Xl Vietnam Fishnet Woman Blue

Kompromisløst eventyr i Vietnam

Kompromisløst eventyr i Vietnam

19 dage fra 44.000 kr.

Kontakt Mette

Tlf. 33 320 320

De største højdepunkter og de sjældne bagveje

Tættere på det lokale liv. Længere ud i enestående naturscenerier. Og højere op i glæde og begejstring. Det er nøgleordene for denne rejse til Vietnam. Kom om bag facaderne i byerne og væk fra alfarvej i magisk natur.

Vietnam væk fra mængderne 

På denne rejse til Vietnam oplever I det vidunderlige lands største attraktioner på en måde, der adskiller sig markant fra det almindelige.

Nyhavn Rejsers Vietnam-eksperter har sat mange ekstra krøller på den traditionelle rute, så I kommer steder, de færreste ser. Væk fra de store turiststrømme og tæt på det autentiske liv. Det, som for alvor præger drømmen om Vietnam. Og vi har udvalgt særlige udflugter og overnatningssteder, der gør de største oplevelser endnu større.

Glæd jer til

  • Cykel- og gadekøkkenture væk fra alfarvej
  • 3 dages cruise til uberørt del af Halong-bugten (Bai Tu Long)
  • Overnat i hængekøje i Phong Nhas jungle
  • Saigon set fra en Vespa og Cu Chi med speedbåd
  • Mekong-deltaet fra en hyggelig rispram
Det kan i se frem til

Oplevelserne står i kø

Spændende cykelture

Både pulserende Hanoi og charmerende Hoi An er byer, man kan bruge masser af tid på at udforske og nyde. Men begge byer har også et vidunderligt opland, som kan opleves på cykel. Derfor inkluderer vi guidede cykelture, hvor I virkelig kommer tæt på dagligdagen. I Hanoi finder i hverdagens landsbyliv, når I krydser Den Røde Flod og i Hoi An skal I nåde sejle, cykle og besøge en lokalfamilie.

Selv i kejserbyen Hue kører I på cykel – denne gang dog uden selv at træde i pedalerne, for det sker på en cykeltaxa. I kommer tæt på livet i gaderne, og det samme gør I på endnu en udflugt i Saigon, hvor cyklen for en stund skiftes ud med en Vespa-scooter.

Ekstraordinære naturscenerier

Vietnam har så meget smuk natur at byde på. Vi har på denne rejse udvalgt to af perlerne: Halong-bugtens kalkstenøer og den mindre kendte nationalpark Phong Nha med jungle og grotter. Igen gør vi det lidt anderledes, for at I får den bedste oplevelse.

Meget få turister rejser til Vietnam uden at se Halong-bugten. Det kan selvfølgelig mærkes i den del af bugten, der ligger tættest på land. Derfor skal I på et 2-nætters cruise, der går videre ind i nabobugten Bai Tu Long, som er betagende smuk, men mindre besøgt end Halong-bugten. I har bedre tid til aktiviteter og til at nyde det rå landskab, der roligt bevæger sig forbi.

Natureventyrene fortsætter i Phong Nha nationalparken, hvor I bl.a. overnatter en nat i hængekøje ude i junglen!

Indblik i det vietnamesiske køkken

Der er mange gode grunde til at rejse til Vietnam. Den lokale gastronomi er for mange en af de vigtigste. I både Hanoi og Hue inkluderer vi guidede ture til byens duftende markeder og gadekøkkener, hvor I får et fascinerende indblik i kultur og traditioner og samtidig lærer en masse, i kan bruge ved menukortene på den videre rejse.

Mødet med historien

Rejser til Vietnam er også mødet med landets turbulente historie. I mærker det både i Vinh Moc-tunnellerne og i Cu Chi-tunnellerne, hvor Viet Cong gemte sig. Da vejen hertil ikke er den mest spændende, har vi valgt at lade jer sejle i speedbåd i stedet!

Afslappende afslutning i Mekong-deltaet

Rund jeres Vietnam-eventyr af med en overnatning på en rispram i Mekong-deltet. Her skal I opleve fine landsbyer og flydende markeder. Og I skal slappe af i fornemme rammer, og lade alle indtrykkene bundfælde sig. 

Og sådan er hele denne rejse sammensat for at give jer de optimale oplevelser. Baggrunden er vores egne utallige erfaringer fra rejser i Vietnam, hvor vi tester alt og vælger det bedste.

Tal med vores rejsekonsulenter om jeres rejse. Alt kan tilpasses jeres ønsker.

XL Halong Bay Arial View Boat Rock Vietnam
XL Vietnam Phong Nha National Park Tu Lan Trekking Cave
Xl Vietnam Tan Hoa Phong Nha Ke Bang National Park Tu Lan Cave System Waterfall
Det skal I opleve

Dagsprogram

Alt på denne rejse kan skræddersyes. Vil I gerne forlænge jeres ophold, opgradere jeres værelse eller opleve noget helt særligt, der ikke er med i programmet? Tal med jeres rejserådgiver, som står klar til at skræddersy den rejse, der opfylder netop jeres drømme.

Jeres rejse til Vietnam er i gang. Glæd jer til et kompromisløst eventyr med de absolut bedste oplevelser.

Xl Vietnam Old Building Lamp Flag

Xl Asia Vietnam Hanoi Cooking With Chef Ai Market Greens

I bliver budt velkommen i lufthavnen og hjulpet til jeres hotel, hvor I tjekker ind og kan slappe lidt af oven på rejsen. Men I skal ind i rytmen, og I skal have noget at spise til aften.

Derfor venter der allerede på denne første dag i Vietnam en stor oplevelse. Sidst på eftermiddagen bliver I nemlig hentet for at komme på en spændende rundtur til Hanois gadekøkkener og markeder. I følges med en engelsktalende guide, og der er indtryk for alle sanse.

Placeholder Image

Overnatning på Tirant Hotel 3* (med aftensmad).

Gå på opdagelse i Hanois gader om formiddagen. Hanois pulserende liv er en fantastisk oplevelse.

Men det er lige så fascinerende at sætte sig på en cykel og vende det hele ryggen for i stedet at nyde livet i de landlige omgivelser tæt på storbyen.

XL Vietnam Hanoi By Bike Dan

Derfor skal I først på eftermiddagen på cykeltur med engelsktalende guide, hvor I krydser Den Røde Flod og sætter kurs mod landsbyer, markeder, templer og rismarker.

Overnatning på Tirant Hotel 3* (med morgenmad).

 

Xl Vietnam Halong Bay Lan Ha Bay Cat Ba Island Aerial View

I bliver nu kørt fra Hanoi til Halong-bugten, hvor I skal på et cruise på hele 3 dage.

I forhold til de traditionelle sejlture kommer I videre ud i de utrolige naturscenerier med spektakulære kalkstensøer. Der vil være langt færre på attraktionerne, når I f.eks. går i land for at se de store grotter, flydende landsbyer eller gyldne strande.

 

Xl Vietnam Halong Bay Dragon Pearl Cruise Ship Morning Mist

Nyd morgenerne med en varm kop kaffe i hænderne mens tågen langsom letter omkring de majestætiske kalkstensklipper. Og husk at kigge op om aftenen, når stjernehimlen står klar inden I kryber til køjs. 

Overnatning om bord (Morgenmad, frokost, aftensmad)

Xl Vietnam Halong Bay Sunset Rocks Boat

Efter en sidste morgen ombord bevæger I jer langsom tilbage mod land. I bliver budt velkommen tilbage og kørt til Hanoi. Her har I tid til at se jer omkring, før I tager det komfortable nattog til byen Dong Hoi.

Mens I udforsker Hanoi en sidste gang, bliver der set efter jeres kufferter.

Overnatning på toget i 4-sengs soft sleeper kupé (Morgenmad).

OBS! Ønsker I ikke at køre med tog, er det muligt at tage endnu en overnatning i Hanoi og derpå morgenflyet til Doing Hoi.

XL Vietnam Phong Nha National Park Tu Lan Trekking River Crossing

Fremme i Dong Hoi står en lokal repræsentant for Nyhavn Rejser igen klar til at hjælpe jer mod nye oplevelser.

Denne gang natureventyr i nationalparken Phong Nha.

 

XL Vietnam Phong Nha National Park Tu Lan Trekking Bridge
Xl Vietnam Tu Lan Nature Phong Nha Ke Bang National Park
Xl Vietnam Tan Hoa Phong Nha Ke Bang National Park Tu Lan Cave System

I skal opleve noget af Vietnams smukkeste natur, trekke i junglen med ekspertguide og lokale bærere og overnatte i hængekøje i den uberørte natur og svømme i en underjordisk flod.

Kort sagt: Fantastiske dage venter jer. Første nat er på guest house med pool. Nyd det, mens I glæder jer til resten!

Turen går nu mod Hue. Køreturen tager 4-5 timer gennem landbrugsland og forbi landsbyer med et tankevækkende stop undervejs.

I skal se barndomshjemmet til en af Vietnams helte General Vo Nguyen Giap, og besøge det 3 km lange Vinh Moc-tunnelsystem, hvor indbyggerne i landsbyen Vinh Moc gemte sig for bomberne under Amerikakrigen.

Thien Mu Pagoda

Fremme i Hue bliver I kørt til jeres hotel, og resten af dagen kan I slappe af og se jer omkring i Hue.

Overnatning på The Scarlett Boutique Hotel 3* (Morgenmad)

XL Vietnam Hue The Scarlett Boutique Hotel

Der er mange gode grunde til at rejse til Vietnam. Maden er afgjort en af de væsentlige. Og historien en anden.

Dagens udflugt i kejserbyen Hue kombinerer begge dele på forunderlig vis.

Xl Vietnam Bun Bo Hue Beef Noddle Soup Food
XL Hue Incense Sticks Perfume Temple Vietnam
XL Vietnam Hue Local Rickshaw Driver

I skal først sejle ad parfumefloden til Thien Mu-pagoden og høre historien bag. Derefter går ture i retro-cykeltaxi gennem byens stræder mod gadekøkkener og små, lokale familiedrevede restauranter. Velbekomme!

Overnatning på The Scarlett Boutique Hotel 3* (Morgenmad, frokost).

Efter morgenmaden fortsætter I jeres rejse gennem Vietnam med en køretur til den utroligt charmerende by Hoi An. Undervejs stopper I på toppen af Hai Van-passet for at nyde den spektakulære udsigt over den klippefyldte kyststrækning.

Colorful Paper Lantern Shops In Hoi An, Vietnam

Fremme i Hoi An vil I med det samme glædes over, at I har hele 3 overnatninger her. I skal på flere spændende udflugter, men byen er i sig selv også en perle med smukke gader fyldt med fine huse, dejlige restauranter, smukke kulørte stoflamper, marked og ikke mindst et hav af skomagere og skræddere, der leverer fra dag til dag. Nyd livet i gaderne og langs floden.

Overnatning på Mulberry Collection Silk Marina Resort & Spa 3+* (Morgenmad).

XL Vietnam Hoi An Bel Marina Resort Pool Aireal View

I dag skal I ud og opleve skønne landsbyer, fiskelejer, rismarker og lokalt håndværk på cykel.

Hoi An er omgivet af smukt landbrugsland med fine urtehaver, rismarker, landsbyer og vandveje. Det er fladt og perfekt til en fredfyldt cykeltur ad de små veje. En kyndig guide følger med og fortæller om det lokale liv omkring Hoi An.

Xl Vietnam Hoi An Bike Tour Fisherman
Xl Vietnam Hoi An Bike Tour Fishing Boat
Xl Vietnam Hoi An Bike Tour View Fishing

Undervejs når I nåde at sejle på floden og spise frokost hos en lokal familie, som lever af at flette sivmåtter. I er velkomne til selv at prøve kræfter med kunsthåndværket.

I er tilbage i Hoi An midt på eftermiddagen.

Overnatning på Mulberry Collection Silk Marina Resort & Spa 3+* (Morgenmad, frokost)

I dag kan I slentre rundt i den dejlige by på må og få. Sæt jer på en café, kig inden for i et af de gamle kinesiske huse med butikker, gå en tur langs floden og over den smukke kinesiske bro. Om aftenen tændes de mange kulørte stoflamper over gaderne, og stemningen er magisk.

 

Xl Vietnam Hoi An Old Town Sunset Boats
XL Hoi An Man Sleep In Boat Vietnam
Trader Sells Vietnamese Dessert In Hoi An, Vietnam

I templet dufter der af røgelse, og duftene fra restauranter og markedsboder skaber ny appetit. Måske er det også dagen, hvor I får leveret nye sko og nyt tøj fra de lokale værksteder. I kan også låne en cykel og cykle til stranden.

Overnatning på Mulberry Collection Silk Marina Resort & Spa 3+*  (Morgenmad).

Xl Vietnam Saigon Ho Chi Minh Night Business And Administrative Center

Efter morgenmaden bliver I kørt en halv times tid til lufthavnen i Da Nang for at flyve til Ho Chi Minh City, der trods det officielle navn stadig af mange kaldes Saigon. Her bliver I hjulpet til jeres hotel, og allerede om aftenen venter nye oplevelser.

I skal opleve Saigons hemmeligheder og gadekøkkener.

Xl Vietnam Street Kitchen Fried Spring Roll

Glæd jer til en fantastisk dag i Saigon, der officielt nu hedder Ho Chi Minh City, men det gamle navn hænger ved. I skal møde en ung madinteresseret mand ved navn Vu, som taler glimrende engelsk, for han er australsk gift og har boet Down Under. Men nu er han tilbage i Saigon, som han kender hver en krog af.

 

Small Vietnam Saigon Liberty Central Saigon Citypoint Hotel Liberty Central Suite

Xl Vietnam Cu Chi Vietcong Hide Into The Tunnel

I dag skal I igen have et tankevækkende indblik i Vietnams turbulente historie. I besøger det 250 km lange tunnelsystem Cu Chi-tunnellerne, hvor der var våbenlagre, hospitaler, forråd … og livsfarlige fælder, hvis det en modstander klemte sig ned i de smalle gange.

Xl Vietnam Cu Chi Med Speedbaad

Mange kører hertil, men det tager 2 timer og er ikke ophidsende, hvad man ser på vejen. Derfor ankommer I på spektakulær vis i speedbåd ad Saigon-floden.

Oftest før mange af de store turistbusser ankommer.

Overnatning på Sanouva Hotel 3* (Morgenmad, frokost).

Fra Saigon går turen nu ud i Mekongdeltaet, hvor I skal bo en nat på en komfortabel rispram. I lægger vejen forbi charmerende landsbyer og frodige rismarker. Langsomt bevæger Mekongs magiske liv forbi jer, mens I roligt vugger gennem deltaet. 

Xl Vietnam Mekong Bassac Cruise Ship

Xl Vietnam Mekong River Fruits And Vegetables Vendor

Jeres rejse til Vietnam nærmer sig sin afslutning. I skal dog lige nå at have det farverige flydende marked med. Her mødes de lokale og handler friske råvarer fra små både, og en ganske magisk verden opstår.

I køres til Saigon lufthavn, hvorfra I flyver til Danmark og lander på dag 19.

Håndplukket til jer

Det skal I opleve på jeres rejse

Fra de største højdepunkter til de små øjeblikke og autentiske oplevelser, der ofte gør mest indtryk. På jeres præmisser og væk fra mængderne. Det er eventyret med Nyhavn Rejser. En rejse der fortryller verden på ny og bringer jer helt ind i magien.

Håndplukket til jer

Her skal I bo på jeres rejse

Håndplukket med hjertet. Det er den følelse, I mærker, når I rejser med Nyhavn Rejser. Vores rejseeksperter har nøje udvalgt alle jeres hoteller ud fra beliggenhed, stil, stemning og den særlige faktor, der er med til at fuldende eventyret.

Vil i fordøje oplevelserne på stranden? 

Vi skræddersyer rejsen efter jeres ønsker, tid og budget. Måske vil I slutte på øen, Phu Quoc, på et af Vietnams mest charmerende strandresorts, La Veranda Phu Quoc? I kan også vælge jeres egen poolvilla på Six Senses Ninh Van Bay med gourmetmad, daglige aktiviteter og 500 meter privat strand.

Lad os tage en snak om jeres drømme, vores Vietnam-eksperter lytter og hjælper jer på vej.

Xl Vietnam Six Senses Ninh Van Bay An Lam View 7
Xl Vietnam Six Senses Ninh Van Bay Water Retreat Pool Deck
Din skræddersyede rejse

Vejledende priser

Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier.

Inkluderet

  • Fly København-Hanoi / Saigon-København
  • Lufthavnsskatter
  • Al transport mellem lufthavne, hoteller og oplevelser med privat bil/minibus
  • 2 nætter på Tirant Hotel 3*, Hanoi, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Hanois gadekøkkener og markeder
  • Oplevelse: På cykeltur til Hanois landsbyer.
  • 3 dages oplevelse: Med Dragon Pearl til dragebørnenes bugt
  • Nattog fra Hanoi til Dong Hoi i 4-sengs soft sleeper kupé
  • 4 dages oplevelse: Trekking og grotter i Phong Nha, Vietnam
  • 2 nætter på The Scarlett Boutique Hotel 3* Hue, The Deluxe Room, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: I cykeltaxa til kejerbyen Hue og Vietnams køkken
  • 3 nætter på Bel Marina Hoi An Resort 3+*, Hoi An, Deluxe Window Room, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: På cykel i Vietnams hjertelande omkring Hoi An
  • Indenrigsfly Da Nang-Saigon
  • 2 nætter på Liberty Central Saigon Citypoint Hotel, Saigon. Deluxe Room, inkl. morgenmad
  • Oplevelse: Saigon by night
  • Oplevelse: Cu Chi-tunnellerne med speedbåd
  • 2 dages oplevelse: I rispram på Vietnams Mekong-flod
Pris per person ved 2 voksne
Kompromisløst eventyr i Vietnam
RejseperiodeDobbelt
19.04.24 ‑ 31.10.2443.000‑48.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Visum til Vietnam

Bemærk

  • Pga. regntid lukker overnatningsmuligheder i Phong Nga fra medio september til medio november. Ønsker I at rejse i denne periode, vil vi anbefale et alternativ på denne del af rejsen.
Tal med en ekspert

Vi skræddersyer jeres rejse til Vietnam

Vores rejserådgivere har rejst rigtigt meget i Vietnam. De elsker landet og glæder sig til at dele deres passion med jer. De kender hver en afkrog og ved, hvad de taler om. Og så er de gode til at lytte. For kun sådan sammensætter vi den helt rigtige rejse for netop jer.  

Ring til os

Vi glæder os til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til os

Fortæl os om jeres rejsedrømme eller book et møde

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, book et møde eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.