Rejsebrev fra fire fantastiske uger i USA

”Ved at vælge Nyhavn Rejser har vi set langt mere, end hvis vi havde valgt det første rejsebureau, vi havde fat i, og så endda til billigere penge”. Sådan indledte Susanne og Henrik Heikendorf deres rejsebrev til os, hvor vi fik lov til at se med og plukke i deres utrolige blog.

En stor tak til Susanne og Henrik, fordi vi her må vise udpluk af deres blog:

Vi har blogget, mens vi har været af sted, og vores bedste råd til andre, der tager sådan en tur er BLOG BLOG BLOG.

For det første kan familie og venner hjemme følge med og kommentere, for det andet får man skrevet oplevelserne ned med det samme. Vi havde en netbook med (lille PC med 11.8" skærm), der er stort set gratis internet over alt, så det er bare at logge sig på og blogge løs. Samtidig kan man tømme sit kamera eller tage back-up på PC'en og endda overføre billederne til f.eks. Picasa Webalbum, så man ikke mister sine billeder, hvis uheldet er ude.

Lige ved og næsten: Så er det lige før vi er på vej. Det er jo helt vildt. Vi bestilte rejsen i februar måned, og der var bare så lang tid til - men i morgen er vi af sted. Vi har intet mindre end 4 kameraer med, opladere, pc, konverter og hvad ved jeg, tøj og den slags må vi købe, når vi kommer "over there". MEN GPS-ure, hvem kan dog undvære det! Vi medbringer vores superseje Forerunner 405, lidt cool at se os jogge rundt i Central Park, ikke?

"Coming to America ;-)": Wauhhhhhhhhhhhhhhh, vi er lige ankommet til New York. Vi kom ind i landet uden problemer, fik taget fingeraftryk og billeder. Vi stod i kø i lang tid, til gengæld kom bagagen med det samme.

På vej fra lufthavnen til hotellet sad vi med åben mund og polypper hele vejen. Fantastisk skyline. Kl. er 22.33 dansk tid, men her er den kun 16.33. Vi har lige sendt Henrik i byen efter vand og sodavand, vi trænger til at slappe lidt af, efter en laaaang flyvetur. Vi bliver nødt til at holde os vågne nogle timer endnu, ellers vågner vi jo i nat og er pivfriske. Vi bor lige ved siden af Rockefeller Center, så vi bor meget centralt.

Midt om natten: Ikke godt at være familiens a-mennesker - vi holdt os vågne helt til kl. 20.00 lokal tid, der var kl. 01.30 i Danmark. Nu er klokken ca. 4 om morgenen, men 10 i Danmark. Victor og jeg kan bare ikke sove.

I går var vi en tur på Times Sqaure, det ligger lige rundt om hjørnet fra vores hotel, det første vi så var en kæmpe M&M butik. Meget amerikansk, hvem køber dog badeforhæng med M&M-motiver, eller vil gå med tøj med M&M motiver? Bagefter fik vi øje på Toys'R'Us, den med pariserhjulet i, den blev vi selvfølgelig også nødt til at besøge. Vi så Chrysler-bygningen, Frihedsgudinden og Empire State Building i lavet af LEGO - meget imponerende. Victor hilste også på Spiderman.

Damen med isvaflen: Vi købte City Pass (323$ - ca. 1650 kr.) til at kunne hoppe af og på busserne i 3 dage og samtidig adgang til (blandt andre ting) "Damen med isvaflen" - bedre kendt som Frihedsgudinden.

Hende besøgte vi i går efter et sikkerhedscheck på højde med det lufthavnens. Sikke en udsigt over Manhattan fra færgen til Liberty Island. Da vi kom derover, var vi glade for, at vi havde været ALT for langsomme til at søge om at komme op i kronen eller havde købt billetter til at komme op på soklen - der skulle man selvfølgelig igennem endnu et sikkerhedscheck og det så ud til at tage meget lang tid.

Ground Zero er et ufatteligt stort område, det vidste vi jo godt, men at se det med egne øjne. Vi besøgte også det lille museum, der netop er åbnet, og der blev jeg altså lidt tudefjæs over at se og høre folks egne beretninger og se "effekter" fra stedet. Der var også en lille butik, og da overskuddet går ubetinget til opførslen af et mindested, synes vi godt, vi kunne købe lidt der. Det blev til et par armbånd, en t-shirt og en baseball. Resten af sedlen donerede vi til stedet - nu håber vi de bruger de 16.42$ med omhu.I morgen begynder turen i Empire State Building, Henrik har lige læst at en eller anden har løbet derop (kun til 86. etage) på 9 minutter og 33 sekunder - jeg tror vi tager elevatoren...

California dreaming: Så har vi forladt New York for at tage videre til San Francisco. Da vi kom ud på gaden spejdede vi efter taxaen. Vi så da godt (det kunne vi dårligt undgå!), at der holdt en kæmpelang hvid limo, men regnede ikke med det var til os. Men det var det altså, så vi ankom i allerfineste stil til JFK - oven i købet var turen billigere end med taxaen fra Newark.

Det tager 6½ time at flyve, vi fløj kl. 7 New York-tid og landede i SFO kl. 10 lokal tid, så vi har været oppe i laaaang tid. Vi tog metroen fra lufthaven og steg ud lige der, hvor de berømte cable cars vender. Om lidt skal vi ud i byen, klokken er efterhånden blevet 17 - lokal tid, den er 02 i DK nu. San Francisco virker noget mere rolig end hektiske New York - vi glæder os til at se mere af byen.

Cable Cars: I dag har vi været i Fisherman's Wharf, et område med restauranter, souvenirbutikker og alt, hvad hjertet kan begære af den slags. Vi kørte selvfølgelig med cable cars for at komme dertil, hvordan kan man ellers lade sig transportere, når man er i San Francisco? Vi stod meget tæt på bagperronen, og the gripman, (ham, der styrer bremserne) fik skældt Isabella godt og grundigt ud, fordi hun ikke lige lystrede hans instrukser med det samme.

Da vi fortalte at hun ikke forstod så meget engelsk, blev han meget interesseret i, hvor vi kom fra, og lod os ellers stå og hænge ud over kanten af vognen. Jeg stod inde i selve vognen (jeg lystrede nemlig!), men blev kaldt ud, så jeg også fik en fin udsigt. Det er altså sjovt at køre i de vogne, hold ferie, hvor er de gader stejle.

Ved Fisherman's Wharf skulle vi se søløverne, der af en eller anden årsag holder til på Pier 39. Der er mange, rigtig mange! Vi spiste frokost med udsigt over søløverne, restaurant Crab House. Det var dejlig frokost, jeg fik krabbeklør i stærk tomatsauce, men nægtede at tage hagesmæk på ;-). Heldigvis spildte jeg ikke, og tro mig, tjenerne holdt øje med mig ;-). Voksne mennesker med hagesmæk, nope!!

Gå direkte i fængsel: I går var vi på Alcatraz. Selve turen derud tog ca. 10 minutter og der er 2,78 km. (meget nøjagtigt, jeg havde nemlig GPS-ur på, så jeg kunne måle det). Alligevel mener man ikke, at der er nogen fanger, der er nået i land, da vandet er ispiskende koldt, og strømmen er meget stærk.

Vi gik direkte op til selve fængslet og fik udleveret ørebøffer til en audio tour, så vi selv kunne gå rundt og følge instrukserne. Det er forhenværende fanger og personale, der fortæller, meget spændende og helt ufatteligt, at der har levet folk i de celler. Det er fuldstændig som i de forskellige film, man har set om fængsler i USA. Det, der dog gjorde mest indtryk på Victor, var at der sad en tidligere indsat i souvenirbutikken (jo, selv der er der en souvenirbutik!) og signerede sin bog. Victor mente, at de godt kunne lade ham gå igen, da han så meget gammel ud. Han var med færgen hjem ... John Dekker, dømt for bankrøveri.

Yosemite: Vi skulle køre i ca. 4 timer for at komme til Yosemite Nationalpark. Turen dertil var som at være med i en film, det første stykke tid kørte vi langs majsmarker, så tankerne blev lidt hen på "Menneskejagt" af Alfred Hitchcock, hvor en eller anden bliver jaget i en majsmark. Vi kørte forbi trailerparker, hvor man ikke forstår at folk faktisk bor, og det sidste lange stykke vej var det fuldstændig som at være med i et afsnit af "Det lille hus på prærien" eller en cowboyfilm. Vores hotel ligger 2 miles fra selve parken, så efter vi havde checket ind, kørte vi ind i parken, (20$ for hele bilen). Her er fantastisk smukt, det kan ikke beskrives, det skal ses.

"Store træer": Dagen begyndte med, at en stor vaskebjørn spadserede tværs hen over vores terrasse. Hvor var det godt, vi ikke sov for åben dør!! Efter en let morgenmad pakkede vi og checkede ud af hotellet for at køre ned i syddelen af Yosemite, hvor de store Sequoia-træer "holder til".

Vi kunne vælge at tage en tur rundt med en slags zoo-tog eller gå, vi valgte at gå, da turen i zoo-toget fulgte vejen (smart nok), men ikke kom tæt på træerne. Første stop var Grizzly Giant, som navnet antyder KÆMPESTORT i diameter. Grebet af stemningen besluttede vi også at se alle de andre træer. Kl. var omkring 11, så der var jo laaang tid til frokost. Hvad vi ikke lige havde beregnet (typisk os!) var, at træerne var placeret (meget dårligt planlagt af de der park rangers ;-) i 2000 meters højde, det kunne vi jo godt mærke.

Driving down the highway: Vi ankom til Monterey ved 20-tiden og tog ud for at spise. Det var helt klart uden for højsæsonen, for der var næsten ikke noget, der var åbent. Vi tog derfor den første og bedste restaurant. Det var god mad, kæmpeportioner, og vi blev mætte. God service.

Dagen efter tog vi til Monterey Bay Aqurium og var der et par timer, meget flot og interessant. De har som det eneste akvarium holdt liv i en hvid haj i mere end 60 dage. Det er en babyhaj, så den er nu ikke så imponerende endda. Bagefter skulle turen gå til Santa Barbara. Jeg insisterede på, at vi skulle på HIGHWAY ONE! Den er ufattelig smuk og absolut en omvej værd.

Santa Barbara: Dejligt hotelværelse, det er faktisk mere end et værelse, vi har separat køkken, hvis vi skulle følge trang til at kaste os over kødgryderne. Det har vi næppe. Vi gik ned på havnen for at spise aftensmad i går. Maden var fantastisk god, der var friske grøntsager til, det har vi ikke været vant til i mange dage. I dag er der kun en times kørsel til Los Angeles, så vi regner med at kigge lidt på byen her, køre forbi et outlet, (eller vi nøjes nok ikke med at køre forbi), og derefter finde hotellet og bruge resten af dagen på at bade og slappe af.

Heikendorf goes to Hollywood: Vi har haft en helt fantastisk dag i Universal Studios - vi begyndte dagen med en tur rundt i kulisserne, det bliver ALDRIG det samme at se film igen - det er jo snyd det hele :-(. Vi besøgte Wisteria Lane - så dog ingen skuespillere, kørte forbi Norman Bates hus fra Psycho, mødte hajen fra Dødens Gab, kørte forbi studierne hvor CSI bliver optaget - slut med at se CSI-kanalen bedre kendt som kanal 5. Vi var derefter til et show, hvor alle vores illusioner blev taget fra os, vi fik at vide, hvordan lydeffekter bliver lavet, hvordan man bruger teaterblod, etc.

Derefter prøvede vi Jurassic Park, en forlystelse, hvor man rutsjer 25 meter lodret ned og selvfølgelig bliver oversprøjtet med vand. Victor og jeg mødte Scooby Doo, vi mødte alle Groucho Marx, han mente det var en lang gåtur for os fra Danmark og til Universal ... Lige nu varmer kreditkortet op til en tur til Disneyland. Vi har lige fundet ud af, at vi via vores citypass har adgang en time før de åbner, og de åbner kl. 8. så vi skal være der kl. 7.00 dut. Der er en times kørsel fra vores hotel. GODNAT;-)

Disneyland: Klokken er nu 21.55, lokal tid, vi har været i Disneyland siden kl. 07.30 og nu er vi trætte!!! Det har været en rigtig lang dag, men også sjov. Belært af erfaring tog vi billeder af, hvor vi parkerede, aldrig har jeg set sådan et stort parkeringsområde som det, der er i Disney. Vi har mødt Pluto, Fedtmule, Chip eller var det Chap, besøgt Mickeys hus (og Mickey) og prøvet den ene sjove forlystelse efter den anden. I morgen skal vi ned og kigge på alle stjernerne, hvorefter turen går til San Diego. Vi kunne godt have brugt en dag eller to mere her i L.A., men nu har vi jo en god undskyldning for at komme igen;-)

Omgivet af stjerner: Vi checkede ud af hotellet (dejligt sted for øvrigt, stor ros til Nyhavn Rejser igen for at finde hoteller tæt på alting!) for at køre downtown og finde Walk of Fame, fortovet hvor de kendte har fået sig en lille stjerne i fortovet. Det er selvfølgelig ikke helt så cool som dem på Frederiksberg Allé, men bedre end ingenting ;-)

Vi skulle også se det sted, hvor de kendte har sat fod- og håndtryk i cementen, og spiste morgenmad (sund morgenmad, ja ja) lige over for Grauman's Chinese Theatre og Kodak Theatre, men på bedste vanlig vis (spejdergenet igen!!) valgte vi at gå til højre i stedet for at passere gaden og kom igennem en del af Hollywood Boulevard, som havde nogle butikker, der bestemt ikke var for børn - selv om der var en del udklædning involveret. Til gengæld fik vi taget en hel del billeder af alle stjernerne - lidt over 200 billeder af et fortov kan man jo altid bruge... Victor var vældig begejstret over at finde R2D2 og Darth Waders "hånd- og fodaftryk" der.

Derefter gik turen mod San Diego med et lille stop ved et Disney-outlet, der lå næsten lige på vejen ... Da vi kom til hotellet i San Diego, også et dejligt sted, vores nabo er Seaworld, tog Isabella og Victor badetøj på, og hoppede i pølen. Dejligt varmt vand.

SeaWorld: Vi havde en skøn dag i SeaWorld i går. Dagen begyndte med, at vi kom forbi et sted, hvor man kunne fodre delfiner - vi troede, det var noget man skulle forudbestille og betale spidsen af en jetjager for - men nej, der var et bassin, hvor man kunne håndfodre delfiner og ae dem. Sikke en oplevelse!!

Vi kom forbi søløverne, som man OGSÅ må fodre - det gjorde vi så også, de stiller sig simpelthen op og tigger, der hvor folk står med de "lækre" fisk. Vi tog hen til det store spækhuggershow, helt fantastisk - tænk hvad man kan lære sådan nogle størrelser. Først skulle vi dog lige "ære krigens helte" - så alle soldater og andre, der har noget med forsvaret af USA at gøre, skulle rejse sig op, så vi andre kunne klappe af dem og se dem på storskærm - MEGET amerikansk - men egentlig også lidt rørende, at almindelige mennesker gider takke for den indsats de udfører - uagtet hvad man ellers mener om krigen.

Vi så også "Pet Rules" - show med hunde, grise, katte og ænder samt et show med søløver - meget sjovt, men også meget lig det vi så i Disney (Hov - er man lige blevet forvænt eller hvad!!)

Efter 7 timer tog vi af sted (mest fordi Seaworld lukkede på det tidspunkt), hvorefter vi tog ud til Stillehavet 3 minutter væk og så solen gå ned. Om et par timer går turen mod Palm Springs - en by i Californiens ørken, vi skal køre ca. 2 timer og planlægger at nyde resten af dagen i swimmingpoolen. Hm ... der er altså også et lillebitte outlet med kun 130 butikker lige en ½ times kørsel fra hotellet...

Ørkenvandring: Efter morgenmad gik turen mod Lake Havasu City. En frisk lille køretur på 3 - 5 timer. Vi valgte at køre igennem Joshua Tree National Park for at se de specielle træer, der er der. Landskabet blev mere og mere goldt og var som taget ud af en god gammel western. Der er røde bjerge og fantastiske landskaber.

De har nogle sjove skilte herovre, Isabella og jeg er begyndt at samle på dem, altså på billeder, vi stjæler dem ikke. Midt i ørkenen er der skilte med advarsler om oversvømmelse, i et område, hvor der falder 10 cm regn om året, hvis de er heldige. Hm, vi kom heldigvis tørskoet igennem.

Vi fulgte Route 62, og heldigvis var vi så fornuftige at vende om for at tanke, da et skilt meddelte, at der ikke var mulighed for at tanke de næste 100 miles. Det er kun 160 km, men der er INTET, ingen butikker, næsten ingen huse, ingen byer, intet.

Vi har for øvrigt passeret en statsgrænse, vi er ikke længere i Californien men i Arizona. Grænsen blev passeret ved at køre over Colorado River, meget smuk flod. Her er ca. 33 grader. Badevandet er også varmere, det i poolen altså. Det var nemlig det sted vi "landede" efter ankomsten til hotellet. Nu sidder vi og slapper lidt af på værelset, inden vi finder London Bridge og noget aftensmad.

Route 66: Vi forlod Lake Havasu tidligt, vi havde nemlig ca. 3 -4 timer til Grand Canyon. Vi kørte ad Route 66 - den legendariske rute fra Chicago til Santa Monica. Vi nuppede dog kun en lille del fra Kingman til Grand Canyon, og med alle de mange sjove butikker som Hackberry General Store, blev vi nødt til at stoppe ret tit.

Inden vi kom ind på selve Route 66, kørte vi langs godstog så lange, som jeg ved ikke hvad. Der skal 4 lokomotiver til at trække dem, de første containere er i to lag, og derefter er det sættevogne til lastbiler i lange baner. Meget imponerende.

Vi spiste frokost i et indianerreservat, hvor maden var forbavsende god og priserne forbavsende fornuftige. De havde naturligvis også en lille souvenirbutik, hvor Isabella og Victor fik hver deres "hold onde ånder væk - og drøm sødt-armbånd" - det har hjulpet, vi har ikke set skyggen af onde ånder :-)

Vi skal være to nætter i Grand Canyon, heldigvis. Det var en lang køretur og vi var alle trætte - men vi skulle selvfølgelig lige hen og se "hullet". Igen stor ros til Nyhavn Rejser, vi skulle gå maks. 5 minutter for at nå til South Rim, kanten af Grand Canyon. Sikke en udsigt!!

Grand Canyon er et hul: En helikoptertur over Grand Canyon tager ca. 25 - 30 minutter, vi får bestilt tid og skynder os ned til Grand Canyon Airport. Inden vi får lov til at stige ombord skal vi vejes, æv, heldigvis skal man bare stå på en plade, og det er kun damen bag skranken, der kan se vægten, og hun er for fin til at udbasunere den.

Det var en fantastisk tur. Victor påstår jo han har højdeskræk, men det har han altså ikke! Vi fløj over og langs Grand Canyon, man må ikke flyve ned, de er lidt sippede med, at man ikke må ramme dem, der hiker. Efter den oplevelse tog vi tilbage til Nationalparken, vi ville prøve at se nogle af udsigtspunkterne, men det var næsten umuligt at finde plads til bilen, så vi tog en shuttlebus frem og tilbage.

Jeg havde fået den geniale idé at se solnedgangen over Grand Canyon, men det var jeg vist ikke den eneste, der havde fået. Solen går åbenbart ned et sted, hvor man ikke må køre i egen bil, så hen til en shuttlebus igen. Fin fin solnedgang, men hold ferie, hvor er det koldt, når solen går ned. Der er park rangers, der holder øje med, at ingen bliver efterladt ved udsigtspunkterne, naturen er altså ikke til at spøge med. Temperaturen falder ca. 20 grader, når mørket falder på.

Las Vegas: Det er tidlig morgen i Las Vegas, vi ankom i går og fandt uden problemer vores hotel, stillede bilen og så blev det ellers vanskeligt. Hotellet er kæmpestort og forvirrende. For at komme til receptionen skal man igennem et inferno af et casino, hvor det bimler og bamler med "en-armede". Folk sidder i turistuniform (dødssyg t-shirt med festligt print og shorts), og meget unge piger går rundt i meget lidt tøj og serverer drinks. Musikken er høj høj høj.

Vi blev dog checket ind, gik op og så værelset, og ellers ned for at hente vores bagage. Derefter ud på "The Strip" - hovedgaden i Vegas (findes der andre gader??) for at finde noget mad. Vi besluttede at spise i Eiffeltårnet. Det var dyrt og godt at spise der. Bagefter tilbage til hotellet, igennem casinoet igen, hvor et par Blues Brothers-look a like optrådte. Vi skyndte os dog op på værelset for at sove, vi skal flyve videre til Washington. Las Vegas er kaos, kunstig, klaustrofobisk.

Washington: Washington er en dejlig by!! Der er plads på fortovene, folk er klædt ordentligt på, og her er ikke larmende spillemaskiner. Sikke en kontrast.

Vi sov længe, nogen af os, og gik derefter til downtown Washington for at se det Hvide Hus og alle de andre ting. Det Hvide Hus har været så uforskammet at stille et festtelt foran, så vi ikke kan se en disse. HMFRRR!!!!

Vi skulle også lige besøge Lincoln Memorial, og det førte os igennem et mindested for Korea-krigens ofre - vi mødte en masse veteraner - på mig gjorde det et dybt indtryk, men jeg kan blive rørt over alting. Vi så også et mindesmærke for 2. verdenskrig, igen meget meget rørende.

Derefter gik vi hen til National Smithsonian Air and Space Museum, stor oplevelse. Derefter taxa hjem til hotellet, vi havde gået over 10 km på gaderne (ifølge mit gps-ur). Taxachaufføren troede, vi var fra en anden stat - vi skal vist snart hjem.

Ferien, vi ikke vil hjem fra: Æv, i dag er det sidste dag og vi skal hjem - det har vi overhovedet ikke tid til! I går meldte Henrik sig frivilligt til at være "Washington-Monument-billetansvarlig", så han tog løbetøj og løbesko på og løb hen for at hente billetter. De er gratis, men skal altså hentes samme dag, hvis man ikke har været så snedig at forudbestille. Så snedige havde vi ikke været...

Vi fik billetter til kl. 12 og måtte pænt stå og vente i kø, de lukker 8 - 9 stk. ind af gangen til sikkerhedscheck, og så er det ellers op med elevatoren. Der er små vinduer i 500 fods højde, hvor man har udsigt over hele Washington. Efter den tur gik vi hen for at se Jefferson Memorial. Victor synes, det er mærkeligt at lave sådan et stort monument for bare en mand, når soldaterne fra Vietnam og Korea "bare" har fået en væg - og det har han vel ret i...

Men det skal vi nok komme - hjem altså: Georgetown er et meget hyggeligt område i Washington. Vi spiste morgenmad på en hyggelig café, før vi tog tilbage til hotellet for at mødes med Ali, vores chauffør med den store bil. Han kom FØR tid, og vi fik smidt alle vores kufferter i bilen, af sted til lufthavnen.

Fin flyvetur, så en million film, sov ikke, og da vi landede stod familien og tog imod os i Kastrup - dog uden flag, meget skuffende. Derefter hjem til os til morgenbord, i to biler, vores 7 kufferter fylder trods alt en del. Her til eftermiddag har vi pakket ud, hele stuen er fyldt med tøj, vasketøj, æv. Vi er allerede i gang med at tale om, hvilke byer vi skal besøge næste gang!!

Konklusionen må være at vi har været meget tilfredse med Nyhavn Rejser - hvis vi selv havde planlagt turen eller brugt det andet tilbud, vi havde fået, havde vi ikke fået alle de oplevelser vi har fået på denne tur. Vi har kørt ca. 2.200 miles på denne tur, ca. 3.500 km, men det har ikke været hele dage, vi har kørt. Vi kunne sikkert have sparet et par km hist og pist, men vi har hele tiden sagt, at selve turen også var en del af ferien, at gå glip af Route 66 og Highway 1 for at spare nogle timer ville være fuldstændig tåbeligt, selvom motorvejen er lige ved siden af.

Desværre viser billederne ikke helt, hvor fantastisk et land USA er. "We'll be back".