• Bay view pool villa suite  på Koh Kood i Thailand
  • Kids Club på Soneva Kiri på Koh Kood i Thailand
  • South Beach på Soneva Kiri i Thailand

Soneva Kiri 5+* - et luksuriøst eventyr for børn

Gigantisk villa, privat pool og paradisstrand, 10 dage fra 26.000 kr., børn fra 11.500 kr.

Glæd jer til:

En af Thailands smukkeste og mest børnevenlige strande

En villa på over 400 m2 med bl.a. privat pool og golfbil

Helpension inkluderet det meste af året

Børn spiser gratis fra buffet'er og børnemenu

Spændende oplevelser og aktviteter for både børn og voksne

Læs mere

Thailandske Soneva Kiri 5+* på Koh Kood er et af Østens mest spektakulære resorts. Nyd afslappet luksus i en gigantisk villa med privat pool. Og en børnevenlig paradisstrand, man ellers kun ser I drømme og på postkort.

Soneva Kiri er et resort i en kategori for sig. Så overdådigt, så gennemført og så utroligt i alt. Man overgiver sig til en oplevelse, man ikke finder andre steder.

Samtidig er Soneva Kiri som skabt til familier. I møder en næsten ekstravagant luksus, men med så afslappet en stemning, at man føler sig hjemme og velkommen fra første sekund. I mærker med det samme, hvor velkomne både voksne og børn er. Fra jeres personlige butler over spaens terapeuter og børnehusets personale til hver eneste tjener bliver I mødt i øjenhøjde, og alle har kun fokus på én ting: Jeres velbefindende.

Masser af plads

De mageløse poolvillaer spænder fra 403 til 1234 m2 inkl. de private udendørsarealer. Det er ikke bare et værelse, I flytter ind i. Det er et frirum for hele familien, som I kan udforske, nyde og finde små private kroge i. Der er god basis for en sjov gemmeleg. Børnene kan plaske i den kæmpe pool, mens forældrene enten plasker med eller nyder en bog i villaens loungeområde eller på en solstol ved poolen. Nyd at være sammen. Og at jeres private butler aldrig er mere end et telefonopkald væk.

Drømmestrand

På Soneva Kiri kan I opleve en af den slags strande, man ellers kun ser på postkort og i drømme. Smuk og børnevenlig. Det fine, hvide sand smyger sig om fødderne, når man går ned ad stranden langs rækken af kokospalmer. Byg et sandslot, hop i det klare vand eller at sejle af sted i havkajak.

Smukt og harmonisk

Alt på Soneva Kiri er stort og skabt på store visioner. Men Soneva Kiri er ikke bare større, det er også raffineret, overraskende og udfordrende på den gode måde. Glæd jer til en unik kreativitet i den smukke indretning og arkitektur. Og til den konsekvente brug af naturmaterialer i en gennemført Robinson Crusoe-stil, der skaber en særlig harmoni med omgivelserne.

Børnehus i træerne

Et godt eksempel på Soneva Kiris kreativitet i indretning og arkitektur er det store børnehus ”The Den”. Det er bygget udformet som en kæmpe rokke, der svæver i regnskovens træer. Når man går over gangbroen, træder man ind i børnenes verden.

Kulinariske eventyr

Soneva Kiri byder på gastronomiske eventyr i en række restauranter, hvor I nyder kokkenes tryllerier omgivet af en unik loungestemning. Storhed og nærhed på samme tid. Og så spiser børn tom. 11 år gratis fra alle buffet'er og fra børnemenuen. Den ultimative spiseoplevelse kan I få i en privat pavillon i toppen af et træ. Tree Pod Dining. Maden bliver bragt til jer af en tjener i zip-line. Men I kan selvfølgelig også vælge at blive hjemme i jeres villa og få det hele bragt (Tree Pod Dining og In-Villa Dining er ikke inkluderet, hvis I har helpension).

Ishus og chokoladehus

Resortet har også udendørs biograf og eget observatorium. Og så er der lige to steder til, vi vist hellere må nævne med det samme: Ishuset med flere end 60 forskellige slags is og sorbet og chokoladehuset med lige så mange forskellige hjemmelavede chokolader af højeste kvalitet. Begge dele er inkluderet i prisen.

Afslappende spa og masser af aktiviteter

Ud over børnehuset byder Soneva Kiri på en lang række aktiviteter for alle aldre. Både på land og til vands. Trænger I til at slappe godt af indimellem, så prøv en tur i den prisbelønnede spa.

Velkomst i Bangkok

Koh Kood ligger i Siam-bugten tæt på Cambodja, og jeres rejse hertil foregår både hurtigt og mageligt. Lige efter I er landet i Bangkok og har passeret tolden, bliver I budt velkommen af  Soneva Kiris personale, som ekskorterer jer direkte ud til resortets ventende privatfly. Efter ca. 70 min. flyvning lander I i Soneva Kiris private lufthavn på den lille ø Koh Mai Si. Når flyet sætter hjulene på jorden står jeres butler klar til at byde jer velkommen og sejle jer de sidste 5 minutter til Koh Kood og Soneva Kiri. Og herfra er konceptet ”No news – no shoes”. Luksus i bare tæer.

På land venter en elektrisk golfbil på at køre jer til jeres villa. Golfbilen er til jeres rådighed under hele opholdet, så I kan komme nemt rundt på det enorme areal.

Bo ud til vandet? Eller flere generationer sammen?

Priserne er baseret på en overdådig Bay view pool villa suite på 448 m2, hvoraf poolen udgør de 43 m2! Villaerne ligger spredt i regnskoven, de fleste med udsigt til havet, men da man ikke har villet fælde flere træer end nødvendigt, er havudsigten begrænset fra nogle af dem. Men det er charmen ved et sted som Soneva Kiri, der har et udpræget fokus på økologi og bæredygtighed.

Foretrækker I at bo direkte ud til vandet, så tal med jeres rejserådgiver om en Ocean front pool villa suite. Soneva Kiri åbner også for unikke muligheder, hvis I rejser flere familier eller generationer sammen. Hør om villaer med flere soveværelser, hvor I kan bo sammen i jeres egen verden omgivet af regnskoven. Den største villa er nærmest et lille resort i sig selv på over 2900 m2 med bl.a. 6 soveværelser, flere pools og et hav af faciliteter.

Faciliteter i villaen

King size seng, udendørs og indendørs badeværelse, aircondition, loftsvifte, minibar, espressomaskine, sikkerhedsboks, hårtørrer, CD-afspiller, tv, Bose højtalersystem samt docking station til iPod/iPhone. Udendørs er der en enorm terrasse og kæmpe swimmingpool samt en overdækket sala med fuldt udstyret minibar og vinkøleskab.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person

voksenpris

7 nætter på Soneva Kiri, Koh Kood
RejseperiodeDobbelt
22.08.17 ‑ 22.10.1726.000‑28.000
23.10.17 ‑ 19.12.1760.000‑67.000
20.12.17 ‑ 13.01.18120.000‑124.000
14.01.18 ‑ 07.04.1863.000‑65.000
08.04.18 ‑ 16.04.1877.000‑79.000
17.04.18 ‑ 11.05.1863.000‑65.000
12.05.18 ‑ 22.10.1838.000‑41.000
23.10.18 ‑ 17.12.1863.000‑68.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

børnepris (2-11 år)

7 nætter på Soneva Kiri, Koh Kood, børnepriser
Rejseperiode1. barn2. barn
22.08.17 ‑ 14.12.1711.000‑13.00011.000‑13.000
15.12.17 ‑ 17.12.1715.000‑17.00015.000‑17.000
18.12.17 ‑ 19.12.1711.000‑13.00011.000‑13.000
20.12.17 ‑ 23.12.1715.000‑17.00015.000‑17.000
24.12.17 ‑ 11.05.1812.000‑14.00012.000‑14.000
12.05.18 ‑ 14.12.1811.000‑13.00011.000‑13.000
15.12.18 ‑ 17.12.1815.000‑17.00015.000‑17.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Vi inkluderer gourmet helpension, hvis I bestiller mindst 60 dage før afrejse.

Frank Hansen

Få hjælp til rejsen

Vores rejserådgiver Frank hjælper gerne med inspiration, gode råd og planlægning af en rejse ud fra jeres ønsker.
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. RING vedr. priser over jul og nytår.

Inkluderet

  • Flyrejse København – Bangkok t/r med Thai Airways
  • Lufthavnsskatter
  • Soneva Kiri private plane Bangkok - Koh Kood t/r
  • 7 nætter på Soneva Kiri 5+* i Bay view pool villa suite, inkl. morgenmad
  • Helpension ved bestilling senest 60 dage før afrejse (dog kun morgenmad for rejser omkring jul/nytår)
  • Børn 0-11 år spiser gratis fra buffet'er og fra børnemenuen
  • Gratis is og chokolade fra den overdådige is- og chokoladebar
  • Gratis skinke, pølse og ost fra "the cold room"
  • Gratis deltagelse i yoga-timer

Ikke inkluderet

  • Rejseforsikring, vi anbefaler Europæiske og Gouda

Bemærk

  • Priserne er baseret på køb minimum 60 dage før afrejse. Køber I tættere på afrejse, kan der forekomme tillæg.
  • Helpension/full board inkluderer morgenmad, frokost og aftensmad på alle Soneva Kiris restauranter (dog ikke in-villa dining og Tree Pod Dining). Drikkevarer er ikke inkluderet.