• Wildman Wilderness Lodge, Kakadu National Park, Australien
  • Sightseeing i nationalparken, Wildman Wilderness Lodge, Kakadu National Park, Australien
  • Rejser til Australien, Wildman Wilderness Lodge, Kakadu National Park
  • Rejser til Australien, Wildman Wilderness Lodge, Kakadu National Park

Wildman Wilderness Lodge, Kakadu National Park, Australien

Enestående lodge i Australiens vildmark safari og forkælelse

Wildman Wilderness Lodge, Kakadu National Park, Australien
Læs mere

Wildman Wilderness Lodge i Australiens Northern Territory ligger perfekt ved Kakadu National Park. Her kan I fuldende jeres rejse til Australien med imponerende dyreliv, vildmark og storslået natur.

Smuk natur ved Wildman Wilderness Lodge ved Kakadu National Park i AustralienAustralsk gæstfrihed i Northern Territory

Atmosfæren på Wildman Wilderness Lodge i Northern Territory er uformel og afslappet, personalet venligt og imødekommende. Der er en dejlig pool, som kan bruges til en svalende dukkert. Man mødes med de andre gæster i baren til en kølig drink i solnedgangen. Middagen serveres i restauranten, der byder på god mad med fokus på de lokale og rigelige råvarer. Hovedretten kan være krokodille eller bøffel, hvis der er sæson for det. Men naturligvis er der meget andet på menukortet, som kan friste.

Rejser til Australien, Wildman Wilderness Lodge, Kakadu National ParkHvordan vil I Bo på Wildman Wilderness Lodge?

På Wildman Wilderness Lodge er stilen og atmosfæren afslappet, kvaliteten og oplevelserne er store. I kan vælge, om I vil overnatte i én af de ti hytter ‘Habitats’, eller i ét af de femten store rummelige safaritelte. I skal vælge "Habitats”, hvis I vil forkæle jer lidt. Det er store fristående hytter med eget bad, toilet og air condition.

Er I til lidt mere eventyr, skal I vælge ”Safari Telte”. Her kommer I heller ikke til at mangle komfort, der er eget bad og toilet i teltene, og i loftet sørger en loftsvifte for en sval brise. Teltene er på 50 m2 med flot udsigt over det omkringliggende landskab.

Oplev dyrelivet fra Wildman Wilderness Lodge ved Kakadu National Park i Australienpå kanten af de store oplevelser

Wildman Wilderness Lodge ligger smukt ved det 1.300 km2 store Mary River Wetlands i udkanten af Kakadu National Park. Der er en bred vifte af muligheder for ture ind til Kakadu National Park med lokale guider, sejlture på de store vådområder samt guidede vandreture og meget mere. Et af de absolutte højdepunkter i Northern Territorry er nationalparken Kakadu. Et unikt naturområde med mange millioner år gamle klippeformationer, frodig flora og fauna. Parken har desuden en stor kulturel betydning.

Aboriginere har boet i området gennem årtusinder, forskere mener at kunne datere hulemalerierne både 10, 20 og 60.000 år tilbage. Med den store tilgængelighed til føde, havde aboriginerne i dette område både tid til at producere og vise større kreativitet. Mange af de over 5000 hulemalerier i området er både kunstneriske og velbevarede under klippefremspring.

Blandt krokodiller, storke og flyvende hunde

De mange vådområder, flodsystemer og vandhuller er hjemsted for et enormt fugleliv. Jabiru storke spadserer stolte rundt blandt skræppende ande- og gæsfugle uberørte af lurende krokodiller. Der er både ferskvands- og saltvandskrokodiller, og de er store. Det er saltvandskrokodillen, der har smag for kød, og den skelner ikke mellem lokale eller danske turister, så følg advarselsskilte og råd fra guider.

Næsten 90 procent af Australiens dyreliv er nataktive, og i skumringen kribler undergrunden og natten får øjne. Wallabies, kænguruer og bandicoots (et mindre pungdyr) giver natten lyd indtil solopgangen indledes af fuglekvidren og hæse krager, der afprøver vokaler i en uendelighed. Og når mørket falder på, letter også de store fruit bats, store flagermus på størrelse med en gravhund. Om dagen ser I dem hænge i træerne som store sorte frugter. Landskaberne er grønne med sandstensbakket terræn, savanne og skovområde, monsun regnskove og rislende vandfald.

Wildman Wilderness Lodge, Kakadu National Park, Australien Fra og til Wildman Wilderness Lodge

Der arrangeres transport fra Darwin til Wildman Wilderness Lodge mandag, onsdag og fredag kl. 14.00 med ankomst kl. 16.00. Retur samme dage kl. 10.00 med ankomst tilbage i Darwin kl. 12.00. Ønsker I at ankomme andre dage end ovenstående, kan en privat bil med chauffør arrangeres efter ønske. Er tiden knap og man ønsker en oplevelse udover det sædvanlige er en privat transfer med enten fly eller helikopter også en mulighed, turen tager ca. 30 min.

Det er naturligvis også muligt at leje enten en almindelig bil eller en 4WD og selv køre til Wildman Wilderness Lodge, det tager ca. to timer at køre de 170 km. Wildman Wilderness Lodge er kun åbent i den tørre sæson fra marts til november!

Per Storm, Senior Travel Advisor hos Nyhavn Rejser

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.