• Poolview suite på Mahamaya, Gili Meno i Indonesien
  •  Mahamaya Resort på Gili Meno
  • Mahamaya Resort på Gili Meno
  •  Mahamaya Resort på Gili Meno

Mahamaya, Gili Meno, Lombok, Indonesien

Intimt, fredeligt og Gilis bedste køkken

 Mahamaya Resort på Gili Meno
Læs mere

På den mindste og fredeligste af de tre Gili-øer, Gili Meno, ligger Mahamaya - en lille perle af et strandresort. Det er perfekt som opladning til rundrejser i Indonesien - og til at fordøje alle de spændende oplevelser fra Lombok og Bali. Her bl.a. er en smuk og fredelig strand med klart vand og god snorkling lige foran.

Snorkling fra stranden

Mahamayas strand er hvid og vandet noget af det klareste i området. Allerede få skridt ude i vandet støder I på de første koraller og en smule længere ude det egentlige rev, der er fyldt med farverige fisk og ofte også skildpadder.

De mange koraller gør strandens sand lidt grovere end normalt, og når man bader kan det være en god idé med et par badesko, hvis man kommer til at træde på rester af korallerne. Men det er en billig pris for at have udsigt til områdets klareste vand og bedste snorkling.

I kan selvfølgelig også bade i en af de to pools (den ene er forbeholdt voksne).

Idyllisk og fredeligt

Fra stranden er der udsigt til Gili Trawangan. Men den korte afstand til trods er der en verden til forskel fra den livlige naboø. Gili Meno og Mahamaya er fred, ro og idyl uden det store og livlige udbud af restauranter og barer. Her tager man til for at koble af, nyde naturen og den smukke strand.

Det tager kun en lille time at gå hele vejen rundt om øen, så det er stadig nemt at komme til andre restauranter, dykkercentre og strandområder.

En bæredygtig tilgang

Allerede fra åbningen var det vigtigt for den sympatiske ejer David, at Mahamaya var baseret på en bæredygtig tilgang – både for at minimere påvirkningen af miljøet og for at sikre, at resortet også blev en gevinst for lokalsamfundet.

Derfor har man bl.a. investeret i et højteknologisk system til at genanvende vand. Værelserne er designet, så de udnytter naturlig luftcirkulation for at minimere behovet for aircondition, og så har man et udpræget fokus på at indkøbe så mange råvarer som muligt til restauranten lokalt.

De fleste af de hjertevarme medarbejdere kommer fra selve Gili Meno, og man arbejder desuden sammen med lokalsamfundet om forskellige aktiviteter, der skal skåne miljøet.

Middage på stranden

Mahamaya har Gili-øernes måske bedste køkken. Glæd jer til asiatiske fusionsretter tilberedt af friske og primært økologiske råvarer.

I det åbne køkken tilbereder kokken maden med et stort smil, inden den lander på jeres bord på stranden.

Og er der nogen bedre måde at slutte dagen på end at spise god mad med sand mellem tæerne akkompagneret af blide bølgeskvulp og oplyst af fakler.

Velkommen og velbekomme.

Kun 20 værelser

Men kun 20 villaer og suiter er der aldrig overbefolktet på Mahamaya. Tværtimod hersker en udpræget intim og nede på jorden-stemning, der dog hverken er kedelig eller forbeholdt romantiske par. Børn er bestemt også velkomne.

Her er 2 strandvillaer, 17 pool view suiter og en enkelt suite med 2 soveværelser, der kan huse familier op til 4 voksne og 2 børn. Alternativt har børnefamilier mulighed for at blive indlogeret i en pool view suite med ekstra senge (det er dog lidt trængt).

Maja Nielsen, Senior Travel Advisor hos Nyhavn Rejser

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.