• Ubud Village Resort på Bali
  • Udsigt over området ved Ubud Village Resort, Bali
  • Suite på Ubud Village Resort på Bali
  • Garden Pool Villa. Ubud Village Resort

Ubud Village Resort, Ubud, Bali

Vidunderlige poolvillaer til både par og familier

Ubud Village Resort på Bali
Læs mere

Ubud Village Resort er et af de steder, hvor sjæl og krop med det samme kommer ned i gear. I en sirligt velholdt tropisk have ligger det lækre resort med smukke poolvillaer og et enestående poolområde, hvorfra I kan nyde udsigten ud over frodige haver og rismarker. Fredfyldt og befriende dejligt.

Kvinde i poolen ved Ubud Village Resort på BaliSkabt i skønhedens navn

Ubud Village Resort er skabt i skønhedens navn. Gennemført til mindste detalje fra værelsernes interiør til måden, hvorpå hele resortet integreres i de smukke omgivelser. Intet er tilfældigt, og alligevel er alt naturligt og harmonisk, så man bare nyder det.

Resortet ligger tæt på Bali Ayung-floden 10 minutters gang fra den hellige abeskov og et kvarter fra byens marked. I kan også benytte hotellets cykler eller shuttlebussen, der går hver time.

Garden pool villa på Ubud Village Resort på Bali

Kæmpe poolvillaer med gårdhaver

På Ubud Village Resort kan I se frem til at bo i en villa med stor gårdhave, hvor I kan gå i jeres private pool. Gårdhaverne har daybeds og private pavilloner, så I kan nyde livet både ude og inde. Nogle villaer har desuden spektakulær udsigt over rismarkerne.

Inden for er svalende marmorgulve, og det høje loft til kip skabt i naturmaterialer er smukt som et kunstværk. Der er noget ganske særligt over at have så meget luft omkring sig. Alle villaer har både indendørs og udendørs bad.

Her er 3 typer villaer:

  • Garden pool villa er på 284 m2 med privat tropisk have
  • Rice Field Pool villa er på 294 m2 med spektakulær udsigt over rismarkerne
  • Village Suite villa er 350-380 m2 med spektakulær udsigt over rismarkerne 

Alle villaer er store nok til at huse familier med to børn. Som noget unikt har Nyhavn Rejser en aftale om, at 2 børn under 12 år bor gratis. Børnene vil elske den store, private pool.

Ubud Village Resort på BaliSmukt poolområde

Selv om I har jeres egen pool, er her også et smukt poolområde, hvor man kunne unde alle gæster også at se det fra luften. Så kan man rigtigt se, hvor fint den buede pool danner overgangs fra resortet til omgivelserne, hvor rismarkernes verden folder sig ud som en vifte. Formen sikrer, at alle har en flot panoramaudsigt fra deres solstol.

Ubud Village Resort på Bali

Åben restaurant i to etager

Resortets restaurant er indrettet i balinesisk stil med stor brug af mørkt træ og også her med de smukke, høje lofter. Restauranten er i to etager og åben i siderne, så I forkæles med en kølende brise. Nyd den fremragende mad og udsigten til rismarker og tropiske haver med små damme. 

Overvej bare en enkelt aften at forkæle jer selv med en middag i jeres egen villa oplyst af levende lys – en vidunderlig oplevelse både for par og familier, der vil forkæle hinanden med en unik middagsoplevelse.

Ubud Village Resort på BaliKama Karana Spa

Vil I for alvor have stedets fred og harmoni ind i sjælen, kan I gå i Kama Karana Spa, der tilbyder alskens velgørende behandlinger.

Yoga på Ubud Village Resort, Bali

Yoga og vandring mellem rismarkerne

Hver tirsdag morgen og fredag eftermiddag er der gratis yoga-time med resortets instruktør. Og hver morgen kl. 7 er det muligt at gå med en times vandretur gennem de omkringliggende rismarker med resortets personale.

Mette Nielsen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.