Familieeventyr i Peru
16 dage fra
53.000 kr.
Glæd jer til
Ægte jungleoplevelse i Amazonas
Svøm med søløver ved Islas Palomino
Mytiske Machu Picchu ved solopgang
River rafting på Urubamba-floden
Mini-Galápagos og ørkensurfing
For inkaerne var Cuzco er verdens centrum, da byen blev skabt for mere end 500 år siden. I dag er Cuzco og Den Hellige Dal levende monumenter krydret med arkitektoniske kolonitidstilføjelser masser af lokal kolorit.
Der er bjergsider alle vegne, I ser hen. Der er sten alle vegne, I går. Brosten, kampesten, sten i rødbrune toner; sat sammen uden mørtel men med klinisk præcision.
Inkaernes solide bygningsværker er for længst blevet udråbt til bevaringsværdig verdensarv af UNESCO, og på vores rejser til Cuzco kommer I på en uovertruffen rejse tilbage til Inkarigets guldalder.
Vores rejser til Cuzco giver jer rig mulighed for at stifte bekendtskab med de lokale folkeslag og kulturer i omegnen. 30 km nord for Cuzco forputter inkaernes hellige dal sig mellem bjergene, og inkaernes ruiner ligger side om side med rustikke landsbyer, hvor tiden står stille.
Besøg eksempelvis Pisac, og lad jer rive med af den livlige atmosfære omkring markedet, hvor lokalt kunsthåndværk som keramik, sølvsmykker og alpacauld i udtryksfulde farver sælges til forhandlingspriser. Og gå ikke glip af den lille hyggelige by Ollantaytambo med sin imponerende inkafæstning, der var royal residens under Inkarigets storhedstid.
Cuzco er også nutiden, som serveres med et farverigt mylder af handlende og indianere i deres traditionelle egnsdragter. Cuzco er enorme katolske kirker bygget i klassisk kolonistil, solide fæstninger og Coricancha, et tidligere tempel, der i fortiden var dækket af guld. I får det hele serveret med kyndig lokal indsigt af vores udvalgte guider.
Selv hotellerne i den gamle inkahovedstad er en arkitektonisk berigelse ud over det sædvanlige. For eksempel er Belmond Hotel Monasterio et gammelt kloster skabt på resterne af et inkapalads. Og Casa Andina Koricancha er sat sammen af to ældre herskabsboliger fra kolonitiden. Nyhavn Rejsers hoteller i Cuzco er en oplevelse i sig selv.
Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Peru. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.