• Når himlen står i flammer over EOLO - Patagonia´s Spirit, Argentina
  • Los Glaciares National Park nær EOLO - Patagonia´s Spirit, Argentina
  • Naturen omkring EOLO - Patagonia´s Spirit i Argentina er som skabt til rideture

EOLO - Patagonia´s Spirit, El Calafate, Argentina

Underspillet luksus på Patagoniens gyldne stepper

Nyd de imponerende naturscener omkring EOLO - Patagonia´s Spirit, Argentina
Læs mere

Hos EOLO - Patagonia's Spirit venter jer en af de helt sjældne oplevelser i Argentina. Den stilfuldt ombyggede landejendom ligger fuldstændig isoleret og bortgemt i Patagoniens vidder som en oase af ophøjet ro og raffineret enkelhed.

EOLO - Patagonia´s Spirit ligger smukt og fredfyldt i ArgentinaUforstyrret, fredfyldt og umådelig smukt

EOLO - Patagonia's Spirit er på alle måder et enestående sted. Den smagfuldt ombyggede landejendom er medlem af den eksklusive internationale forening Relais & Chateaux, og ligger på 4000 hektar land i den såkaldte La Anita-dal mellem byen El Calafate og den mægtige Perito Merino-gletsjer.

Her er ingen fjernsyn på værelserne og ingen naboer, så langt øjet rækker. I stedet finder I underspillet luksus i rige mængder, og panoramavinduer med uforstyrrede udsigter til Patagoniens rå bjerge og vindblæste vidder. Og så er der selvfølgelig også en skøn spa med indendørs pool, en udsøgt restaurant samt rige muligheder for skønne rideture, vandreture, fluefiskeri i verdensklasse og meget mere.

Los Glaciares National Park nær EOLO - Patagonia´s Spirit, ArgentinaEn fredfyldt oase tæt på det bedste af Patagonien

På trods af sin eksklusive og isolerede beliggenhed, ligger EOLO - Patagonia's Spirit kun 30 km fra byen El Calafate, hvortil man ankommer fra Buenos Aires med fly. Lige i nærheden af lodgen, ligger Argentinas største sø, Lake Argentino, og 50 minutters kørsel mod øst finder I den majestætiske Perito Moreno-gletsjer. Et stykke videre mod syd, forbi grænsen til Chile, venter Patagoniens store stolthed: Nationalparken Torres del Paine.

EOLO - Patagonia´s Spirit, ArgentinaUnderspillet luksus i pagt med naturen

EOLO - Patagonia´s Spirit er indbegrebet af underspillet luksus. Her er ingen overflødigheder og unødvendige afledninger fra den storslåede natur. I stedet finder I enkle og rene linjer – men med naturlig varme og landlig hygge – som trækker tråde til Patagoniens oprindelige kultur og lodgens historie som estancia.

Alt i lodgen emmer af subtil, smagfuld elegance og er holdt i lyse, brune og gule naturfarver, som spejler det omgivende landskab og smelter lodgens trygge og varme rammer sammen med de barske vidder udenfor. Foruden den skønne spa, kan I f.eks. nyde roen og et godt glas vin i lodgens bar, bibliotek eller i den stilfulde lounge.

Nyd maden i restauranten på EOLO - Patagonia´s Spirit, Argentina

Kulinariske horisonter mødes

Store udsigter og store madoplevelser går hånd i hånd på restauranten i EOLO - Patagonia's Spirit, som  bestyres af kokken Juan Pablo Bonaveri. Her møder lokale råvarer og smagen af Patagonien moderne gastronomi og æstetik – resultatet er et unikt kosmopolitisk køkken med markante rødder i områdets kultur og traditioner.

Spirit Corner værelse på EOLO - Patagonia´s Spirit, ArgentinaStilfulde værelser med store udsigter

Lodgens 17 værelser er fordelt på tre kategorier: Corner Room, Premium Room og Superior Room. Alle værelser er enkelt og stilfuldt indrettet i lyse naturfarver og jordbrune nuancer, som binder rummene sammen med omgivelserne gennem store panoramavinduer. Der er Wi-Fi på alle værelser. Hør med jeres rejserådgiver om, hvilke værelsestype, som passer jer bedst.

Udforsk naturen omkring EOLO - Patagonia´s Spirit i ArgentinaPraktisk information

Ophold på EOLO - Patagonia's Spirit inkluderer alle måltider.

Mathias Møller Årestrup

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.