• Shantara Resort & Spa - lejlighed med 2 soveværelser og poolview
  • Lejlighed ud til poolen på Shantara Resort & Spa i Port Douglas

Shantara Resort & Spa, Port Douglas, Australien

Hotel i Port Douglas, Queensland kun for voksne. Lækre lejligheder og meget for pengene

Pool område på Shantara Resort & Spa i Port Douglas
Læs mere

Shantara Resort & Spa i Port Douglas i Queensland ligger i anden række for vandet i gåafstand til 4 Mile Beach, den hyggelige marina og byens butikker og restauranter. Moderne lejligheder, pools, god pris og god base for udflugter.

Shantara Resort & Spa er et godt hotel i Port Douglas for jer, der søger god komfort og masser af fred suppleret af en super beliggenhed. Læg hertil, at I får rigtigt meget for pengene. Freden sikres blandt andet ved, at Shantara Resort & Spa kun er for personer over 16 år. 

Pool område på Shantara Resort & Spa i Port Douglas2 gårdhaver med pool

Shantara Resort & Spa er bygget som et H med 2 gårdhaver mellem længerne. En pool i hver gårdhave smyger sig om små øer og helt op til værelserne i stueetagen, der på den måde får direkte pool adgang fra deres terrasse. Da her ikke er børn, behøver beboerne i disse værelser hverken frygte bomber i poolen eller badebolde på terrassen af den grund. Bare nyd det. 

Lejlighederne på de øvrige etager har balkoner med udsigt ned i gårdhaven. Husets opbygning og de organiske form på poolen sikrer dog stort privatliv for alle. I den ene gårdhave er også et overdækket område med grillfaciliteter. 

Lejlighed med direkte adgang til poolen på Shantara Resort & Spa i Port DouglasModerne lejligheder – nogle med flere soveværelser

Shantara Resort & Spa har flere typer lejligheder fra studios til lejligheder med 1 eller 2 separate soveværelser. Her findes så lejligheder med både 1 og 2 badeværelser. Perfekt, hvis I rejser flere par sammen og søger et godt hotel i Port Douglas med både fællesskab og privatliv.

Alle lejligheder har køkkenfaciliteter og lys og lækker indretning, god balkon og dejlig stemning, Varmt træ, kølige klinkegulve, smukke tekstiler … De helt store Shantara lejligheder har også udendørs jacuzzi i en gårdhave. 

Hvis I efter udflugter i f.eks. Daintree Rainforest Park eller på Great Barrier Reef har brug for en gang massage, så kan I gå i Shantara Spa. Og skal I poste billeder af oplevelserne på Facebook eller Instagram, så er her gratis Wi-Fi.

Steen Grosen Andersen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.