• Aftenstemning ved poolen på Qunci Villas, Lombok
  • Oceanview værelse på Qunci Villas, Lombok
  • Gardenview værelse på Qunci Villas, Lombok

Qunci Villas, Lombok, Indonesien

Forførende og uprætentiøst resort direkte ud til fredelig strand

Pool på Qunci Villas, Lombok
Læs mere

Vidunderlige Qunci Villas på tropeøen Lombok er et atmosfærefuldt strandresort i fredelige og smukke Mangsit 10 minutters kørsel fra pulserende Senggigi.

Det er et af den slags steder, der er svære at forlade. Man bliver simpelthen forført af alt fra den gennemførte enkelthed og smilende service til havudsigten og ikke mindst de magiske solnedgange.

Tropisk have og udsigt til Bali

De lave bygninger og bungalows er fordelt ud i en stor tropisk have fyldt med palmer. Fra haven er der direkte adgang til 160 meter gylden strand og en vidunderlig udsigt over det klare vand og Bali i horisonten.

Dejlig strand og 3 pools

Med hele 3 pools til kun 79 værelser og villaer siger det næsten sig selv, at der er god plads og altid et sted med fred og ro. Alle 3 er infinity pools direkte ud til stranden med fabelagtig udsigt over Lombokstrædet. En af dem er forbeholdt voksne og en anden er røgfri.

Kunst og minimalisme i skøn fusion.

Alle værelser og villaer er indrettet lyst og enkelt med en tydelig fusion af minimalistisk design og lokal kunst. Det giver en vidunderlig atmosfære. Går I ud på den store terrasse eller balkon, så opdager I hurtigt, hvordan hele resortet også er smukt og enkelt integreret i naturen.

Vælg mellem værelser med udsigt til haven, delvis havudsigt eller direkte havudsigt. Eller en af de store og mere private villaer med egen pool. De største har to og tre soveværelser og er bl.a. velegnede til familier.

Fredelige og smukke Mangsit

Mangsit ligger blot 10 minutters kørsel nord for pulserende Senggigi, men der er en verden til forskel. Hvor Senggigi byder på et pænt udbud af shopping, restauranter og barer, så er Mangsit nærmest den diametrale modsætning med afslappet atmosfære og smuk natur, der kun brydes af bugtens farverige outriggerbåde.

Hvis I vil have brudt idyllen med lidt byliv, er det med andre ord nemt at komme til. Men I vil sikkert hurtigt glæde jer til at komme tilbage til det afslappede liv på Qunci. Og resortets 3 hyggelige restauranter byder på varieret mad, der smager så godt, at man får lyst til bare at blive.

Middage på stranden

Ikke mange andre resorts, og slet ikke af denne størrelse, kan prale af at have tre restauranter, der alle ligger direkte på eller ud til stranden. Der er noget særligt over at kunne mærke havets brise og høre lyden af bølgerne, når man nyder sine feriemåltider.

Quali er navnet på Quncis asiatiske seafood restaurant. Vælg mellem at sidde under taget i den åbne bygning eller direkte på stranden med sand mellem tæerne.

Quah byder på en fusion af det klassiske middelhavskøkken og lokale krydderier i meget afslappede omgivelser.

Nooq er Quncis atmosfærefulde bar, hvor man fx kan nyde solnegangen med en kølig drink eller slappe af med en cocktail af efter middagen. Nooq serverer også lette og friske thai-retter.

Derudover arrangerer Qunci også jævnligt temaaftener med fx BBQ på stranden eller en variation over et lokalt natmarked. Glæd jer også til en tur i den betagende spa, der både er en æstetisk og sansefuld oplevelse. Og til i det hele taget bare at bevæge jer rundt på resortet og blive inspireret af de mange kunstgenstande fra nær og fjern.

Peter Møller

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.