• Receptionsområdet udendørs på Alex Hotel, Perth
  • Værelse på Alex Hotel, Perth
  • Lounge- og hyggeområde på mezzaninen, Alex Hotel i Perth
  • Alex Hotel, Perth
  • Restauranten på Alex Hotel, Perth

Alex Hotel, Perth, Australien

Designhotel i hyggelige Northbridge, Perth

Nyd udsigten over Perth fra tagterrassen på Alex Hotel
Læs mere

Det er råt, det er hipt, og det er farverigt. Alex Hotel i Perth i Western Australia er ikke bange for at skille sig ud. Hotellet ligger i et smørhul i Perth fyldt med liv. Gratis cykler og Wi-Fi! 

Enten bliver man betaget af Alex Hotel i Perth, eller også ønsker man sig hen på et traditionelt hotel. Det er enten-eller. For langt de fleste er Alex Hotel dog en stor oplevelse på grund af sin unikke stemning og indretning. 

Alex Hotel, PerthRåt, hipt og farverigt hotel

I den spændende indretning mødes stærke farver i tekstiler og på vægge med rå beton, træ og masser af fine detaljer. Men det bedste er næsten de mange små sociale rum, hvor hotellets gæster kan opholde sig og slappe af. Ideen har været at skabe et hotel som et hjem. Soveværelser til at sove i. Og opholdsrum til at slappe af i og tale sammen i. 

  • Espresso Bar & Lounge i lobbyen
  • Mezzanine Lounge i hjertet af hotellet
  • Mezzanine Breakfast Bar, hvor den inkluderede morgenmad serveres
  • Roof Terrace, en oase med skøn udsigt over nabolaget
  • Shadow Wine Bar & Dining Room – navnet siger det hele

Værelse på Alex Hotel, Perth74 værelser på Alex Hotel i Perth

Alex Hotel i Perth har 74 værelser, der alle er enkelt indrettet på en måde, hvor design og komfort går hånd i hånd. Værelserne er i forskellige størrelser fra de mindste med queensize seng til familieværelser med ekstra køjesenge til børnene. Der er gratis Wi-Fi, og enten har værelset balkon eller vinduer, der kan åbnes, så man kan få frisk luft ind. Ikke noget, man kan tage som en selvfølge på mange hoteller.

Nyd udsigten over Perth fra tagterrassen på Alex HotelHyggelige Northbridge i Perth

Alex Hotel ligger lige i et smørhul i Perth, i Northbridge tæt på finansområdet. Northbridge er en bydel, der syder af liv. Restauranter, cafeer, barer, musiksteder og utallige butikker er klar til at invitere jer indenfor. Start med at få overblik fra den hyggelige tagterrasse. 

Receptionsområdet udendørs på Alex Hotel, PerthGratis cykler til at tage på opdagelse

En by som Perth opleves bedst til fods eller på cykel. Fødderne har I, og cyklerne har Alex Hotel. De er gratis at låne, og det er selvfølgelig også designercykler, som samtidig er nemme at cykle på. Vi kan anbefale at cykle en tur til Kings Park med den botaniske have og skøn udsigt over vandet. God tur!

Steen Grosen Andersen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.