Xl Asia Sri Lanka Kalutara Anant Kalutara Lagoon Swing

Luksuriøs badeferie i Sri Lanka

Luksuriøs badeferie i Sri Lanka

11 dage fra 28.000 kr. | BØRN fra 13.500 kr.

Forkælelse på Anantara Resorts med halvpension, spa og elefantsafari

Oplev en bid af Sri Lankas smukke natur, vilde dyreliv og lokale byer med markeder og historiske attraktioner kombineret med 9 dages afslapning på to af Anantaras 5-stjernede luksusresorts. I har privatchauffør og guide som kører jer rundt til de forskellige oplevelser. Egnet til både par og familier.

Glæd jer til

  • 2 nætter på det eksklusive Anantara Kalutara Resort
  • Cykeltur til det autentiske Sri Lanka ved Galle
  • 7 nætter på Anantara Peace Haven med strandluksus
  • Møde med elefanterne i Udawalawe Nationalpark
  • Lækker halvpension på begge resorts og 2 x 60 min. spa på Anantara Peace Haven

Højdepunkter på rejsen

Sted Nætter Højdepunkter
Kalutara 2 nætter på Kalutara 2 Højdepunkter Cykeltur i det autentiske Sri Lanka og gåtur med guide i Galle Cykeltur i det autentiske Sri Lanka og gåtur med guide i Galle
Tangalle 7 nætter på Tangalle 7 Højdepunkter Elefantsafari i Uda Walawe Nationalpark Elefantsafari i Uda Walawe Nationalpark
Xl Sri Lanka Minneriya National Park Tourist Jeepsafari Elephants
Det kan i se frem til

Opevelserne står i kø

Tag på mindre udflugter

På denne rejse har I masser af tid til afslapning og små udflugter på egen hånd. Besøg eksempelvis den lille by Tangalle, hvor I kan nyde friheden til at blive grebet af de farverige markeder og blot lade jer forføre af, hvor vejene fører jer hen.

Cykeltur i det autentiske Sri Lanka 

Som en del af rejsen skal I på udflugt til Galle, og I bliver naturligvis kørt af jeres chauffør og guide. Her skal I på en fantastisk cykeltur på gode mountainbikes – en transportform, der gør, at I kan komme helt tæt på Sri Lankas smukke rismarker og vilde dyreliv med ørne, aber, vandbøfler og store varaner. I oplever desuden små landsbyer med templer og skoler.

Elefantsafari i Udawalawe

I skal også på elefantsafari i Uda Walawe Nationalpark i jeep med en ranger, som kører jer rundt og fortæller om parkens vilde dyreliv. Parken har Sri Lankas største koncentration af elefanter, men I vil også komme tæt på læbebjørne, sjakaler, krokodiller m.fl. 

I skal også besøge parkens Elephant Transit Home, som tager sig af efterladte babyelefanter – en oplevelse, der går lige i hjertet på de fleste.

Luksusresorts med halvpension

Vi har håndplukket de to 5* luksusresorts Anantara Kalutara og Anantara Peace Haven Tangalle til jer. To resorts, der skaber de perfekte rammer for afslapning, forkælelse, et væld af aktiviteter og kulinariske madoplevelser - lækker halvpension er inkluderet hver dag.

I starter ferien på Anantara Kalutara, og har andendagen af jeres ferie på egen hånd. Slap af på resortet, eller brug dagen til at tage på eventyr i Colombo, som er Sri Lankas hovedstad med et væld af shoppingcentre, caféer, restauranter og seværdigheder.

Anantara Peace Haven Tangalle

I har hele syv dage på Anantara Peace Haven i Tangalle, der har høstet stor international anerkendelse og vundet flere priser bl.a. for at være et af de førende og bedste luksushoteller på Sri Lanka. 

Nyd jeres dage på resortet ved infinitypoolen, deltag i de mange aktivitetsmuligheder eller gå en tur på den naturskønne sandstrand, og lad jer forføre af udsigten ud over Det Indiske Ocean. I kan også deltage i madlavningskurser, dyrke yoga på stranden eller have familietid sammen i børne- og teenageklubben.

Resortet er også kendt for sin spa. hvis terapeuter lever og ånder for at give jer som gæster de bedste oplevelser. Og det skal I naturligvis mærke på egen krop med 2*60 minutters valgfri spabehandling. I bliver taget godt imod af spa-terapeuterne, som alle er højtuddannede inden for de højeste internationale standarder, og anvender en bred vifte af srilankanske, asiatiske og vestlige massage- og behandlingsteknikker.

Xl Sri Lanka Anantara Peace Haven Tangalle Resort Restaurant View Dinner
Xl Asia Sri Lanka Kalutara Anant Kalutara Water Sports
Xl Sri Lanka Galle Vendor Selling Fresh Vegetables And Fruits
Det skal I opleve

Dagsprogram

I flyver til Colombo lufthavn, Sri Lanka, hvor I lander på anden dagen. I lufthavnen bliver I mødt af jeres privatchauffør, som kører jer til luksusresortet Anantara Kalutara Resort 5* i Kalutara. Her får I en varm velkomst med srilankansk trommedans, og har så resten af dagen til at slappe af og lære resortet at kende.

Xl Asia Sri Lanka Kalutara Anant Kalutara Aerial Beach

I starter dagen med en dejlig morgenbuffet i hovedrestauranten, der har alt, hvad hjertet begærer. Lune retter, kolde retter, nybagt brød, friskpresset juice – og så naturligvis jeres morgenkaffe, som I bedst kan lide den.

I har hele dagen på egen hånd og kan eksempelvis slappe af ved poolen, besøge den fantastiske spa, dyrke yoga på stranden - eller tage på en udflugt til Colombo med shoppingmuligheder og seværdigheder samt caféer, restauranter og meget mere.

Før I går i seng, pakker i jeres tasker, så I er klar til at tage tidligt afsted næste morgen på en heldagsudflugt og videre til jeres andet hotel – Anantara Peace Haven.

Xl Asia Sri Lanka Kalutara Anant Kalutara Lagoon Relaxation

I bliver hentet klokken 7 om morgenen af en chauffør, som er med jer hele dagen. I kører 1,5 time til byen Galle, der med sine historiske bygninger er på UNESCO’s verdensarvsliste.

Men byen byder også på meget andet end historiske bygninger! I skal på en unik cykeltur på gode mountainbikes gennem det autentiske Sri Lanka med smukke rismarker, dyreliv og landsbyer, som åbner sig op for jer lige uden for Galle by.

Wijaya strand og historiske seværdigheder

Efter cykelturen kan I tage en dukkert ved Wijaya stranden, hvis klipper og farverige koraller danner en lille beskyttet lagune.

I kan også lade chaufføren vise jer rundt inde i Galle til de vigtigste seværdigheder. Herefter aftaler I det videre program for dagen med chaufføren, og har tid til shopping og frokost på egen hånd.

Hen ad eftermiddagen kører I cirka en time til Tangalle, hvor I ankommer til luksusresortet Anantara Peace Haven Tangalle Resort 5*, som er jeres hjem de næste syv dage.

Xl Sri Lanka Galle Paddy Trail Bike Girls Stop Temple Road
Xl Sri Lanka Galle Locals Fort Sari Clothes People
Xl Sri Lanka Anantara Peace Haven Tangalle Resort Beach Palms Ocean

De næste to dage har I fri til at gøre, hvad I har lyst til. Måske I bare trænger til at slappe af ved poolen? I har mulighed for at deltage i mange aktiviteter på resortet, der eksempelvis tilbyder madlavningstimer, yoga og meget mere.

I kan også låne cykler på resortet og besøge den lille fiskerby Tangalle – turen tager kun et lille kvarter. Tangalle er en hyggelig by med markeder, dufte og kulturelle indtryk.

Her kan I læse om alle udflugter fra Anantara Peace Haven Tangalle resort.

Elefantsafari i Udawalawe

På dag 7 skal I på elefantsafari. I bliver igen hentet på resortet af jeres chauffør, som kører jer cirka 1,5 time nordpå til Udawalawawe Nationalpark. 

I bliver kørt rundt i parken i privat jeep sammen med en ranger, der hjemmevant viser jer rundt i den 300 km2 store park fyldt med vilde dyr.

I skal også besøge Elephant Transit Home, som bl.a. tager sig af små forladte babyelefanter. Og på vej hjem fra safarien kan I besøge Mulkirigala templet, der minder om de store unikke UNESCO-templer Dambulla og Sigiriya langt nord på, som det ellers vil tage lang tid at komme frem og tilbage i bil for at se.

Xl Sri Lanka Anantara Peace Haven Tangalle Resort Main Pool Palms
Xl Sri Lanka Udawalawe National Park Baby Elephants At Elephant Transit Home Animal
Xl Sri Lanka Udawalawe National Park Scenic View Landscape Nature

Rejsen er ved at være slut. I bliver hentet af en chauffør, som kører jer til Colombo lufthavn (turen tager cirka 3,5 time).

I skal være i lufthavnen 3 timer før afrejse, så vi anbefaler et aftenfly, men et morgenfly er selvfølgelig også en mulighed.

Xl Sri Lanka Udawalawe National Park Elephants Walking In Grass Nature Animal
Håndplukket med hjertet

Det skal I opleve på jeres rejse

Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.

Afslapning og forkælelse

Her skal I bo på jeres rejse

Håndplukket med hjertet. Det er den følelse, I mærker, når I rejser med Nyhavn Rejser. Vores rejseeksperter har nøje udvalgt alle jeres hoteller ud fra beliggenhed, stil, stemning og den særlige faktor, der er med til at fuldende eventyret.

Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Ring vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Flyrejse Danmark – Colombo, Sri Lanka t/r.
  • Transport lufthavn - hotel og hotel - lufthavn
  • 2 nætter på Anantara Kalutara Resort 5* i Deluxe lagoon værelse inkl. halvpension
  • Privatbil og chauffør/guide fra Anantara Kalutara til Tangalle
  • Oplevelse: Cykeltur i det autentiske Sri Lanka og gåtur med guide i Galle
  • 7 nætter på Anantara Peace Haven Tangalle Resort 5* i Premier Beach Access værelse inkl. halvpension 
  • Én 60-minutters spabehandling på Anantara Tangalle (kun voksne over 18 år) 
  • Oplevelse: Elefantsafari i Uda Walawe Nationalpark med chauffør/guide og privatbil
  • Transport fra hotellet til Colombo lufthavn ved afrejse
Pris per person ved 2 voksne
Luksuriøs badeferie på det autentiske Sri Lanka, voksen
RejseperiodeDobbeltEnkelt
26.04.24 ‑ 30.04.2432.000‑34.00046.000‑48.000
01.05.24 ‑ 25.10.2427.000‑30.00041.000‑44.000
26.10.24 ‑ 09.12.2431.000‑33.00049.000‑52.000
10.12.24 ‑ 17.12.2438.000‑40.00056.000‑58.000
18.12.24 ‑ 06.01.2556.000‑62.00088.000‑98.000
07.01.25 ‑ 15.01.2538.000‑43.00059.000‑65.000
16.01.25 ‑ 14.03.2532.000‑36.00051.000‑55.000
15.03.25 ‑ 30.04.2538.000‑40.00057.000‑59.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.
Luksuriøs badeferie på det autentiske Sri Lanka, barn
Rejseperiode1. barn2. barn
26.04.24 ‑ 30.04.2418.000‑20.00018.000‑20.000
01.05.24 ‑ 09.12.2413.000‑15.00013.000‑15.000
10.12.24 ‑ 29.12.2419.000‑22.00019.000‑22.000
30.12.24 ‑ 10.01.2520.000‑23.00020.000‑23.000
11.01.25 ‑ 28.02.2516.000‑18.00016.000‑18.000
01.03.25 ‑ 14.03.2514.000‑16.00014.000‑16.000
15.03.25 ‑ 30.04.2519.000‑21.00019.000‑21.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Måltider, som ikke er nævnt i ovenstående
  • Under opholdet på Anantara Kalutara og Anantara Peace Haven sover begge børn i egen seng på forældrenes soveværelse. Ved flere/større børn anbefaler vi 2 værelser beliggende ved siden af hinanden med connecting doors. Få en attraktiv rabat på værelset til børnene (op til 11 år)
  • I perioden 23. december - 5. januar er 60 minutters spabehandling på Anantara Peace Haven Tangalle Resort ikke inkluderet.
Tal med en ekspert

Få skræddersyet jeres Sri Lanka-eventyr

Vi kan naturligvis skræddersy rejsen til jeres behov og ønsker med flere udflugter. Oplev eksempelvis flere af Sri Lankas nationalparker med forskellige vilde dyr, tag på udflugt til Handunugoda smukke grønne teplantage eller kom på hvalsafari i Mirissa.

Tag en snak med vores rejserådgivere, så skræddersyr vi rejsen til jeres ønsker.

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.