• Bawah Reserve er det perfekte sted til en romantisk ferie
  • Overwater Bungalows på Bawah Reserve, Indonesien
  • Utroligt velbeliggende villaer findes overalt på de i alt 6 øer, som Bawah Reserve i Indonesien strækker sig over
  • To af hotellets Deluxe Beach Suites hver bestående af 3 enkelte bygninger på Bawah Reserve, Indonesien

Bawah Reserve, Indonesien

Barfodsluksus og ultimativt øparadis

Lev blot én meter over havoverfladen i en Overwater Bungalow på Bawah Reserve, Indonesien
Læs mere

Bawah Reserve er et unikt retreat i den lille indonesiske øgruppe Anambas, 300 km nordøst for Singapore. I har 6 frodige tropeøer, 3 uberørte laguner og 13 kridhvide strande helt for jer selv. Omkranset af lysblåt og turkist hav. Det er ganske enkelt en magisk verden. 

Hotellets primære pool med spektakulær havudsigt på Bawah Reserve, BaliPrivate strande og stor infinitypool på bawah

Bawah Reserve har 35 stand-alone suiter der er drysset ud over paradisøen med adgang til en håndfuld private sandstrande og laguner. I har kort sagt paradiset og de enestående omgivelser for jer selv. Der er selvfølgelig også en stor og indbydende infinitypool, hvis man vil være tættere på Bawahs trendy poolbar og loungeområde. 

Ankomst med Bawah Reserves egen vandflyverEventyrlig ankomst i privatfly

Findes der en mere spektakulær måde at ankomme nogetsteds end ved at lande i en vandflyver, der lægger an til molen på en bounty-ø i Indonesien? Ren James Bond. Rejsen til Bawah sker i resortets eget fly på en 80 min. flyrejse fra Batam International Airport. Det eneste I skal koncentrere jer om er udsigten.

I hentes på jeres hotel i Singapore, sejles med hurtigbåd til lufthavnen på den anden side af Singapore-strædet og flyver herefter til Bawah Reserve, hvor en skøn frokost venter jer ved ankomst.

To af hotellets Deluxe Beach Suites hver bestående af 3 enkelte bygninger på Bawah Reserve, BaliBo i hytter på stranden eller på pæle i vandet

Bawah Reserve  gemmer på 19 lækre Beach Suites direkte på stranden med udsigt til en lagune, tre Garden Suites omgivet af jungle samt 11 store bungalows på pæle i vandet, der nås via privat gangbro.

Badeværelset på en Overwater Bungalow på Bawah Reserve, IndonesienIndretningen er afslappet luksus med brug af naturmaterialer som bambus, stråtag og kanvas. Tænk bohemet safari-stil, som bl.a. betyder, at I på Beach Suites kan trække en baldakin til og fra de åbne vægge af gitterpartier i bambus - alt efter hvor tæt I ønsker at være på naturen.

Overwater Bungalows på Bawah Reserve, Indonesien

Ønsker I en mere aflukket bungalow, kan I overveje en Overwater Bungalow, hvor I bor på pæle midt ude på vandet. Alle suiter og bungalows er udstyret med aircon, Wi-Fi, minibar, badekar samt veranda og nem adgang til egen strand. Det store spørgsmål er, om I skal bo på stranden eller på pæle i vandet med udsigt til det turkisblå hav?

Beach Suite, Bawah Reserve, IndonesienVælg mellem:

  • Beach Suite på 70m2 med havudsigt
  • Garden Suite på 70m2 med udsigt over den tropiske have
  • Deluxe Beach Suite på 150m2 med havudsigt og tilhørende pavillon
  • Overwater Bungalow på pæle på 105m2 med havudsigt

Gastronomien er i top på restauranten Tree Tops, Bawah Reserve, IndonesienGourmet, barbecue og velrystede cocktails

Bawah Reserves gourmetrestaurant hedder passende nok Tree Tops og er omgivet af tropisk regnskov med udsigt over lagunen. Ønsker I en romantisk middag, anbefaler vi at booke The Lookout, hvor I kan nyde solnedgangen, mens lanterner lyser loungen op.

Tropisk bar på Bawah Reserve på Bali

Grouper Bar er resortets tilbagelænede sociale knudepunkt nær stranden og poolen og serverer alt fra kaffe og cocktails til Champagne og 18 år gamle highland maltwhisky. Gå heller ikke glip af Jules Verne Bar, der lokker med en panoramisk udsigt samt strandbaren The Boat House, hvor der afholdes BBQ nights.

Tag del i daglig yoga på Bawah Reserve, BaliForkælelse på Aura Spa & Wellness

Benyt jer af de inkluderede yoga-timer, pilates-hold og meditations-sessions, der finder sted både på stranden og en pavillon i den tropiske have. I kan hver især vælge 1 times spabehandling gratis om dagen (30 min. på ankomst- og afrejsedag)i Aura Spa & Wellness, der tilbyder massage, aromaterapi, body scrubs, detox og meget mere.   

Paradisøer og smukke strande, Bawah Reserve, IndonesienAktiviteter og udflugter på Bawah

Der er nok at lave i og omkring Bawah, hvis man da kan slippe solstolen.

Udforsk øhavet omkring jer og sejl ud i katamaran, kajak eller stand up paddle board (SUP), der alt sammen er inkluderet. Eller hvad med en snorkeltur i lagunen? I kan mod betaling desuden tage dykkercertifikat på resortet og dykke blandt tropiske fisk og koraller.

I kan også tage på vandretur i junglen langs fire etablerede ruter centralt på øerne og nyde de smukke omgivelser.

Sejl rundt i kajak til øer og strande under ferien på Bawah Reserve, IndonesienLængere ned i gear? Glæd jer til den udendørs biograf, hvor I kan se film om aftenen og det hyggelige bibliotek med brætspil og underholdning. Og nyd en tropisk stjernehimmel helt fri for lysforurening.

Og fik vi nævnt, at I kan lave en picnic på jeres helt egen strand - som i helt egen, hvor I får en walkie-talkie med, som I kan bruge, når I gerne vil hentes i en lille båd igen.

Bawah Reserve har grønne ambitioner bl.a. med regnvandsindsamling og transition til solenergi.RESORT MED GRØNNE AMBITIONER

Bawah Reserve er designet med henblik på at mindske de negative aftryk på miljøet, herunder øens mangroveskove og koralrev. Resortet arbejder løbende på at effektivisere sit vand- og energiforbrug, herunder med regnvandsindsamling og transition til solenergi.

Bawah Reserve har grønne ambitioner bl.a. for koralrevet, skildpaddernes ynglepladser, plastik indsamling m.m.Samtidig har Bawah Reserve marinebiologer tilknyttet, som sørger for at beskytte ynglepladser for havskildpadder og genskove nødlidende dele af mangroveskoven. I kan også hjælpe resortets personale med at indsamle den plastik, som nogle gange skylder ind på strandene i området - hvis I har lyst.  

Nyd skønne laguner og strande på Bawah Reserve, IndonesienAlt dette er inkluderet i rejsen:

  • Rejsen tur/retur fra Singapore via Batam (taxi, hurtigbåd og vandflyver)
  • Alle måltider (morgenmad, frokost og aftensmad) samt alle ikke-alkoholiske drikke
  • Paddle board, kajak, katamaran-sejlads, snorkling, sejltur i lagunen
  • Yoga, pilates, meditation
  • 1 time spabehandilng pr. person pr. dag  (30 min. på ankomst- og afrejsedag)

Bemærk: Alkohol, motoriseret vandsport og dykning er ikke inkluderet. Børn fra 5 år og op er velkomne på Bawah Reserve.

 

Margit Jørgensen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.