The Beach House Maldiverne

The Beach House 5+* - luksus og super strand

9 dage/7 nætter, Maldiverne, fra kr. 19.980,-

Grøn, smuk og uspoleret idyl med indkvartering i store luksuriøse villaer med egen pool og en helt særlig fokus på detaljen.

The Beach House MaldiverneJo længere man kommer mod nord på Maldiverne, jo grønnere bliver øerne. The Beach House på Manafaru øen i Haa Alifu Atollen, der ligger i Maldivernes nordligste spids, byder derfor på de smukkeste grønne rammer for nogle af hele øgruppens bedste badestrande. Her er uspoleret fred og idyl.

Man kan derfor gå på opdagelse i øens junglelignende indre, hvis man et øjeblik er i stand til at løsrive sig fra de hvide strande og det krystalklare vand.

Den lille forskel

The Beach House er præget af en særlig holdning til detaljen og en overbevisning om, at de små ting i livet er de vigtigste. Et godt eksempel er sorbet-butleren, der cirkulerer ved både infinity poolen og Amazin poolen med sine små smagfulde forfriskninger.

The Beach House Maldiverne ocean villaLokale kunstnere inviteres til at udstille på resortet, der samtidig byder på udflugter med speedbåd eller med den luksuriøse dhoni, en traditionel maldivisk båd.

Resortet har to private øer som kan benyttes til en uforstyrret romantisk middag om aftenen – og til jetski om dagen, så resten af resortet er uforstyrret her. Her er bungee trampoliner, så man kan komme op på højde med trætoppene. Sjov for alle aldre.

Luksuriøse villaer

The Beach House inviterer til indkvartering i store luksuriøse villaer med egen pool. Indretningen er varm og delikat med smukke materialer og fine detaljer. Bor man på stranden, ligger poolen i en lukket gårdhave bag villaen så man kan være 100 % privat, mens man har stranden lige foran villaen. I over water villaerne er der egen pool på soldækket med det krystalklare vand lige under villaen.

The Beach House Maldiverne strandstoleOveralt i restauranterne, barerne og i den skønne spa nyder man godt af en høj service. Her er børneklub med mange aktiviteter inkl. spilrum og overvågning af skildpadder i sæsonen.

Dykkercenter

The Beach House har et 5-stjernet PADI-dykkercenter, og her er flere gode dykkersteder, hvor man kan sejle til kanaldyk, vragdyk, grotter m.m. med hvalhajer, skildpadder og manta rays som bare nogle af de fascinerende muligheder alt afhængig af årstiden.

Waldorf Astoria Collection

Man kommer til The Beach House med vandflyver direkte fra Male. Den smukke tur over atollerne tager ca. 1 time. Fra april 2010 bliver The Beach House en del af Waldorf Astoria, der er Hilton-kædens flagskib.


Villatyper:

  • Beach Villaer på 152 m2 inkl. udendørs bad med stort badekar og brus, soldæk, gårdhave med pool, privat cabana på stranden
  • Beach Suiter på 225 m2 inkl. separate spise-, opholds- og soveområder, gårdhave med pool, udendørs bad med jacuzzi og brus samt privat cabana på stranden
  • Water Villaer på 146 m2 på pæle over vandet inkl. soldæk med infinity pool, gulve med glasruder ned til livet I vandet, delvist åbent badeværelse med jacuzzi
  • Grand Water Pavilion på 419 m2 med 2 soveværelser, swimming pool, sauna, dampbad, jacuzzi, privat spiseområde, stor lounge med 40'' LCD TV og stort privat søldæk
  • Grand Beach Pavilion på 693 m2 inkl. 2 soveværelser, spisestue, separat påklædningsområde, 2 udendørs badeværelser, sauna, dampbad, massagerum, jacuzzi, 2 swimming pools og underholdningssystemer med 40" LCD TV

The Beach House Maldiverne ocean villa interiør

 

Restauranter og barer:

The Beach House har tre restauranter med delikat gastronomi fra hele verden fra steaks til asiatiske fusioner og fire barer inkl. resortets vinkælder, hvor der også kan arrangeres spisning med smagfulde vinoplevelser til. Vi anbefaler varmt en romantisk middag på stranden foran Restaurant Medium Rare!


Priserne er opgivet pr. person og inkluderer:

  • Flyrejse t/r København til Male med Qatar Airways
  • Vandflyver t/r fra Male til Beach House
  • Lufthavnsskatter
  • 7 nætter i valgte værelsestype på The Beach House inkl. morgenmad

Priserne inkluderer ikke:

  • Rejseforsikring, vi anbefaler Gouda og Europæiske
  • Øvrige måltider
7 nætter på Beach House Maldives 5+ i Water Villa
RejseperiodeDobbeltEnkelt
29-07-2010 - 31-07-201019.98027.150
01-08-2010 - 30-09-201023.21533.250
01-10-2010 - 10-12-201030.16547.150
11-12-2010 - 23-12-201030.85048.920
24-12-2010 - 06-01-201153.05592.225
07-01-2011 - 10-01-201133.37052.850
11-01-2011 - 28-02-201132.68051.085
01-03-2011 - 15-04-201130.36546.450
16-04-2011 - 27-04-201136.15558.030
28-04-2011 - 31-07-201123.67533.070
01-08-2011 - 21-08-201130.36546.450
22-08-2011 - 30-09-201123.67533.070
01-10-2011 - 10-12-201130.36546.450
7 nætter på Beach House Maldives 5+ i Beach Villa
RejseperiodeDobbeltEnkelt
29-07-2010 - 31-07-201021.17529.540
01-08-2010 - 30-09-201024.89036.595
01-10-2010 - 10-12-201032.73552.295
11-12-2010 - 23-12-201033.42554.065
24-12-2010 - 06-01-201158.720103.550
07-01-2011 - 10-01-201137.23060.570
11-01-2011 - 28-02-201136.54058.805
01-03-2011 - 15-04-201134.22554.170
16-04-2011 - 27-04-201141.82069.355
28-04-2011 - 31-07-201127.53540.790
01-08-2011 - 21-08-201134.22554.170
22-08-2011 - 30-09-201127.53540.790
01-10-2011 - 10-12-201134.22554.170

Afrejse muligt fra Billund mod tillæg på ca. 500 kr. excl. taxes og fra Århus, Ålborg og Rønne mod tillæg på 1500 kr. excl. taxes for seperat billet.