Avila Beach Curacao

Curacao – oplev guvernørens bolig til særpris

9 dage, eksotiske strande og øer, dykning, fra kr. 16.710,-

I Willemstad på Curacao helt ud til stranden og det Caribiske Hav ligger det danskejede ”Avila Beach Hotel”. Når I træder indenfor, kommer I ikke bare ind på et smagfuldt hotel med en helt særlig personlig atmosfære, I træder også ind i 200 års spændende historiefortælling.

Avila beachAvila Beach Hotels historie er skrevet af guvernører og baroner. Af hospitalspatienter og kostskoledrenge. Af de mange gæster gennem årene. Og af ejere og ansatte, der altid har drevet stedet med en særlig passion. Hotellets kerne er en smuk palævilla i hollandsk kolonistil. Villaens tidlige historie er lidt uvis, men fra 1807 er der noget nær en uudtømmelig mængde af beretninger om huset. Her startede Englands besættelse af øen, og den engelske guvernør flyttede ind i "La Belle Alliance", som landstedet blev kaldt den gang. Allerede den gang blev den tropiske have omtalt som et smukt sted at trække sig tilbage, så den har været anlagt adskillige år tidligere.

Alt for tæt på havet!!!

I 1816 kom hollænderne til og med dem den hollandske guvernør Albert Kikkert. Ja, det hed han faktisk. Han mente, at huset lå alt for tæt på havet.

 Han var der jo heller ikke på badeferie, men tænkte på risikoen for angreb fra søen. Men også han endte med at flytte ind og blev der til 1828, selv om beretningerne viser, at villaen ikke var i den bedste stand. De fortæller dog også, at det nok var den smukkeste residens i samtlige hollandske provinser.

WilliamstadBørnehjem, kostskole, hospital … Senere bredte forfaldet sig, stedet blev forgæves forsøgt omdannet til børnehjem, og den ene ejer afløste den anden indtil familien Maal købte det i 1880. De flyttede ind, men udlejede senere huset til en kostskole for drenge. I 1929 arvede datteren Mary det. Hun opdelte det i lejligheder for så at sælge det til sin bror Peter Maal i 1940. Han var læge og startede først et hospital, og i de sidste krigsår flyttede endnu en guvernør ind.

Men i 1945, da krigen var slut, skete der endelig det, der skulle bringe huset tilbage til fordums storhed. Peter, kaldet Gungu, besluttede at omdanne villaen til et smukt hotel, hvor værdierne for både ham og personalet var orden, ansvar og personlig opmærksomhed.


Delfin Avila Beach Hotel Den 1. februar 1949 åbnede så Avila Hotel opkaldt efter Gungus foretrukne feriested i Spanien. Hotellet havde 18 senge, der hurtigt blev til 60. Og 10-års jubilæet blev fejret med en nyanlagt strand og en stor mole til at beskytte den. Avila Hotel var blevet til Avila Beach Hotel.

Familien Møller I 1977 blev hotellet købt af danske Nic Møller, der havde arbejdet i et juvelfirma på Curacao i en årrække. Nic og hans partner Birthe Jensen satte sig for at skabe en ny juvel. Hotellet blev renoveret, og i 1990 tog næste generation over. Hotellet er udvidet med tre nye hotelfløje og også kongresfaciliteter, så det i dag fremstår som et moderne luksus resort & spa. Alt er skabt med international standard, men i samme stil som den oprindelige villa.    


Priserne er oplyst pr. person og inkluderer:


  • Flybillet med KLM eller Martin Air fra København el. Billund  til Curacao retur
  • Samtlige skatter og lufthavnsafgifter
  • 7 nætter på Avila Hotel 4* i et Blueswing Deluxe værelse inkl. morgenmad

Prisen inkluderer ikke:


  • Transport fra lufthavn til hotel
  • Rejseforsikring, vi anbefaler Europæiske og Gouda rejseforsikring

7 nætter på Hotel Avila Beach, Curacao
RejseperiodeDobbeltEnkelt
03-09-2010 - 15-09-201016.71022.880
16-09-2010 - 15-12-201016.99023.440
16-12-2010 - 31-12-201020.16528.580
01-01-2011 - 15-04-201118.95527.365
16-04-2011 - 23-06-201116.71022.880

Afrejse muligt fra Århus, Ålborg og Rønne mod tillæg på ca. 650 kr. excl. taxes og Billund mod tillæg på 350 kr.