Nyhavn Rejser
Nyhavn 31G
1051 København K
Tlf. 33 320 320
Fax 33 151 024
travel@nyhavn.dk

Åbningstider
Mandag-fredag
kl.09.30-16.30

Lørdag
kl.10.30-14.00
Aftale anbefales.
Der udstedes ikke gavekort lørdag.

Gruppe, konference
og incentiverejser
Tlf. 33 188 450

Mandag, onsdag – fredag fra 08.30-16.30

Tirsdag fra 10.00-16.30

”Din bryllupsrejse skal afspejle, hvem du er”

Lene Larsen og Jesper Jensen brugte et halvt år på at planlægge deres bryllupsrejse. Mange steder var oppe at vende, det ene skønnere end det andet, men den endelige rute blev først lagt fast, da de spurgte sig selv, hvad det er, der for alvor betyder noget for dem.

St Lucia jade Mountain suite

Svaret var at få oplevelser sammen, gerne kulturelle, og at lade sig forkæle sammen. Lene og Jesper er meget til storbyferie. De er til gengæld ikke til regn og blæst, så de lagde vægt på, at vejret skulle være godt – selv om ingen steder i verden kan stille garantier nu om dage. Rejseperioden var maj-juni måned, og vi har talt med Lene om rejsen.

Mickey og Minnie i New York

Oplevelser i New York

Lene og Jesper ville starte ferien med storbyoplevelser. Hvor mange vælger at flyve direkte til et fredfyldt resort valgte de i stedet at flyve til 5 overnatninger New York. Og her ventede en oplevelse, de ikke havde planlagt – Lenes kollegaer havde nemlig arrangeret afhentning i limousine.

Lene: "Det var så fedt. En stor sort limo med chauffør i uniform og kølig champagne i den i øvrigt veludstyrede minibar. Vi ankom kl. 22 og kunne sidde og skåle, mens vi nærmede os Manhattan Skyline i aftenlyset".



New York Centra Park

Lene og Jesper havde valgt et hotel i SOHO tæt på mange hyggelige restauranter og oplevelser, og det var vigtigt for Lene og Jesper at kunne gå til dem fra hotellet. En af dem var musicalen Billy Elliot, som ifølge Lene er et must at se.

Lene: "New York er måske ikke indbegrebet af romantik, men det var fantastisk. Pulsen, shopping, kulturen, restauranter, vinbarer … og de grønne åndehuller som Central Park, hvor man pludselig er i en helt anden verden".

En tur over Manhattan i helikopter blev det også til, og de er begge overbevist om, at de skal tilbage for at udforske flere bydele og flere kontraster i Big Apple.



Strand Grenada

Fra storby til afslapning på Grenada

Næste stop på rejsen var 5 overnatninger på resortet Spice Island på Grenada i Caribien. Lene og Jesper valgte den, da de ville være sikre på, at der ikke var for turistet. Og forventningerne blev indfriet.

Lene: "Når vi åbnede døren fra vores Sea Grape Beach Suite, stod vi på en terrasse med hængekøje og sofagruppe lige ud til øens nok bedste strand med hvidt sand og klart og roligt vand".

Lene og Jesper var lidt skeptiske over for All Inclusive konceptet, men resortet viste sig at være lille og intimt med en meget personlig service og a la carte restaurant med højt gastronomisk niveau.



Børn fisker på Grenada

Lene: "Vi sad under en smuk stjernehimmel og fik spændende krydderier, rodfrugter, frugter og grønt, vi aldrig havde set eller smagt før. Og der var så stille. Kun bølgernes brusen og nogle frøer, når vi gik fra restauranten op til værelset om aftenen".

Lene husker desuden øen for den uspolerede skønhed, duften af krydderier, smukke vandfald og kysten, hvor man kørte med havet på den ene side, mens små landsbyer og samfund dukkede op på den anden, når man rundede et hjørne.

Lene: "Indbyggerne stod nærmest i kø for at hjælpe, og stemningen var herlig laid back. Da vi var på bryllupsrejse, fik vi en gratis spabehandling. En aften bød ejeren af hotellet alle gæster på cocktails hjemme i privaten, og bestilte vi mad via roomservice, blev der dækket op på terrassen med hvide stofservietter og det hele.



St Lucia udsigt mod Pittoner

St. Lucia – som taget ud af et eventyr

Sidste stop på rejsen var St. Lucia og det helt enestående Jade Mountain, som nok skal opleves for at forstås rigtigt. De 28 værelser er alle forskellige i et helt unikt design med størrelser fra 130 til 185 m2 og 5 m højt til loftet.

De har dog alle det tilfælles, at der kun er tre vægge! Soveafdeling, opholdsstue og pool flyder sammen mod en åbning ud mod havet, så de udgør en fantastisk platform, som sidder man på en svævende scene, hvorfra man kan skue udover Det Caribiske Hav og de smukke Piton-vulkaner.



Jade Mountain værelse

Lene: "Det var som taget ud af et eventyr. Vi stod op om morgenen og så toppen af vulkanerne spejle sig i den private infinity-pool inde i vores suite. Og selv om der var åbent ud mod verden, var alt 100 % privat uden nogen form for indkig.

Her var spa og i restauranten på toppen af Jadebjerget var der så fredeligt, så smuk en udsigt, så god service, gode vine … under stjernerne med Pitonerne stående som silhuetter i måneskinnet"

Adspurgt om det mest romantiske på turen svarer Lene da også, at det var den sidste aften, hvor Lene og Jesper nød den smukkeste solnedgang nogensinde fra toppen af Jade Mountain, mens de skålede i champagne.



St Lucia Bugt

Og en bedre afslutning på en bryllupsrejse kan man vel heller ikke forlange. Tal med vores rejsekonsulenter om jeres bryllupsrejse – skræddersyet ud fra netop det, der betyder noget for jer.

PS: Senere kom Lene i tanke om deres Sunset Cruise, hvor de sejlede ud i skumringen mod Pittonerne, som endnu en romantisk oplevelse. Og der var helt sikkert mange flere.



solnedgang St Lucia

Læs mere om

Tak til Lene for lån af fotos.



   Tip en Ven 


© Copyright 2010 Nyhavn Rejser A/S
Alle priser er vejledende, ligesom vi tager forbehold for ændringer, fejl og prisstigninger.
Webdesign og webudvikling af Brandhouse