• Udsigt over et af verdens største og mest spektakulære vandfald, Iguazu i Brasilien
  • Oplev de fantastiske Iguazu vandfald i Brasilien
  • Udsigt til Iguazu vandfaldende i Brasilien

Iguazu fra den brasilianske side

Privat udflugt til Brasiliens smukkeste vandfald

Iguazu vandfaldene i Brasilien
Læs mere

Det buldrende vandfald ved Iguazú-floden er en overvældende oplevelse. På denne udflugt ser I den spektakulære samling af vandfald, der kulminerer i Djævlens Gab, fra den brasilianske side. Larmende, brusende og nærmest ubeskriveligt. 

Udsigt over et af verdens største og mest spektakulære vandfald, Iguazu i BrasilienIguazú skal ses

Det er et af verdens naturskabte vidundere, som danner en massiv væg af vand på grænsen mellem Brasilien og Argentina. Iguazú er på UNESCO's liste over verdensarv, og det er et af den slags steder, som bare skal ses, hvis I er i regionen. Og så er Iguazú en attraktion, der tager sig godt ud på billeder, men blændende ud i virkeligheden.

På denne halvdagsudflugt bliver I ledt hen til de bedste udsigtspunkter af jeres private guide. 

En tukan i Amazonas regnskov, BrasilienSet med brasilianske briller

I får god tid til at betragte naturfænomenet, og behovet for at stoppe op og tage billeder er også nemmere at tilgodese, når I oplever Iguazú med en privat guide. Første stop er nationalparken, som vandfaldene er en del af, et område, der med sine 185.000 hektarer er større end alle Danmarks øer tilsammen.

Iguazu vandfaldene i BrasilienTæt på Djævlens Gab

Udsigten fra den brasilianske side giver det bedste panoramabillede over vandfaldene. Og når I bevæger jer ind ad junglestien tæt på vandfaldene, begynder larmen. Vandets kræfter skaber et dumpt brøl, som stiger i takt med, at I bevæger jer tættere og tættere på. For enden af stien ligger Djævlens Gab, hvor I er sikre på at få dug på kameralinsen.

Iguazu vandfaldene i BrasilienIguazú ovenfra

Iguazú består af 275 små og store vandfald, der bør ses i flere perspektiver. Derfor slutter turen på den brasilianske side med en kort elevatortur til Iguazús top. Fra Djævlens Gab i bunden af vandfaldene til Salto Floriano-faldet, hvor I får serveret et smukt fugleperspektiv på det brusende badekar, som Djævlens Gab er. Herfra går turen tilbage til hotellet.

Vidundervandfald på grænsen mellem Brasilien og Argentina, Iguazu i BrasilienEn eller to gange

Og så bliver spørgsmålet altid: Fra hvilken side skal vi se vandfaldene? Svaret bliver fra begge, hvis tiden tillader. For vandfaldene præsenterer sig på forskellig vis, alt efter om I kigger fra den brasilianske side eller den argentinske side. Og skulle I ønske den ultimative oplevelse, kan vi også arrangere en helikoptertur over Iguazú.

Lasse Westh

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.