Skildpadde

Galapagos - unik natur og dyreliv

12 dage, fra kr. 26.520,-

Galapagos - dit livs store oplevelse! Rejs i kølvandet på Charles Darwin til de sagnomspundne øer i Stillehavet, der lå til grund for evolutionsteorien. Oplev sæler, pingviner, blåfodede suler og meget mere i et fantastisk vulkansk landskab.

FlamingoerTag på 7 dages sejlads, hvor der bliver rig lejlighed til at komme på meget nært hold af de mange dyrearter, som ikke findes andre steder i verden.

Det er vitterlig en oplevelse for livet at bevæge sig omkring i den forunderlige natur og komme helt tæt på de mange egenartede dyrearter, som ikke findes andre steder i verden. P.g.a. Galapagosøernes isolerede beliggenhed har dyr og fugle aldrig haft naturlige fjender, så de forekommer derfor helt tamme. Hver ø har sit særpræg og unikke arter, som nøje har tilpasset sig de lokale livsbetingelser. På én uges krydstogt besøger du otte forskellige øer, hvilket giver et spændende indtryk af den fascinerende mangfoldighed indenfor både flora, fauna og geologi. Undervejs vil der også dagligt være tid til at slappe af på båden, svømme og snorkle med f.eks. søløver.

Blå zuluMyndighederne i Ecuador har fredet Galapagosøerne, og kun to af øerne er beboede. Turismen er underlagt strikse retningslinier for at sikre bevarelsen af øernes enestående økosystem. Turister skal derfor holde sig indenfor de nøje afmærkede stier, men det ved dyr eller fugle blot ikke. Så pas på, hvor du går. Du kan nemt komme til at træde en leguan på halen, falde over en søløve eller snuble over en blåfodet sules rede. GAP Adventures er Nyhavn Rejsers canadiske samarbejdspartner med mange års erfaring med rejser i denne verdensdel. Du rejser med engelsktalende turledere i mindre grupper, der medfører en smidig og behagelig afvikling af alle aktiviteter. GAP arrangerer mange krydstogter, men normalt anvendes M/S GAP Adventurer I, en komfortabel motor yacht på 72 fod med plads til 16 personer fordelt på otte kahytter. Alle kahytter er udvendige med aircondition og privat bad.

Dag 1-2 Quito:

Afrejse Danmark dag 1 og ankomst til Quito næste formiddag. Der er ingen planlagte aktiviteter dag 2. Tag evt. et kig på hovedstadens historiske bydel, der er erklæret verdens kulturarv af UNESCO p.g.a. den velbevarede arkitektur fra den spanske kolonitid.

Dag 3 Baltra:

Tidlig afgang med fly til Baltra på Galapagos, hvor vi mødes med vores naturguide, som vil assistere med transporten til skibet. Galapagos-øerne ligger 1.000 km fra Sydamerika og består af 13 øer, der fremstår som et levende vidnesbyrd for Charles Darwin "evolutionsteori", der kort fortalt består i at naturen selv udvælger de arter, der er mest egnede til overlevelse. Galapagos er nu en nationalpark på næsten 5.000 km2, der drives og vedligeholdes ved opkrævelse af en nationalpark skat.

Vi stævner ud om eftermiddagen og besøger Bachas Beach, som er en lang strand med dejligt, blødt sand og fine snorklingmuligheder. Og i indlandslagunerne findes store flamingoer.

GAP Adventurer 1Dag 4 Bartholomé:

Vi går fra borde for til fods at udforske Bartholomé, som giver mulighed for at se Galapagos' geologiske forhold i fugleperspektiv. Øen byder på et imponerende panorama-udsigtspunkt over øerne, hvor de store lavamarker og vulkanernes dramatiske kræfter er synlige. Nogle gange kan man på denne ø være heldig at se den sjældne Galapagospingvin, som der kun er 800 par tilbage af.

Dag 5 Rabida:

Afgang til Rabida, hvor de vulkanske klipper er dækket med opuntia kaktusser, palo santo-træer og lav busk bevoksning. Der er gode fotomuligheder af den store søløvekoloni, der boltrer sig på en malerisk mørkerød sandstrand, hvorfra der er en lille sti til en saltvandslagune med flamingoer, der vader omkring snadrende efter skaldyr. Buskene er flittigt anvendte redesteder for pelikaner, der af og til kan ses med de store næb fyldt til randen med fisk til deres små skræppende unger.

På stranden med sælDag 6 Santa Cruz:

Vi sejler til Puerto Ayora på Santa Cruz Island. Hele morgenen er til fri disposition. Du kan vælge at blive ombord på skibet eller bruge et par timer i byen, hvor der kan købes et par souvenirs. Om eftermiddagen er der besøg på Charles Darwin Research Station, hvor du kan de store Galapagos-landskildpadder, som øerne er opkaldt efter. Skildpadderne kan blive 150-200 år gamle og kan her på centeret ses i forskellige alder og størrelse. De opbevares under beskyttede former, indtil de er tre år gamle, hvor deres skal kan modstå angreb fra f.eks. hunde. Det er et velillustreret center, der på levende vis forklarer om øernes enestående økologi og Charles Darwins berømte forskning og resultater.

SøløveDag 7 Floreana:

Ankomst om morgenen til Floreana Island og stop ved Post Office Bay, som er et historisk sted, der blev brugt som posthus for marinesoldaterne og stadig fungerer den dag i dag. Vandreturen forbi "posttønden", der i 1800-tallet blev bragt hertil som postkontor af hvalfangere, bringer dig til en grotte, som er 80 m. dyb. Om eftermiddagen sejler vi til Punta Cormorant, hvor vi går i land på en grønlig strand. Vi følger en sti fører forbi en lagune af flamingoer og andre kystfugle, og videre til en flot hvidkornet sandstrand, der udklækningssted for havskildpadder. Ved Devils Crown, som er en oversvømmet vulkansk bjergtinde, er der gode snorklingforhold, da havet er rigt med farverige fisk og legesyge søløver, som er glade for menneskelig selskab. Men pas på, mødrene kan finde på at nappe, hvis der er søløveunger i farvandet.

Dag 8 Española:

Vi tager til Suarez Point på Española Island, den sydligste af Galapagosøerne. Øen er hjemsted for bl.a. den maskerede sule og den pudsige blåfodede sule, som du måske kan være heldig at se i færd med sin parringsdans; hansulen står og vipper med skiftevis den ene og den anden blå fod for at vise sin "duelighed" og tiltrække hunsuler. Den vestlige side af Espanola er kendt for sine dramatiske, lodrette kyster, hvor kolossale bølger brydes mod de forrevne vulkanske klipper. Store fugle kolonier beboer øens indre. Den store albatros kan ses her fra april til december i kolossale mængder; man mener, at ca. 12.000 par har redeplads her. Resten af året er albatrossen til havs på sine uendelige odysseer over havene på den sydlige halvkugle. Her findes store mængder suler, rødnæbbede tropikfugle piler gennem luften og både havleguaner og søløver ses i vandkanten. Et kolossalt "blow hole", hvor havvand spules 15-20 meter i vejret gennem skorstenslignende formationer i lavaen ved kysten, er med til at understrege Espanolas imponerende, utæmmede skønhed. 

Pelikan GalapagosDag 9 Santa Fé:

I dag ankommer vi til Santa Fé Island, der blandt andet er kendt for sine gigantiske kaktusser. Guiden forklarer om landleguanerne og hvordan mangrovetræerne overlever den barske natur. Om eftermiddagen besøges Plaza Sur, der er hjemsted for en koloni af unge søløvehanner. Øen er et perfekt sted at se søløver, der er festlige, sociale dyr, som er herlige at sidde og betragte i timevis.

Der er to stier. Den ene fører gennem en spredt skov af kaktusser, den anden er længere og passerer områder, der vrimler med landleguaner, og når op til en klippetop med flot udsigt.

NaturDag 10 Seymour:

Sejlads til Seymour for at nyde et sidste kig på fregatfugle, blåfodede suler og søløver. Seymour er antageligvis den mest imponerende ø udfra et fotogent synspunkt. Der er fugle overalt - hunnerne ruger på redder og tæt på vandrestierne spankulerer små dunede unger omkring. Øen er også hjemsted for Galapagos største koloni af fregatfugle, som er kendetegnet ved deres i øjenfaldende parringsritual; Hannerne finder en høj busk, sætter sig til rette og puster deres røde strubeposer op til noget, der ligner en rød ballon, mens de basker vildt med vingerne. Hunnerne sonderer udvalget fra luften og hvis synet behager dem, vil de opsøge en han. Øen rummer også en søløve koloni.Krydstogter slutter på Baltra, hvorfra der flyves retur til Quito, hvor den sidste nat tilbringes.

Dag 11 Quito:

Hjemrejse i henhold til aftale med bureauet eller eventuel forlængelse af rejsen i Ecuador.

Dag 12 hjemkomst Danmark


Prisen er oplyst pr. person og inkluderer:

  • Flyrejse t/r København - Quito med KLM
  • Lufthavnsskatter
  • Lokal transport med bus og fly
  • 2 nætter i Quito (2-3* hotel) inkl. morgenmad
  • 7 nætter i udvendig kahyt på skibet G.A.P. Adventurer I
  • Måltider ombord på krydstogt
  • GAP turledere samt naturguide

Prisen inkluderer ikke:

  • Galapagos Nationalpark skat ca. USD 110,- som betales kontant
  • Øvrige måltider (beregn ca. USD 15,- pr. dag)
  • Drikkevarer og drikkepenge ombord på skibet
  • Forsikringer, vi anbefaler Europæiske og Gouda Rejseforsikring
  • Transport fra lufthavn til hotel ved ankomst og fra hotel til lufthavn ved hjemrejse
  • Provinstilslutning Århus, Ålborg og Rønne mod tillæg på ca. 600 kr. excl. taxes og fra Billund mod tillæg på 450 kr. excl. taxes

GAP Galapagos
RejseperiodeDobbeltEnkelt
29-07-2010 - 21-08-201027.35027.350
22-08-2010 - 15-12-201026.52026.520
16-12-2010 - 31-12-201027.35027.350
01-01-2011 - 23-06-201126.52026.520

GAP logoKrydstogtet kan også gennemføres på en førsteklasses båd mod tillæg.

Nyhavn Rejsers Sydamerika eksperter kan eventuelt assistere med at forlænge opholdet i Ecuador, så der er mulighed for at opleve Amazonasjunglen, de frodige vulkanske bjerglandskaber og det spændende indianermarked i Otavalo (få timer nord for Quito). GAP arrangerer også gruppeture på fastlandet med adventurepræget indhold. Kig nærmere i GAP-kataloget eller ring og hør nærmere.

OBS: Da det ikke er muligt at tilkøbe enkeltkahyt vil enlige rejsende dele kahyt med medrejsende af samme køn. Hvis der ikke er andre, som rejser alene, får man kahyt alene uden merpris.