• De 12 Apostle og den smukke strand ved Great Ocean Road, Victoria, Australien
  • Få hele udsigten med oppe fra Sydney Harbour Bridge inden solen går ned
  • Nyd friheden i et motorhome under ferien i Australien eller New Zealand
  • På snorkeleventyr i Great Barrier Reef, Australien

Fra Great Ocean Road til Great Barrier Reef

Sydney, Queensland og vidunderlig frihed i motorhome i det sydlige Australien, 26 dage fra 42.000 kr.

Glæd jer til:

Sydney med brovandring og operahuset

2 uger i motorhome med formidabel natur og hyggelige byer

Mageløs helikoptertur og overnatning ved vingård

Med aboriginer i regnskoven

Snorkling på Great Barrier Reef

Læs mere

En rejse til Australien til jer, der sætter friheden til at opleve i eget tempo højt. Se vidunderlige Sydney og tag på 2 ugers eventyr i motorhome i det sydlige Australien. Slut ved strandene i Queensland med Great Barrier Reef og den tætte regnskov.

Der er en perlerække af gode udflugter på denne rejse til Australien, men samtidig ikke flere end, at I har masser af tid til at opleve selv. Ønsker I mere planlagt hjemmefra, kan vi selvfølgelig gøre det. 

Udflugter tæt på himlen

Hvis man virkelig skal mærke følelsen af frihed, skal man se det verden lidt fra oven. Derfor går to af rejsen udflugter i højden. I skal vandre hen over toppen af Sydney Harbour Bridge i 134 m højde. Og I skal op over Great Ocean Road og klippeformationen De 12 apostle i helikopter. 

I bestemmer selv dagen for helikopterturen, og det samme gælder en rundvisning i operahuset. Tag oplevelserne, når det passer i programmet. 

Dyreliv, storslået natur og vine

Efter 4 nætter i Sydney har I 2 uger i motorhome, hvor I selv bestemmer ruten og tempoet – selvfølgelig med masser af tips og ruteforslag med i bagagen fra os. I kan komme ud i fantastisk natur på vandreture og kanoture, møde de lokale kænguruer og pingviner, udforske dejlige Melbourne og nyde nogle af Australiens bedste vinområder. I skal endda overnatte ved en vingård på vejen!

Strande, rev og regnskov i Queensland

Den store finale på jeres rejse til Australien er tropiske Queensland med strande og masser af dejlig feriestemning. Ren solstol tænker vi dog ikke, at det skal være, så vi inkluderer både en tur i verdens ældste regnskov, Daintree Rainforest, og snorkeltur til tropeø ved Great Barrier Reef.

Håndplukkede hoteller

Både i Sydney og Port Douglas i Queensland har vi udvalgt gode hoteller med god stemning og beliggenhed. Hvis I ønsker flere stjerner på hotellerne, kan vi selvfølgelig hjælpe med det, lige som vi gerne håndplukker flere udflugter. I har friheden til at få sammensat denne rejse helt efter jeres ønsker. Udnyt det!

Det skal I opleve

Program

Dag 1-2
I rejser til Australien

Vinbaren på Cambridge Hotel i Sydney.I rejser til Australien, hvor I lander i Sydney i staten New South Wales dag 2. Her tager I en taxi til hotellet. Velkommen til Australien.

Cambridge Hotel 3+*, Sydney

I skal bo 4 nætter på Cambridge Hotel. Gode værelser, god beliggenhed og en af byens mest populære italienske restauranter er bare nogle få af grundene til, at vi selv igen og igen vender tilbage hertil.

Dag 3
Rundvisning i Sydney Opera House

"The Sydney Opera House Tour" er en af de ting, man bare skal opleve når man besøger SydneyDette er jo en rejse til Australien, hvor I primært nyder friheden til at gøre, hvad I har lyst til på dagen. Derfor er dag er sat af til bare at snuse rundt og udforske dejlige Sydney, der er en af verdens smukkeste storbyer. 

Placeringen ud til vandet de mange bugter og havnens færger og både, der krydser frem og tilbage mellem centrum, giver en enestående stemning. Og her er masser at se på fra de historiske kvarterer til moderne shoppingcentre og restauranter med det nye australske køkken. 

Rundvisning i Utzons operahus

Som dansker er operahuset selvfølgelig en særlig attraktion i Sydney. Vi inkluderer en rundvisning i Sydney Opera House, hvor I kommer ind i de fantastiske rum og hører om byggeriet fra første planer til nu. Det er en åben billet, så I kan tage med, når det passer ind i jeres program. 

Tal med jeres rejserådgiver, hvis I ønsker en tidlig backstage-tur i operahuset enten som alternativ eller en ekstra oplevelse. 

Dag 4
Brovandring på Sydney Harbour Bridge

Sydney Harbour BridgeClimb - en oplevelse for livetSydney Harbour Bridge er et af ikonerne for rejser til Sydney. Ved nytår indhylles den f.eks. i et gigantisk fyrværkeri. En gåtur på Sydney Harbour Bridge er derfor blevet en af de store attraktioner i Sydney. Her mener vi ikke gå ad vejen, men oppe på toppen af den store stålbue, der har givet broen tilnavnet "Bøjlen"! 

I går ad trapper op til stålbuen, og fra 134 m højde kan I nyde udsigten mod Sydney skyline, operahuset og de mange bugter. Under jer myldrer tog, biler, cykler, skibe og fodgængere. I skal være trygge ved højder.  I skal være ædru. Og I skal være eventyrlystne.

Udflugten skal bestilles hjemmefra. Den foregår ud på formiddagen, og resten af dagen er på egen hånd i Sydney.

Dag 5
Sydney på egen hånd

Oplev The Rocks i SydneyI har endnu en dag i Sydney, inden jeres rejse til Australien går mod nye oplevelser. I kunne sikkert sagtens bruge flere. 

Udforsk gader og stræder. Udforsk de gamle pakhuse i The Rocks, hvor det moderne Sydney startede. Gå en tur langs havnen og ind i byens parker. Jeres rejserådgiver kan give jeg gode råd og også arrangere ekstra oplevelser i Sydney, hvis I ønsker det. Tag f.eks. ud at sejle i havnen eller se byen fra en vandflyver.

Dag 6-19
Nyd friheden i motorhome fra Sydney til Adelaide

Nyd friheden i et motorhome under ferien i Australien eller New ZealandI henter jeres motorhome i Sydney, og de næste 14 dage er sat af til at udforske staterne New South Wales, South Australia og Victoria fra Sydney til Adelaide. Vi har naturligvis kort og kørselsforslag liggende.

Maui Ultima Motorhome

I har et Maui Ultima motorhome - eller campervan, som man siger på disse kanter - med god plads til 2 personer. Der er naturligvis køkken, bad og toilet, ligesom alle forsikringer er inkluderet. Der er op til 1 GB Wi-Fi hver dag, og I har en tablet med GPS, der fortæller om oplevelser i nærheden. Også campingstole- og bord er med. Nyd det.

Kænguru på stranden i AustralienByer, strande og kænguruer

Lige efter Sydney kommer I gennem Royal National Park, der er den ældste nationalpark i Australien. Vil I se smukke strande, så læg vejen omkring Jervis Bay. Fra Batemans Bay er der ikke langt til Canberra, hvis I vil opleve Australiens hovedstad. Er I til kænguruer, anbefaler vi Pebbly Beach, hvor de spøjse dyr hopper rundt i strandkanten. 

Fastlandets sydligste punkt

På den videre vej kan I køre gennem højlandet og Snowy Mountains eller fortsætte langs kysten med stop ved de store søer. En sjov tanke er at stå på det australske fastlands sydligste punkt. Det kan I ved Wilsons Promontory, der er en af de flotteste nationalparker i denne del af Australien.

Melbourne skylinePingviner og hyggelige Melbourne

Phillip Island ligger syd for Melbourne. Her kan I opleve hundredvis af pingviner komme tumlende op på stranden i skumringen.

Og så har vi allerede nævnt Melbourne. Selv om et motorhome lægger op til "ud i det blå"-oplevelser, kan vi anbefale at lægge vejen omkring den dejlige metropol, der er et centrum for mode og kultur. Nyd stemningen, de grønne parker og måske et glas kold Chardonnay fra det nærliggende Yarra vinområde.

Helikoptertur over de 12 apostles ved Great Ocean Road, AustralienUdflugt: Helikopter over Great Ocean Road

De storslåede klippeformationer ud for kysten ved Great Ocean Road er nok den største attraktion i Victoria. Her inkluderer vi en tur i helikopter over det imponerende natursceneri.

Naturen i The Grampians National Park i Victoria er forunderlig og fantastiskVandtreture i The Grampians

Lidt mod nord ligger den naturskønne nationalpark The Grampians, så på med vandreskoene. I kan også sejle i kano på en af søerne i nationalparken. Der er også flere hulemalerier og betagende udsigtspunkter.

Udflugt: Overnat på vingård nær Adelaide

På jeres vej fra Sydney til Adelaide kan I også udforske nogle af Australiens mest kendte vinområder som Coonawarra og Barossa Valley. 

Vi arrangerer endda en overnatning ved en eksklusiv vingård tæt på Adelaide; Hahndorf Hill Winery ved den historiske landsby Hahndorf, der er den ældste tyske bosættelse i Australien.  Her produceres både klassiske australske vine og mere alternative som Grüner Veltliner. I får en picnic kurv med delikatesser fra gårdbutikken og en flaske vin.

Dag 20
Til strande, rev og regnskov i Queensland

Nyd Port Douglas strand på en solskinsdagFremme i Adelaide afleverer I jeres motorhome og går om bord i et fly, der sætter kurs mod Queensland og byen Cairns. Mange rejser til Australien nøjes med at blive i Cairns, men både strandene og stemningen er mange gange bedre længere mod nord. Derfor tager i en shuttlebus til Port Douglas beliggende ved Four Mile Beach.  

Port Douglas – feriestemning på australsk

Port Douglas er Hornbæk og Skagen på australsk. En dejlig feriestemning breder sig overalt i skøn kombination med masser af aktiviteter lige fra at vandre i regnskoven til at nyde et gourmetmåltid på en eksklusiv restaurant. Glæd jer. 

Lagune pool og swimup bar på QT Port DouglasQT Port Douglas 4*

Jeres hotel for de 5 nætter i Port Douglas er dejlige QT Port Douglas. Det er et flot designresort i en stor tropisk have, der igen er omkranset af en golfbane. Indretning og design er holdt meget i hvidt og rene linjer med et farverigt strejf af retro. I kan gå til Four Mile Beach på få minutter, og meget mere tager det heller ikke at komme til centrum af Port Douglas med hotellets shuttlebus eller på cykel.

Dag 21
Snorkling ved Great Barrier Reef

Sailaway og Low IslesDe næste dage står på afslapning krydret med spændende udflugter. Selvfølgelig handler en af udflugterne om de lokale koralrev! 

Heldags snorkeltur til Low Isles

I skal opleve en heldagstur med snorkling. Der bliver sat sejl på en katamaran med kurs mod en smuk lagune på koraløen Low Isles ikke langt fra Port Douglas. Her venter snorkling med havskildpadder og koralfisk. Fordelen ved at snorkle her i stedet for ude på revet i åbent hav er det stille vand.

Dag 22
På udflugt til regnskoven

Walkabout forbi hulemalerier i Mossman Grove i Daintree Rainforest, QueenslandEn af de mange vidunderlige ting ved rejser til Australien er naturens mangfoldighed. Også inden for korte afstande. Selv om I bor tæt på hvide strande, kan I derfor også tage på udflugt til tæt regnskov. 

UNESCO-beskyttede Daintree Rainforest

Nord for Port Douglas i Queensland ligger Mossman Gorge og verdens ældste regnskov, Daintree Rainforest. I skal på heldagsudflugt hertil. En lokal aboriginer går med jer og fortæller også om aboriginernes liv og kultur. 

I får frokost på dejlige Silky Oaks Lodge, der ligger smukt i regnskoven ned til Mosmann River. Senere skal i sejle blandt de store saltvandskrokodiller på Daintree River.

Dag 23-24
Afslapning ved stranden

Stranden i Port Douglas, QueenslandNyd de sidste dage på jeres rejse til Australien. Det tropiske klima med sol, sand og vand og den hyggelig stemning i Port Douglas. Tal med jeres rejserådgiver, hvor I ønsker flere udflugter f.eks. til Great Barrier Reef.

Dag 25-26
Hjem fra rejse til Australien

 Great Barrier Reef, AustralienHotellets shuttlebus kører jer tilbage til Cairns, hvorfra flyveturen hjem starter. I lander i Danmark dag 26.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person ved 2 voksne

Fra Great Ocean Road til Great Barrier Reef
RejseperiodeDobbelt
16.11.18 ‑ 30.03.2041.000‑44.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Per Storm, Senior Travel Advisor hos Nyhavn Rejser

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. RING vedr. priser over jul og nytår.

Inkluderet

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda og Europæiske
  • Måltider, transport og andre ydelser, der ikke er nævnt under inkluderet
  • Benzinforbrug og envejsleje på camperen på A$ 165. Betales lokalt

Bemærk

  • Premium Economy Class eller Business Class er muligt mod tillæg, se mere her