• Vandshow og underholdning om bord på Royal Caribbean Oasis-klassen
  • Udforsk smagsløgene om bord Allure of the Seas eller på Oasis of the Seas
  • Hvilket skib passer bedst til jer. Spørg Nyhavn Rejsers eksperter

Rejsebrev fra Barcelona og krydstogt i Middelhavet

Iagttagelser til lands og til vands fra Birgit og Ole

Birgit og Ole ville gerne på krydstogt i Middelhavet. Den rejse bestilte de hos Annett, Nyhavn Rejsers erfarne krydstogtekspert. Læs deres rapport om ferie i Barcelona og om krydstogtet med Oasis of the Seas.

Central Park området på krydstogtskibene Allure og Oasis of the Seas.Hej Annett

Tak for det dejlige arrangement du havde lavet til os. Alting fungerede som det skulle. Alle dokumenter var jo allerede sendt til os. 

Udskrivning af boarding-pass var nemt hos Norwegian og selvservice check-in fungerede perfekt. 

Flyrejsen gik til tiden ned til Barcelona, men 4 timer forsinket hjem (jeg søger kompensation hos flyhjælp for det). 

La Boqueria - det berømte marked i BarcelonaBarcelona stadion, shopping og Ramblaen

Colon hotel er et dejligt hotel i Barcelona, meget rart og meget centralt lige overfor domkirken. Vi nød poolen og udsigten på hotellets tagterrasse. Fin betjening og assistance og dejlig morgenmad.  Du har ret i at man skal tage taxa i Barcelona, det er billigt og nemt. FC Barcelona stadion var en fantastisk oplevelse for os drenge, pigerne shoppede imens. Vi havde bestilt billetter hjemmefra til indgangen.

udsigt over strandene ved Barcelona by, SpanienVi spiste på gode restauranter vi havde fået anbefalet. Besøgte det imponerende havne og strandmiljø. Kørte med cykeltaxa til stranden. Vandrede på Ramblaen. Besøgte den imponerende Domkirke (om formiddag er det gratis). Spiste masser af dejlig is. 

Logon og indtastning af oplysninger på RCL’s hjemmeside var meget nemt, jeg kunne gøre det for hele familien. Check-in og ombordstigning var helt problemfrit. Vi havde udfyldt account skema med oplysninger om kontonummer på forhånd så alt gik som smurt. Man skal huske at aflevere det, ellers skal man betale kontant. Det kan nemt ændres undervejs.

Oasis of the Seas.Oasis og the Seas kan ikke beskrives - det skal ses!

Det var et ønske at vi skulle med verdens største krydstogt skib. Oasis of the Seas er fantastisk, skibet kan ikke beskrives, det skal ses. Underholdningen ombord var fortræffelig, vandshow, skøjteshow og teater med bl.a Cats, ingen ferie byder på mere . Morgenmad, frokost og evt aftensmad i buffet restauranten er fortræffelig og alle kan få hvad de vil have at spise. Special restauranter var helt i top med fantastisk mad og ekstrem god service.

Oplev de fantastiske shows i Aqua Theatre om bord på skibene i Oasis-klassenPå skibet var der masser at tage sig til også for teenagers. Det var meget varmt men alligevel var der hele tiden ledige liggestole omkring poolen selvom der var mange mennesker ombord. Desværre var Mikkel jo kun 14 år så vi kunne ikke altid bruge poolen i den rolige +16 voksen afdeling foran. Lidt ærgerligt men drengene lå alligevel ikke ved den pool hele tiden så det gik alligevel. Vi var kun i land i Palma og Napoli. Vi nød skibet om dagen når de fleste var i land. Læste bøger, badede, spillede minigolf og slappede af.

Restauranterne spænder vidt om bord på Oasis-klassens krydstogstskibe. Fra gastronomi og skaldyr til sandwich og pasta.Vi syntes at priserne på skibet for adgang til special restauranter og drikkevarer var dyrere end vi før har oplevet. Det var ikke nemt lige at finde et sted og få kaffe uden at betale for det. Drikkepakker var også for dyre til det forbrug vi har, man får jo heller ikke noget når man er i land.  

Fantastisk udsigt ud over Barcelona by fra Parc Guell, som er designet af Antoni Gaudi, Spanien

Da vi kom tilbage om morgenen efter krydstogtet tog vi en taxa til byen hvor vi tog en hop on hop off bus til Segrada Familia. Det havde været bedre og meget billigere at tage taxa direkte til kirken og en taxa videre igen. Vi tog bussen videre til Gauda parken, men der var langt at gå fra stoppestedet til parken og der var ikke flere billetter. Pga tidsnød måtte vi så tage en taxa fra parken til lufthavnen, skønne spildte penge til bussen (170EUR) men du havde jo sagt det. Alle var meget glade og tilfredse med turen.

Smertefri hjemrejse til København

Bagagen blev håndteret perfekt af Bags&Go fra skibet til terminal 1 i lufthavnen.  Da vi gik i land i Barcelona og gik ned i hallen til vores kufferter var der 50 meter til Bags&Go til højre for udgangen. I lufthavnen terminal1 finder man Bags&Go i level 0. Shuttle (grøn bus) stod lige udenfor døren og det tog 10 minutter mellem terminal1 og 2.  

Parkering nær Københavns lufthavn med FlyparkExpress fungerede fint. Transport til lufthavn efter at have afleveret bil og transport fra lufthavn og afhentning af bil efter ankomst fungerede fint.

Nyhavn Rejser takker Birgit og Ole for det dejlige rejsebrev.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.