Så har du brug for hjælp.
Han ved jo ikke, hvad han går glip af. Men stop, det er ikke det første, du skal sige. Han kan helt sikkert ikke lide at blive erklæret uvidende.
Næ, du skal gå mere spidsfindigt til værks. Appeller til den rigtige mand i ham – jo, han har det i sig, tro os. Pirk til hans interesser, hans sans for forkælelse og romantikken i ham - jo, den er der helt sikkert også et sted.
Trin 1: Vine, drinks og farverige cocktails
Nu kender vi jo ikke din mand, men hvis han er, som mænd er flest, er dette et godt sted at starte.
Sig ikke ”Vidste du, at hvis du tager med på krydstogt, så …”. Nej, læn dig tilbage i sofaen med et drømmende blik og sig: ”Nu kunne jeg godt drikke en cocktail med Chopin Vodka, St-Germain Elderflower Liqueur, frisk vandmelonjuice, frisk lime juice, agave nektar og guava/chipotle-skum”.
Slå det hen, når han ser på dig med måbende blik. ”Det var bare noget jeg læste i en artikel om et krydstogt”. Han er nu klar til at forsvare sig, men stop det med et ”Jeg ved det godt. Vil du have en øl?”. Det vil han jo altid, men denne aften er der helt tilfældigt ingen kolde i skabet.
Øvelsen kan gentages med vin og drinks efter behov. ”Får lyst til at se en James Bond film med dig – altså en af dem med Martini – shaken not stirred”. ???? ”Nå, jeg hørte bare om en Martini Bar på et krydstogtskib … Vil du ha’ en øl? Vi har ingen isterninger”.
Er du rigtig god, leder du her samtalen over på de utallige scener med 007 på kasino. Du har lige plantet et billede af en stor bunke jetoner og nedringede damer i hans ubevidste indre. (Det sidste skal du nok få pillet ud igen senere).
Interesserer han sig for vin, så luft din harme over, at han ikke kan smage på vinene i butikken. ”Krydstogtskibe som Celebritys kan godt finde ud af at lave en lille mundsmag i deres vinotek”.
Du har ham ikke endnu, men han har set maddingen på krogen.
Trin 2: Gastronomi og Grill Bill
Vejen til mandens hjerte går gennem maven. Her er flere strategier.
Overrask f.eks. med gastronomiske eventyr derhjemme … inspireret af en artikel om maden på et krydstogtskib. Har du en cd med blide bølgeskvulp og fjerne mågeskrig, ved du, hvad du skal gøre.
Eller få ham til at invitere dig ud igen og igen, til Dankortet gløder. ”Tænk, på et krydstogt er al mad med i prisen …!” Husk, at I skal ud at danse eller til et stort show bagefter. Gæt, hvor du fik inspiration til det fra!
Du kan også appellere til hans indre Grill Bill. Han er helt sikkert eminent ved grillen. Verden burde kende hans evner. ”Tænk, på nogle Celebrity Cruises skibe kan man selv grille ved en græsplæne. Du kunne nok lære kokken en ting eller to, skat. Du kan også lære at lave pizzaer. Men vi bliver jo selvfølgelig nok hjemme i år…”.
Pas dog på med pizzaen. Ikke alle vil tale om ting, de ikke kan.
Trin 3: Aktiviteterne
Da du nævnte grillen, såede du faktisk det første kim til forståelsen af, at man ikke behøver kede sig ihjel på et krydstogtskib.
Nu er det, at du skal analysere hans interesser grundigt. Kun du kan vurdere, om det er kunstauktion, vinsmagning, foredrag, fitness, skøjtebane, putting green eller noget helt sjette, du skal tage fat i. Heldigvis er der så utrolig mange muligheder. Husk, bare så små frø. De skal nok spire og vokse inden i ham.
”Tænk, jeg hørte om en mand, der turde klatre hele vejen op ad klatrevæggen på et Royal Caribbean-skib, selv om han var lige så gammel, som du er!”.
Du lagde godt mærke til det, ikke? Udfordringen. Og den nådesløse brug af hans alder som våben. Han er nødt til at bevise noget nu.
Vent lidt med at nævne, at nogle krydstogtselskaber tilbyder særlige ansigtsbehandlinger til mænd. Han er i machohjørnet nu. Fortæl hellere om surfsimulatoren, Formel 1-simulatoren eller RCCL’s RipCord, hvor man flyver på en luftstrøm, så det føles som at springe i faldskærm.
Du kan selvfølgelig også vælge stik modsat strategi. Lav en liste over alle de opgaver, der skal løses derhjemme. Hold da op, hvor der trænger til at blive malet. Efter 14 dage er han klar til 7 dage på havet uden at gå i land!
Trin 4: Romantik og kærlighed
Det er jo det, det hele handler om i den sidste ende. Jer to sammen. Hånd i hånd. Solnedgange over havet. En stille dans. To lys på et bord. Lad ham mærke, hvor romantisk du bliver, når du læser om krydstogt. Han vil snart begynde at bestille kataloger, for han elsker også dig.
Vil han hellere se Champions League? Ok, så fortæl ham om fladskærmen i kahytten. Men vi tror ikke, at han er sådan inderst inde. Prøv bare på en kold vinterdag at nævne, hvor dejligt det ville være, hvis I sad sammen i en bolblende jacuzzi under Caribiens sol på vej mod St. Thomas. Læg mærke til hans drømmene blik!
Trin 5: Fakta
Når han er ved at være mør, kan du begynde at tage fat på alle hans fordomme. Nu vil han jo genre have hjælp til det sidste stykke. Alderssammensætningen på krydstogter er faldet dramatisk, og ingen farver i øvrigt deres hår blåt mere.
Smokingen? Nogle skibe har formal night, men så formelt behøver det heller ikke være, og han ser jo hamrende godt ud i den pæne jakke. Nej? OK, room service koster lidt ekstra, men så får I maden serveret på balkonen i kahytten den aften. Der er en løsning på alt.
Så er der ruten. Vælg en, der bringer ham til byer og steder, han altid har drømt om. Se evt., om ikke der skulle være et Formel 1 løb eller lignende, når I passerer.
Endelig: Rigtige mænd hader at pakke kuffert. Og især at vente på, at andre gør det. På et krydstogt pakker I ud én gang for alle, og herefter kommer alle oplevelser til jer. Samtidig er der masser af krydstogter fra København, hvis det skal være virkelig nemt.
Trin 6: God rejse!
Ring til vores krydstogteksperter og fortæl lidt om din mands interesser – og dine. Hør om aktuelle tilbud og muligheder. Så finder I sammen det rigtige rederi og den rigtige rute. God rejse.