Glæd jer til
Alt det bedste i Australien og New Zealand
Australiens smukke metropoler og dyreliv
New Zealands mageløse natur
Møde med de lokale til steder, I ikke selv finder
Spændende oplevelser med båd, tog og meget mere
Var det et stjerneskud? Der er kulsort i mørket ved Mount John observatoriet - her er I langt væk fra storbyens elektriske lysstøj.
Mount John observatoriet ligger på en lille bjergtop med udsigt til Tekapo-søen og Mount John.
I kan sagtens have børnene med på denne tur, hvor I sammen udforsker universets kosmos gennem teleskoperne og får et indblik i hverdagen som astronom.
På turen er I sammen med yderst kyndige guider fra Canterbury Universitet, der arbejder og forsker i astronomi.
De hjælper jer med at anvende teleskoperne, og deler gladeligt ud af deres viden om stjernerne, planeterne og universets kosmos.
I får øje på fire stjerner, der glimter helt særligt og de minder jer måske om noget, som I har set et andet sted. Ganske rigtigt. Fra toppen af Mount John kan I nemlig se Sydkorset klart og tydeligt.
Et stjernebillede med en helt unik signalværdi for både Australien og New Zealand, der har de fire stjerner i deres nationalflag.
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i New Zealand. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.