Rio de Janeiro
Rio de Janeiro

Rio de Janeiro, Parati og Ilha Grande

11 dages rundrejse, fra kr. 14.110,-

Ilha Grande er en af Brasiliens mest attraktive øer - men også en af de mest oversete. Nyhavn Rejser anbefaler at kombinere Ilha Grande med Parati og Rio de Janeiro til en meget varieret rejse med både kulturelle oplevelser og afslapning ved naturskønne strande.

Rio karnevalDag 1-4

Rejsen starter i Rio, verdens smukkeste by, med en mageløs skyline, grønklædte bjerge og indbydende strande. Men Rio er meget mere end æstetik - det er beboernes livsglæde og afslappede væremåde, der giver byen sin utrolige stemning med naturlig fokus på samba, fodbold og livsnydelse i form af sang, dans og flirten...

Byens vartegn er Sukkertoppen, en kolossal granitklippe der står smukt og vogter over indsejlingen til Guanabara-bugten, som portugisiske søfarere en januardag i 1502 troede var en flod - derfor blev byen kaldt januar-floden, Rio de Janeiro. På toppen af Corcovado-bjerget (700 m.o.h.) troner den berømte Jesus-figur, som byens store beskytter. Siderne af Corcovado-bjerget er omgivet af Tijuca-regnskoven med vandfald, bakkedrag og tæt jungle.

Indkvartering på Augusto's Copacabana 3*

ParatiDag 4-7

Ca. 3 timer syd for Rio ligger den lille perle Parati, hvor tiden synes at være gået i stå i flere århundreder. Efter i en del år at have været en vigtig udskibningshavn for portugisernes guldfund, så mistede byen pludselig sin betydning omkring 1720-erne, så næsten alle i byens bygninger og gader, står uberørt fra dengang. Det føles næsten som at gå rundt i et levende museum, bortset fra at gaderne er fyldt med små hyggelige, cafeer og små butikker – i stedet for slaver der slæber på sukkerrør, kaffe og sække med guld. Byen fremstår yderst charmerende med sine pittoreske, hvidkalkede huse med farvede vinduesfag og brostensbelagte gader. Byen ligger tæt ved flere fine strande og fra havnen afgår der dagligt et væld af skonnertkrydstogter til de omkring liggende bugter og afsides strande, hvor der serveres frisk fisk og tropiske frugter. I aftentimerne kan der, primært i weekenderne (og fra december til februar), være ganske meget liv og festlig stemning i byen. Der spilles levende musik på mange barer og restauranter. Ellers er det ganske roligt sted med herlig lokalkolorit.

Indkvartering på Hotel Porto Imperial 3*

Ilha GrandeDag 7-10

Ilha Grande er en af Brasiliens mest attraktive øer - men også en af de mest oversete. Formidabel natur med regnskov, høje bjerge, små bugter med blå laguner og uspolerede strande. Her er du garanteret ægte oplevelser i charmerende men beskedne kår. Området tiltrækker både brasilianere og udlændinge, der søger en enkel livsstil i tæt kontakt med lokalsamfund og natur, så miljøbeskyttelse er i fokus for mange aktiviteter.

Her er ingen biler, lastbiler eller taxier, kun et par enkelte kommunale fartøjer, så al transport foregår til fods, på cykel eller med båd. Indkvarteringen foregår i små, billige pousadas, der oftest er familiedrevne, så du kommer tæt ind på livet af de lokale. Stranden ved hovedbyen Abrao anbefales ikke til badning, så du skal gå til alle strande, hvilket kan tage alt fra 5-10 minutter til 1 time. Her er intet mindre end 106 strande, så der er rige muligheder for at finde en øde strand.

Især Praia Lopes Mendes er en udflugt værd, men her er andre aktiviteter som bådudflugter, snorkling og traveture i den skønne natur. Bådene hertil fra havnen i Angra dos Reis på fastlandet afgår som regel to gange om dagen, og tager ca. én time. Selve Abrao består kun af nogle få gader med små restauranter, butikker, internet cafeer, de lokales huse og pousadaer. Aftenliv findes der ikke meget af, men det kompenseres der rigeligt for af den rolige stemning og idylliske natur.

Indkvartering på Pousada Naturalia 2+*


Prisen er oplyst pr. person og inkluderer:

  • Fly København - Rio de Janeiro med Air France t/r
  • Alle flyskatter og afgifter
  • 3 nætter i standardværelse inkl. morgenmad på Augusto's Copacabana 3*
  • 3 nætter i standardværelse inkl. morgenmad på Hotel Porto Imperial 3*
  • 3 nætter i standardværelse inkl. morgenmad på Pousada Naturalia 2+*
  • Transport lufthavn til hotel t/r
  • Transport Rio - Parati
  • Færgebillet til Ilha Grande t/r
  • Udflugt på Ilha Grande

Hotel er de angivne eller tilsvarende

Rio, Parati og Ilha Grande, 9 nætter
RejseperiodeDobbeltEnkelt
29-07-2010 - 21-08-201015.57020.165
22-08-2010 - 15-12-201014.14018.735
01-01-2011 - 31-03-201115.62520.935
01-04-2011 - 23-06-201114.11018.420

Prisen inkluderer ikke:

  • Rejseforsikring, vi anbefaler Europæiske og Gouda rejseforsikring
  • NB: I perioden 4.-8. marts 2011 er der karneval i Rio, hvor priserne er stærkt forhøjede og der skal forudbetales et stort, ikke-refunderbart depositum.
AF logo

Afrejse muligt fra Ålborg og Rønne mod tillæg på ca. 600 kr. excl. taxes og fra Billund mod tillæg på 450 kr. excl. taxes

Kontakt vores Brasilien-ekspert Tonny for nærmere information.