Den store New Zealand rundrejse

Den store New Zealand rundrejse

En klassisk individuel rundrejse, 26 dage fra kr. 34.690,-

Rundrejse med vulkaner, hvaler, gletschere og fjorde. At Tolkiens "Ringenes Herre" blev optaget i New Zealand forstår man godt. Der er ikke mange steder i verden, som kan måle sig med landets pragtfulde natur!

RutekortNyhavn Rejsers store New Zealandrejse bringer dig med egen bil gennem fabelagtige landskaber til alle de store seværdigheder på tre oplevelsesrige uger.

Du overnatter på gode 3*-hoteller undervejs, hvor du vil stifte bekendtskab med kiwiernes store gæstfrihed.

Højdepunkterne omfatter maorikulturen i Rotorua, vulkanerne i Tongariro Nationalpark, hvalerne ved Kaikoura, gletscherne på Sydøens vestkyst og de vidunderlige fjorde nær Queenstown.

Undervejs er der arrangeret udflugter , men der vil også være tid til på egen hånd, at komme tæt på naturen til fods.

Dag 1-2: København til Tokyo

Udrejse med SAS direkte til Tokyo med ankomst midt på formiddagen dag to. Brug dagen og aftenen til at udforske denne ultramoderne storby, og en helt anderledes kultur en den danske. Overnatning centralt i Tokyo.

Der er mulighed for afrejse fra Aalborg eller Århus mod mindre tillæg

Dag 3: Tokyo til Auckland

Dagen er fri til at udforske Tokyo. Sidst på dagen går turen videre med Air New Zealand til Auckland med ankomst tidlig morgen på dag fire.

Auckland BridgeDag 4: Auckland

Fra lufthavnen går shuttle lufthavnsbusser og du kommer nemt frem med denne. Check ind og overnatning centralt i Auckland. Resten af dagen kan du bruge til at opleve denne skønne by, gå en tur i havnen eller lade dig imponere af udsigten fra Skytower.

Dag 5-6: Auckland til Coromandel

Udlejningsbilen afhentes og kursen sættes mod sydøst til Coromandel halvøen. Coromandel er kuperede terræn, skovområder og de ældgamle kauri træer kan også opleves her. Fortsæt op langs vestkysten af halvøen til Rapaura Water Gardens, "vandhaverne". På østkysten ligger Whitianga, en lille fiskerby, der er et godt udgangspunkt til de smukke strande, som er pyntet med specielle klippeformationer som Cathedral Cove og "kurstranden" Hot Water Beach. Her kan du udgrave dit eget badekar med varmt vand på stranden.

Maori celebrationDag 7 - 8: Coromandel til Rotorua

Start dagen stille og roligt med et besøg ved Tairua, og den lokale strand. Du er nu inde i Te Puke regionen, som er landets største område for produktion af Kiwifrugter samt Rotorua, som er centrum for det termiske område på Nordøen. Du har to overnatninger i Rotorua, og der er tid til at besøge nogle af de spændende seværdigheder. Whakarewarewa er en stor kogende gryde af boblende mudder, gejsere; Wai-O-Tapu har de farverige mineralske terrasser og champagnebade, samt springende gejsere. Besøg også de historiske Maori steder og deltag evt. i en Hangi Dinner, hvor maden tilberedes i jordovn.

Dag 9 - 10: Rotorua til Tongariro

De næste par dage venter store oplevelser i Tongariro National Parks varierede natur med golde ørkenlignende landskaber, regnskov og alpint terræn. Områdets store attraktion er de tre aktive vulkaner med snedækkede tinder. Mount Ngauruhoe (2.230 m.o.h.) er mål for spektakulære guidede ture til kraterkanten, og Mount Tongariros golde omgivelser ligner et månelandskab. Vulkanerne er omgærdet med masser af mytologi og betragtes som hellige af maori-folket. Området har lagt kulisse til flere optagelser i Ringenes Herre. Vi har inkluderet en flyvetur under dit ophold her. Oplev Mount Tongariro's krater og alpine kratersøer fra oven i et 4-5 personers Cessna fly. Du flyver i 25 minutter og kommer også over den klassisk formede vulkan Mount Ngauruhoe. Spar benene og få et kig ned i glimtende vulkansøer og rygende vulkaner fra oven.

Tongariro CrossingDag 11: Tongariro til Wellington

Turen går nu mod syd mod Wellington. Vælg eventuelt ruten ind gennem Masterton og via Martinborough, der er kendt for gode Pinot Noir-vine. Wellington ligger dramatisk på en klippeside ud til Cook Strædet med en hyggelig havnefront præget af folkeliv, cafeer og restauranter. Husk at besøge det meget seværdige Nationalmuseum, Te Papa.

Dag 12 - 13: Wellington til Kaikoura

Om formiddagen venter sejlturen over Cook Strædet fra Wellington til Picton på Sydøen. Herfra fortsættes langs østkysten til fiskerbyen Kaikoura, hvor de næste to nætter tilbringes. Kaikoura byder bl.a. på en bådtur med lejlighed til at opleve kaskelothvaler på tæt hold. Vi har inkluderet en halvdags hvalsejlads, som bringer dig tæt på disse fascinerende og store dyr i bugten udfor Kaikoura. Det er en ubeskrivelig oplevelse at se havets giganter (de kan blive op til 15 m. lange) svømme roligt og ganske upåvirket rundt. Ofte er det også muligt at se albatrosser, delfiner og sæler. Om aftenen kan du nyde friskfanget fisk, krebs og hummer på en af byens fiskerestauranter.

Kaikoura WhalewatchDag 14: Kaikoura til Greymouth

Dagen byder på en lang men fantastisk køretur. Turen går gennem flotte bjergpanoramaer og Lewis Pass over The Southern Alps til Greymouth på vestkysten. Overnatning lidt nordfor Greymouth ved Punakaiki - de smukke Pandekagesten klipper.

Dag 15: Greymouth til Fox Glacier

Sydpå langs vestkysten til Franz Josef og Fox, nogle af verdens lettest tilgængelige gletschere. Her tilbydes en vifte af guidede ture, men den flotteste oplevelse får du med helikopter eller et mindre fly på sightseeingtur over gletscheren. De tre gletschere Tasman, Franz Josef og Fox er de største seværdigheder på vestkysten. Det er et fantastisk syn at se disse kolossale ismasser, der har pløjet sig over bjerge og gennem dale og skove. Overnatning ved Fox Glacier.

Walking Franz Josef glacierDag 16 -17: Fox Glacier til Wanaka

Læg ruten via Lake Matheson, der ligger ved Fox-gletscheren med Mt. Cook som malerisk baggrund. En tidlig morgen på en klar dag vil du kunne se bjerget spejle sig i det stille, mørke vand. Fortsæt langs smukke kyststrækninger gennem Haast Pass til Wanaka, hvor der overnattes to nætter. Næste dag venter en kort og uforglemmelig flyvetur fra Wanaka til Mount Aspiring National Park med flot udsigt til bjerge, søer og vandfald undervejs. Fra toppen af Mount Aspiring vandrer duca. Tre timer i Siberia Valley gennem uberørt natur, inden du sidst på dagen suser med "jetboat" tilbage mod Wanaka.

Dag 18 -19: Wanaka til Te Anau

Fra Wanaka går turen til Te Anau, der ligger lige ved The Fiordland National Park. Gør eventuelt ophold i den gamle guldgraverby Arrowtown. To overnatninger i Te Anau.

Dag 20 - 21: Te Anau til Queenstown

Fra Te Anau kører du til Queenstown, hvor du tilbringer de næste to nætter. Queenstown er udgangspunkt for udflugter og aktiviteter af enhver art i den omkringliggende natur. Der er frit valg mellem white water rafting, jet-boating, faldskærmsudspring og elastikspring med mere. Dag 21 skal du på en halvdags "Safari of the Scenes" udflugt med fokus på Ringenes Herre filmene, kendt fra filmene, og allermest fokus på fantastiske naturscenerier. Du følges med en lille gruppe i fire-hjulstrækkere ad veje, der kun nåes med guide og netop firehjulstrækkeren.

QueenstownDag 22: Queenstown til Twizel

Fra Queenstown går turen nu mod nord til Lake Pukaki, hvor du i klart vejr kan se Mount Cook i horisonten. Overnatning i den lille by Twizel.

Dag 23-24: Twizel til Christchurch

På turen fra Twizel til Christchurch bør du lægge ruten forbi Lake Tekapo og opleve et af landets mest fotogene steder, Church of the Good Shepherd. Ankomst sidst på dagen til Christchurch, hvor der overnattes centralt to nætter. Det er en hyggelig, engelskpræget by prydet af katedralen og Avonfloden med gode cafeer og restauranter. Besøg det gamle Universitet, det nye Arts Gallery og de smukke blomsterhaver.

Dag 25-26: Hjemrejse

Bilen afleveres i lufthavnen inden afrejse med Air New Zealand og SAS tilbage til København, med ankomst dag 26.


Prisen er oplyst pr. person og inkluderer:

  • Fly med SAS og Air New Zealand fra København via Tokyo til Auckland og fra Christchurch til København
  • Shinjuku Washington Tokyo (3*), en nat inkl. morgenmad
  • Hotel de Brett (3+*) i Auckland inkl. morgenmad, en nat
  • Hertz Billeje, fra Auckland til Christchurch, 21 Dage, type IDAV (Ford Mondeo eller tilsvarende, 4 dørs, med automatgear samt aircondition) inkl. fri kilometer og fuld forsikring, med afhentning Auckland - aflevering Christchurch, detaljeret bog/kort over New Zealand
  • Beachfront Resort - Mercury Bay Whitianga (3*), i Coromandel, to nætter.
  • Ibis Rotorua (3*), to nætter
  • Skotel Alpine Resort (3*) i Tongariro, to nætter
  • 25 minutters flyvetur over Mount Tongariro
  • Quality Hotel (3*) i Wellington, en nat
  • Interislander færge fra Wellington til Picton
  • Lemon Tree Lodge (3+*) i Kaikoura, to nætter inkl. morgenmad
  • Halvdags hvaltur i Kaikoura
  • Punakaiki Resort (3+*) ved Pandekagestenene, en nat
  • Sunset Motel 2+* ved Fox Glacier, en nat
  • River Run Lodge 3* i Wanaka, to nætter, inkl. morgenmad
  • Halvdagstur til Mount Aspiring National Park, "Siberia Experience"
  • Village Inn 3* i Te Anau, to nætter
  • Te Anau Glowworm Caves tur, oplev Sct Hansorme i hulerne
  • The Rees, (4*) i Queenstown, to nætter 
  • Halvdagstur "Safari of the Scenes Wakatipu Basin" fra Queenstown
  • Mountain Chalet 3* i Twizel, en nat
  • Ibis Hotel 3* i Christchurch, to nætter
  • Alle kendte skatter og afgifter
  • Alle overnatninger i dobbeltværelse.

Den store New Zealand rundrejse i bil 26 dage
RejseperiodeDobbeltEnkelt
29-07-2010 - 09-12-201034.69052.990
10-12-2010 - 23-12-201038.47056.800
24-12-2010 - 31-12-201037.33055.690
01-01-2011 - 31-03-201135.27053.600

 

 

 

Prisen inkluderer ikke:

  • Rejseforsikring, vi anbefaler Europæiske og Gouda rejseforsikring
  • Ikke nævnte måltider
  • Benzin

Tillæg for afrejse fra Aalborg eller Århus kr. 940