutter fra charmerende Taormina
  • Aktive vulkaner og historiske seværdigheder lige om hjørnet
Siciliansk luksus

Belmond Villa Sant’Andrea

Siciliansk luksus skabt af Belmond hotels

Belmond Villa Sant'Andrea drives af Belmond Hotels, hvilket er et de mest eksklusive kvalitetsstempler, man kan få. Ud over det legendariske Orient Express-luksustog ejer og driver Belmond Hotels udvalgte luksushoteller over hele verden.

Mazzarò-bugtens krystalklare vand

Belmond Villa Sant’Andrea ligger lige ud til Mazzarò-bugten med fabelagtig udsigt over det krystalklare vand.

Hotellets private strand inviterer til afslapning i solstolene under parasollernes skygge. Når sulten og tørsten melder sig, serverer strandbaren cocktails, smoothies og snacks.

Ud til stranden ligger også hotellets smukke, opvarmede infinity swimming pool, hvor I kan hænge på poolkanten og nyde den betagende udsigt mod havet og klippekysten, mens solen bager og vandet forfrisker.

Restaurant Oliviero under pinjetræerne

Hotellets restaurant Oliviero er berømt for frisk seafood og specialiteter fra det traditionelle Middelhavskøkken, der ofte lige har fået et innovativt twist. Alt skabt på de friskeste råvarer.

De gastronomiske udfoldelser nydes under havens pinjetræer med panoramaudsigt over strand og hav.

Børn på Belmond Villa Sant’Andrea

I er i Italien. De elsker børn. Også på Belmond Villa Sant’Andrea. Og I mærker det fra det øjeblik, hvor I træder ind ad døren, hvor børnene får en særlig velkomstpakke.

Den subtropiske have, poolen og stranden er i sig selv et eventyr for børn – tænk ikke på at tage skovl, spand m.m. med, det er klar på stranden.

Oveni er der masser at lave i hotellets Kids Club. Hotellet kan også arrangere flere udflugter skabt til familier. Der er også særlige børnemenuer.

XL Italy Sicily Hotel Villa Sant Andrea Pool Girl Looking At Sea
Det kan i se frem til

Oplevelserne står i kø

Med kabelbanen til Taormina

Belmond Villa Sant’Andrea ligger fredfyldt ved stranden, men allligevel kun 3 minutter med kabelbanen fra charmerende Taormina på toppen af klipperne.

Her er hyggelige gågader, fine pladser, restauranter og cafeer samt smukke, gamle bygninger, der vidner om både romers, græsk og maorisk indflydelse. Oplev også det gamle græske amfiteater.

Taormina byder også på en fantastisk udsigt over vandet og over øen mod den aktive vulkan Etna.

Gæster på Belmond Villa Sant'Andrea kan benytte pools og restauranter på eksklusive Belmond Grand Hotel Timeo i centrum af Taormina ved det græske amfiteater. Rart at vide, hvis I bliver sultne eller får det varmt i byen.

Oplev den smukke kyst

Kysten omkring Belmond Villa Sant’Andrea er utrolig smuk med mange grotter. Om sommeren er der inkluderet en betagende bådtur langs kysten.

I sejler et par timer langs Siciliens klippefulde østkyst. Første stop er ved den lille ø Isola Bella, der er et naturreservat. Her besøger I den smukke Grotta Azzurra.

Har I snorkel med, kan I også nå at nyde livet under havoverfladen i Det Ioniske Hav.

Herefter sejler I mod nord til et lille stop ved den dramatiske klippe Capo S. Alessio med middelalderfortet på toppen. Herefter sejler I tilbage til Villa Sant'Andrea tidsnok til at nå frokosten.

Udflugter på Sicilien

Har I mod på at tage lidt længere væk end lige om hjørnet, er Etna et oplagt udflugtsmål. Man kan køre et stykke op og gå et stykke videre. Hvor langt afhænger af vulkanens aktuelle aktivitetsniveau!

Sicilien byder også på mange arkæologiske minder fra den græske storhedstid f.eks. omkring Syrakus.

Palermo inviterer også til en hyggelig bytur, og I kan tage på dejlige sejlture til områdets små øer, f.eks. fra Milazzo til Stromboli med den aktive vulkan.

Xl Italy Sicily Taormina Aprile Plaza With San Giuseppe Church
Xl Italy Sicily Volcano Etna View From Taormina
XL Italy Sicily Hotel Villa Sant Andrea Close Up Hotel Facade Beach
Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Håndplukket med hjertet. Det er den følelse, I mærker, når I rejser med Nyhavn Rejser. Vores rejseeksperter har nøje udvalgt alle jeres hoteller ud fra beliggenhed, stil, stemning og den særlige faktor, der er med til at fuldende eventyret.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring til os vedrørende priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly København-Catania t/r.
  • Lufthavnsskatter
  • 1 uges billeje (VW Golf el. lign) inkl. fri kilometer, skatter, afgifter og alle nødvendige forsikringer
  • 7 nætter på Belmond Villa Sant'Andrea 5+*, Taormina. Superior Seaview Room, inkl. morgenmad

Superior Seaview Room

Pris per person ved 2 voksne
Sicilien på eventyrlige Belmond Villa Sant'Andrea 5*
RejseperiodeDobbelt
25.04.24 ‑ 30.04.2426.000‑28.000
01.05.24 ‑ 31.07.2445.000‑52.000
01.08.24 ‑ 30.09.2444.000‑46.000
01.10.24 ‑ 28.10.2435.000‑41.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • "City tax" på 5 euro pr. person pr. nat. Betales til hotellet ved afrejse
  • Lokale miljøskatter: miljøskatten Levy er optil 8 eur pr. person pr. nat (for 13 år og opefter)

Bemærk

  • Priserne er cirkapriser, som kan variere lidt afhængig af den aktuelle pladssituation på flyene
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Italien

Vores rejserådgivere har rejst rigtig meget i Italien. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.