Santhiya Resort havudsigt

Romantik i Siambugten

19 dage, Samui - Koh Phangan - Koh Tao, fra kr. 18.525,-

Stå op til morgensolen, der danser over havets bølger i horisonten, og se den rødmende aftensol, der forsvinder stille i havet langt væk. 2½ uges ren romantik i smuke omgivelser.

Kala Samui hqavudsigtRomantik i Siambugten er for dig, der nyder at sidde på terrassen om aftenen og kigge udover havet evt. med en kold øl eller et glas køligt hvidvin. Det er samtidig for dig, der søger forskelligheden med Koh Samuis livlighed, Koh Taos naturskønhed og Koh Phangans afslappede og uspolerede strand-idyl. Og så er det for dig, der kan lide forskelligartede hoteloplevelser, som dog har det til fælles, at de fokuserer på bæredygtighed, økologi og frem for alt naturens egen skønhed. Sidst men ikke mindst slutter rejsen i Bangkok, hvor I skal bo 2 nætter på designhotellet Siam@siam, der ligger som en oase midt i storbyens pulserende shoppingcentrum.

Øerne I den sydlige del af Siambugten

Så tæt på hinanden og alligevel så forskellige. Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao ligger indenfor 2 timers sejlafstand i den sydlige del af Siambugten. Ved indflyvningen til Samui passerer man først henover den mindste af øerne, Koh Tao, og sidenhen over den noget større Koh Phangan, inden flyet sætter hjulene på landingsbanen i Samuis lufthavn. De små hvide strande ses glimtvis mellem den kupperede mørkegrønne jungle, der ellers præger Koh Tao og Koh Phangan. De omkringliggende koralrev skaber tydelige nuanceforskelle i havet, der skifter fra mørkeblåt til lyseblåt. Scenariet vidner om, at man her ikke blot finder smukke strande og smuk natur til lands, men at livet under havets overflade er mindst ligeså unikt. Det er næsten synd at "nøjes" med Samui, når nu naboøerne både ligger tæt på og har noget ganske andet og mere særligt at byde på.

Ang Thong Marine National ParkKoh Samui

Kokosnøddeøen er den sydlige Siambugts tropiske hovedø. Her kæmper en stor eksport af kokosnødder med turisthvervet om at brødføde øens indbyggere. Øens indre er bevokset med bølgende regnskov, der af og til strækker sig helt ud til vandkanten og på den måde deler strande og bugte fra hinanden. Her er noget for enhver smag. På Chaweng og Lamai kæmper et væld af resorts, strandrestauranter og barer om de mange besøgendes gunst, mens livet på nogle af de mindre strande er mere afslappet og en behagelig mellemting mellem det meget turistede og det helt isolerede. Das på stranden under en svajende palme, mens den lune brise blæser blidt henover din krop. Spis frisk seafood i skæret af levende lys på en lokal strandrestaurant eller kast jer ud i himmelsk fusionsmad på nogle af Thailands ypperste restauranter.

Charm Churee villa panoramaKoh Tao

2 timers sejlads nord for Koh Samui titter den lille tropeø Koh Tao frem mellem Siambugtens blide bølger. Egentlig er Koh Tao bedst kendt som et lille dykkerparadis, og derfor har publikum traditionelt set mest været dykkerentusiaster. Men det er faktisk synd og skam, for Koh Tao er særdeles interessant for alle med hang til naturskønne omgivelser, små tropestrande og enestående snorkling.

Lej fx en longtailbåd for en dag og sejl på opdagelse blandt Koh Taos ellers så ufremkommelige strande. Tag maske og finner med, for I får chancen for at snorkle ved nogle af Thailands allerbedste spots.

Santhiya Resort strandbar Koh Phangan

Kun ca 20 km og 30 minutters sejlads nord for Koh Samui ligger Koh Phangan. Arealmæssigt lidt mindre end Samui, men ellers rummer den samme bjergrige naturskønhed, hvor stejle klipper og skrænter med skrånende kokuspalmer omfavner små hyggelige strandområder. Den helt store forskel ligger i antallet af besøgende og den følgende relativt simple infrastruktur. Men dette faktum gør også en verden til forskel. På Koh Phangan vil I opleve tilbagelænet strandidyl rundt omkring i øens små bugte. Her er langt flere intakte koralrev tæt på land, særligt på nord- og vestkysten. Og øens midte byder på bjergrig regnskov og små kilder, der falder roligt i små natarlige pools. Lej en bil for en dag og kør på opdagelse. Slap af og nyd solen og roen i vandkanten og gå ture langs stranden om aftenen. Stop evt. op ved en lille hyggelig strandbar, der byder på en kold drink i aftenmånens skær, mens de levende lys blafrer let i vinden og bølgerne triller blidt ind over strandkanten.


Priserne er opgivet pr. person i delt dobbeltværelse og inkluderer:

  • Flyrejse til Bangkok og videre til Koh Samui med Thai Airways t/r.
  • 4 nætter på The Kala Samui 4* i et deluxe værelse, inkl. morgenmad.
  • 4 nætter på Koh Tao på Charm Churee Villa 3* i en sunset villa, inkl. morgenmad.
  • 6 nætter på Koh Phangan på Santhiya Resort 4* i et deluxe værelse, inkl. morgenmad.
  • 2 nætter i Bangkok på Siam@Siam Design Hotel 4* i et leisure class værelse, inkl. morgenmad.
  • Alle transporter med bil/færge mellem de 3 øer.
  • Transport med speedbåd fra Santhiya Resort på Koh Pha Ngan til Koh Samui ved afrejse.
  • Lufthavnsskatter og afgifter

Romantik i Siambugten - 2 uger på Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao
RejseperiodeDobbeltEnkelt
29-07-2010 - 31-07-201018.52528.040
01-08-2010 - 31-08-201018.83028.645

Priserne inkluderer ikke:

  • Rejseforsikring, vi anbefaler Gouda eller Europæiske.