Xl Mexico Temple Of The Inscriptions Palenque, Chiapas
Oplevelse i Mexico

Regnskovens templer ved Palenque

Mayaernes fascinerende ruinby med inskriptionernes tempel

Oplev resterne af mayaernes kæmpe by ved Palenque i Mexico. 15 km2 med flere end 500 bygninger omgivet af – og indhyllet i – regnskov inviterer til at gå på opdagelse. Hold udkig efter tukaner og brøleaber.

Det skal I opleve

Mayaruinerne ved Palenque er en af de mest overvældende oplevelser på rejser til Mexico. Tempelkomplekset ligger omgivet af regnskov, der stadig har et fast greb om mange af de gamle bygninger. Det bidrager til den utrolige stemning, som forstærkes yderligere af, at her kun kommer få turister i forhold til f.eks. Chichen ItzáYucatán

Mange bygninger er dog befriet fra de kæmpe træer, så de står, som de gjorde en gang. Storslået og imponerende. Man ser for sig ypperstepræsten på øverste trin i gang med at ofre til guderne, mens tusinder og atter tusinder af indianerne hylder dem. 

Paladset, soltemplet og inskriptionernes tempel

Udover det store palads er Palenques mest interessante bygninger Soltemplet og ikke mindst Inskriptionernes Tempel, som er et af de få bygningsværker i Mesoamerika, der er anvendt som gravmæle på lige fod med pyramiderne i Egypten. Mayahøvdingen Pakals jordiske rester blev fundet i en sarkofag, hvor låget alene vejer 7 tons. Tidligere var det muligt at komme ind i pyramiden og ned til sarkofagen, men ikke mere. 

I kommer vidt omkring til store og små bygninger med jeres guide og hører om historien, inskriptioner, symboler og teorier om livet her. Bevæger I jer ud i regnskoven, skal I holde øje med – og lytte efter – tukaner og brøleaber. 

Arkæologerne gør stadig nye opdagelser

Palenques storhedstid var mellem år 600 og 800, men indflydelsen på regionen styrtdykkede omkring år 900. Man ved ikke, hvorfor byen blev forladt. Arkæologerne forsker da også stadig i området. 

Så sent som i 2016 blev der opdaget en vandkanal bygget ind under Inskriptionernes Tempel. Teorien er, at vandet skulle hjælpe Pakals sjæl til underverdenen. På jeres rundvisning i Palenque vil I dog også se en egentlig vandingskanal, der i tidernes morgen udgjorde stedets vandforsyning. 

Mayaernes utrolige viden om matematik, astronomi og arkitektur gjorde dem på mange måder til en af klodens mest avancerede civilisationer. Efter besøget ser I nærmere på det interessante mayamuseum. 

Praktisk information

I bliver hentet kl. 9 om morgenen på jeres hotel. Turen er med engelsktalende guide og i en gruppe, der med jer er på maks. 14 personer. Varighed 4 timer.

XL Mexico Chiapas Palenque Ruins Temple Maya
HÅNDPLUKKEDE REJSER

Oplevelsen indgår i disse rejseforslag

Xl Mexico Teotihuacan Hot Air Balloon
Tulum, Yucatán, Mexico, Mellemamerika

Mexico i særklasse

14 dage fra

56.000 kr.

Glæd jer til

Håndplukkede 4*-5* boutiquehoteller

Luftballon over Teotihuacán i Mexico City og speedbåd gennem Sumidero-kløften

Jungle og mayatempler i Palenque

Traditionsrige indianersamfund og store naturoplevelser i Chiapas

En af Mexicos bedste strande, stranden i Tulum!

Xl Mexico Oaxaca Local Store Handmade Carpets
Tulum, Yucatán, Mexico, Mellemamerika

Nyhavns kompromisløse Mexico

18 dage fra

57.500 kr.

Glæd jer til

Besøg hele fem enestående tempelkomplekser fra de store indianske kulturer

Maleriske Oaxaca, Mérida, San Cristóbal og sprudlende Mexico City

Sumidero-kløften med alligatorer, et rigt fugleliv og store vandfald

Shamanernes traditionsrige indianerlandsbyer i San Cristóbal

Værelse med havudsigt ved Mexicos bedste strand, Tulum

XL Mexico Yucatan Chichen Itza Tzompantli The Wall Of Skulls And Kukulkan Pyramid El Castillo
Tulum, Yucatán, Mexico, Mellemamerika

Solgudens Mexico

13 dage fra

46.000 kr.

Glæd jer til

Sol og månepyramiderne i Mexico City og verdensunderet Chichen Itza

Vandfald, dybe kløfter og regnskov i Chiapas

Oprindelig kultur, maya-pyramider og templer i Palenque

Mexicos bedste strand i Tulum

Inkluderede oplevelse med guide og transport

Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Mexico

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Mexico. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.