• Få en guidet tur af de lokale Anangu-folk ved Kata Tjuta Cultural Centre
  • The Olgas, Northern Territory, Australien
  • The Red Centre, Kata Tjuta (The Olgas) i Australien
  • The Olgas ligger som store monumenter på en flad slette

Vandretur ved The Olgas (Kata Tjuta)

Oplev den imponerende kløft Walpa Gorge i outbacken

The Olgas ligger som store monumenter på en flad slette
Læs mere

Bevæg jer ind i kløften mellem giganternes hellige hoveder langt ude i den røde outback. Mærk og hør om The Olgas spiritualitet på 3½ times udflugt i Northern Territory i Australien.

The Olgas - eller "Kata Tjuta", AustralienStorebroderen Ayers Rock er måske den mest berømte, men at gå ved The Olgas er på ingen måde en mindre oplevelse. Det vil I kunne skrive under på, når I har været på denne 3½ time lange udflugt, som starter og slutter på jeres hotel. 

Kata Tjuta – giganternes hoveder

Som Ayers Rock rejser The Olgas sig af den røde outback. Men i modsætning til Ayers Rock, består The Olgas af en række runde klipper, helt præcis 36 klipper af forskellig størrelse. Aboriginernes meget rammende navn er Kata Tjuta, der betyder giganternes hoveder. 

De mange klippeformationer dækker et område på over 20 km2. Den højeste klippe er Mt. Olga på 1.066 m opkaldt efter Dronning Olga of Württemberg. Hør jeres guide om den historie!  

Blandt klipperne i The Olgas, Northern Territory, Australien

Vandretur i vindenes kløft

I skal på en vandretur ind mellem de største klipper. Ind i kløften Walpa Gorge. Walpa er aboriginernes ord for vind, og kløften kaldes da også Valley of the Wind. 

Det er dybt fascinerende at nærme sig de store klipper. Jorden og klipperne stråler i den så markante røde farve, og små grupper af træer og buske står med deres olivengrønne farver i smuk kontrast hertil. I har samtidig en forrygende udsigt over outbacken. 

Når I kommer helt hen til klipperne i kløften, hvor de står som mure på begge sider af jer, mærker I spiritualiteten og forstår, hvorfor dette sted er helligt for aboriginerne. Det vil jeres guide fortælle meget mere om, lige som I vil høre om geologien, der har skabt dette mesterværk i naturen. 

Senere bliver I kørt tilbage til jeres hotel.

Peter Møller

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Oplevelsen indgår i disse rejseforslag

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.