• Park Café i Central Park på Harmony of the Seas fra Royal Caribbean Cruise Line
  • Petunia i Central Park på Harmony of the Seas fra Royal Caribbean Cruise Line
  • Petunia i Central Park på Harmony of the Seas fra Royal Caribbean Cruise Line
  • Aftenstemning i Central Park på Harmony of the Seas fra Royal Caribbean Cruise Line
  • Eksklusiv butik i Central Park på Harmony of the Seas fra Royal Caribbean Cruise Line
  • Kærligheden blomstrer i Central Park på Harmony of the Seas fra Royal Caribbean Cruise Line

Gå tur i en park til søs!

Mød designeren af Central Park på Harmony of the Seas. Og tag med rundt i det grønne.

Central Park på Harmony of the Seas i Royal Caribbeans Oasis klasse er en fredfyldt oase med eksklusive butikker, dejlige restauranter, over 10.000 planter, store træer – og kyssebænk! Den ligger på dæk 8. Vi har mødt designeren, og en sommerfugl, der ikke anede, den var langt fra land. 

Kort over Central Park på Harmony of the Seas fra Royal Caribbean Cruise LineI går ned ad smalle stier. Nyder blomster og træer. Kigger på butiksvinduer og på smukke facader til parkens restauranter. Sætter jer på en bænk. Nyder et glas. Slapper af. Lytter til brisen i træerne og til stilheden. For I er i en rigtig park. Central Park.

Park Café i Central Park på Harmony of the Seas fra Royal Caribbean Cruise LineFrodighed og fuglesang

At parken ligger på dæk 8 på Harmony of the Seas, er en forunderlig detalje, som gør fascinationen af verdens største krydstogtskib endnu større. Her midt ude på havet kan I gå en tur omgivet af skøn frodighed fra brændende kærlighed til bougainvillea og høje træer. Nogle steder er parken anlagt lodret op ad siderne på skibet. 

Små skjulte højttalere supplerer med fuglesang, så stemningen er perfekt. I ny og næ kan rigtige fugle lægge vejen forbi, lige som den sommerfugl, der flyver fra petunia til petunia sikkert ikke har den fjerneste idé om, at den er langt fra land. Her er jo alt, hvad man behøver. 

Specialrestaurant i Central Park på Harmony of the Seas fra Royal Caribbean Cruise LineEn rigtig park har også sine restauranter

I Central Park finder I tre barer, Rising Tide, Trellis Bar og vinbaren Vintages, hvor I også kan nyde tapas til de dejlige vine. Den kommer fra køkkenet på Jamie's Italian lige ved siden af. Ja, det er ham Jamie (Oliver), der har en af specialrestauranterne på Harmony of the Seas. 

Central Park på Harmony of the Seas har endnu to specialrestauranter: Chops Grille, hvor kødet smelter på tungen, og en af skibets mest eksklusive specialrestauranter 150 Central Park. Endelig kan vi anbefale hyggelige Park Café, som også er et skønt sted at spise morgenmad (inkluderet i prisen).

Laszlo Turos, designer af Central Park på Harmony of the Seas fra Royal Caribbean Cruise LineNæsten 12.000 planter og træer

Bag designet af parkens planter og træer står den ungarske landskabsarkitekt Laszlo Turos. Han arbejdede i Florida, da han hørte om Royal Caribbean Cruise Lines planer om at lave en park til søs, første gang på Oasis of the Seas. Det var så epokegørende, at han bare måtte være med. Det har han været siden.

"Der er 10.577 planter i bedene, 52 træer og 1220 planter i de lodrette haver", fortæller Laszlo. At han kan det så præcist, er et godt udtryk for den minutiøse planlægning, der ligger bag. Bedene består i virkeligheden af 1670 moduler, der kan løftes op, når planter skal skiftes eller vandslanger ses efter. Et gigantisk pulsespil, for de har sandelig ikke samme facon allesammen. Bag de lodrette vægge med planter er anlagt et dryppende vandfald. 

Petunia i Central Park på Harmony of the Seas fra Royal Caribbean Cruise LineAmsterdam? Så skifter vi parken! 

Parken er anlagt med tropiske planter, der trives i Middelhavet om sommeren og i Caribien. Laszlo fortæller, at de træer, der blev plantet på Oasis of the Seas i 2009 stadig trives til trods for, at skibet en kort periode sejlede fra Amsterdam. 

Alle andre planter blev dog skiftet ud i denne periode. 12.000 planter ud. 12.000 nye ind. Når man driver et krydstogtskib i Oasisklassen, er man tvunget til at tænke stort – og på hver eneste lille detalje. 

Aftenstemning i Central Park på Harmony of the Seas fra Royal Caribbean Cruise LineAftenstemning i Central Park

Central Park lever døgnet rundt. Mange går en lille tur her for at nyde freden, en drink og en bid mad. Om aftenen trækker specialrestauranterne gæster til, og når lysene tændes får den romantiske stemning endnu et nøk opad. Lyset er så fint integreret og skaber et helt nyt rum. 

Aftenstemning i Central Park på Harmony of the Seas fra Royal Caribbean Cruise LineI teatrene er der overdådige shows. På skøjter, i vand og på scenen. Der er musik på natklubber og 90'er party med dans på boardwalken. Latteren brager til comedy shows. Robotterne arbejder på højtryk i deres cocktailbar. I Central Park sidder et par og fletter fingre på kyssebænken. Nyder stilheden. Tænker på alt det, dagen bragte. Og på det, de skal opleve næste dag. 

Det er sådan noget en rigtig park kan. Skabe tanker og flette fingre. 

Se også "Voksen på verdens største krydstogtskib"

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.