Det østlige Afrika byder på storslåede naturoplevelser med imponerende landskaber og enorme dyreflokke. Vi arrangerer rejser med rejseleder til Kenya og Uganda.
Kenya har altid været et populært rejsemål bl.a. takket være Karen Blixen, men selvfølgelig mest fordi Kenya byder på en unik safari mange steder i landet med vidt forskellige oplevelser. The Big Five kan opleves de fleste steder, og især den store dyrevandring i nationalparken Masai Mara, migrationen, er værd at rejse efter. Den finder sted fra juli til oktober. Derudover har Kenya en lang kyststrækning, hvor overnatning på lækre resort fås til en overkommelig pris.
Tanzania er ligeledes populært, men væsentligt dyrere end Kenya, men her er færre turister. Imponerende områder med safari i verdensklasse findes bl.a. i Ngorongoro, Serengeti Nationapark og Lake Manyara, som er kendt for sin klaterende løver. Ligesom i Kenya finder du de helt store flokke i Tanzania, og hvis du vil opleve migration i Serengeti, skal du tage dertil i februar til marts. Zanzibar er den frodige krydderiø i Det Indiske Ocean, som passer perfekt til afslapning ved de bedste sandstrande efter en safari.
Uganda er helt unikt og skiller sig ud fra mange andre afrikanske lande. Landet er grønt og frodigt, og her du finder vulkaner, små landsbyer, Nilens brusende bifloder, Victoriasøen og ikke mindst nogle af de sidste bjerggorillaer, som findes i verden.