• Udsigt fra Borobudur-templet nær Yogyakarta på Java i Indonesien
  • Prøv kræfter med den gamle hånværkskunst batik på Plataran Borobudur, Java
  • Vandpaladset i Yogyakarta på Java
  • MesaStila på Java har en frodig natur i og omkring sig

4 sansefulde dage på Java

Cykeltur, kulinarisk byvandring og gemte templer i Østens Have

Udsigt fra Borobudur-templet nær Yogyakarta på Java i Indonesien
Læs mere

Oplev Java på cykel med en guide, som viser veje, I aldrig selv ville have fundet. Smag street food i Yogjakarta, besøg oldgamle templer og traditionelle landsbyer. Fire sanserige dage, der har det hele.

Borobudur-templet på Java i IndonesienDag 1: Ankomst til Yogyakarta

I bliver mødt af Nyhavns repræsentant i lufthavnen og køres til jeres hotel The Phoenix Hotel 4*, der er et historisk boutiquehotel midt i stemningsfyldte Yogyakarta. Pak kufferterne ud og hvil jer oven på rejsen.

Resten af dagen er til fri disposition. Måske skal I en tur i poolen eller ud at opleve den gamle kongeby?

Yogyakarta på JavaDag 2: Cykeltur i baglandet og kulinarisk byvandring  

I dag skal I udforske området på en guidet cykeltur. Det er en god måde at opleve kulturen i øjenhøjde. Glæd jer til mødet med lokale unger, der langs vejen hilser på jer med store smil og et rungende ”hi!” I skal også besøge landsbyer og lære om Javas stolte traditioner og nyde roen i de idylliske omgivelser.

I cykler forbi templer ved Prambanan og Sewu, som I skal udforske i morgen. I dag skal I bare flyde med det lokale liv i landsbyer omgivet af rismarker og kokospalmer. Stig af cyklen, find kameraet frem, sug til jer af Javas dagligliv. I cykler tilbage til hotellet, hvor I kan slappe af oven på formiddagens udflugt. 

Cykeltaxa i Yogyakarta på JavaSmag på Java

Yogyakarta er et slaraffenland for foodies. Om eftermiddagen bliver I hentet af jeres guide, som vil vise jer nogle af byens finurlige hemmeligheder på en gåtur. Glæd jer til street food på shoppinggaden Malioboro. I skal smage kopi joss, kaffe tilsat et varmt stykke kul, samt bakmi-nudler fra Pak Pele, hvor folk sidder bænket under kanvassen, hvis de da ikke hygger på tæpper på gaden. 

I kommer forbi sultanens palads, der engang var en by i byen med marked, butikker, skoler og moskeer. Her er også to banyantræer, som ifølge de lokale bringer held, hvis man går imellem dem med bind for øjnene. Turen går videre til Wijilan for at smage byens specialitet gudeg, jackfruit curry. I slutter af ved en madbod, der er populær blandt studerende og familier. Vælg mellem lækre retter, der laves, mens I venter. Skyl det hele ned med den røde urtete wedang uwuh. 

Mætte af mad og oplevelser går I tilbage til The Phoenix MGallery, hvor I har endnu en overnatning. 

Prambanan-templet nær Yogakarta på Java, Indonesien

Dag 3: Udforsk Prambanan-templerne

Find jeres indre Indiana Jones frem. Prambanan-templets ruiner blev først opdaget i 1811 og er det største kompleks af hinduistiske templer i Indonesien. Glæd jer til en guidet tur i området, der er på Unescos liste over verdenskulturarv.

De mere end 1000 år gamle templer tiltrækker over en million besøgende årligt, men fortvivl ej: I dette område, som engang talte 250 bygninger, er der plads til alle. Glæd jer til de centrale templer, som tager sig særligt godt ud ved det årlige hindu-ritual Tawur Agung, hvor onde ånder jages bort. Her får man et spektakulært optrin af recitationer, kimende klokker og papirfigurer i optog. Eller tag plads i friluftsteateret Aksobya, hvor den javanesiske dans Mahakarya i oktober opføres af 200 optrædende i traditionelle klædedragter.

Restauranten Patio på Plataran Borobudur, JavaOvernat i Magelang

I afslutter jeres rundvisning ved den sydlige tempelgruppe, der inkluderer Candi Sajiwan, og køres til Plataran Borobudur Resort & Spa 4+* i Magelang. Mon ikke I får resten af dagen til at gå med afslapning i resortet med udsigt over det frodige højland og Borobudur?

Borobudur-templet nær Yogyakarta på Java i IndonesienDag 4: Solopgang over Borobudur

I dag skal I på en udflugt med privat guide. Det er et syn for guder at se solens første stråler over Borobudur. Det Unesco-beskyttede tempelkompleks tog over 100 år at bygge og er verdens største buddhistiske monument. I starter dagen tidligt, så I kan opleve det magiske syn fri for masserne.

Borobudur stod færdig i 800-tallet, men den nærliggende vulkan Merapi dækkede komplekset helt med aske efter et udbrud og skjulte monumentet i næsten et årtusinde – det blev først genopdaget i 1814. I skal rundt i området og får undervejs alle røverhistorierne. Både set udefra og oppe fra den øverste platform er det et imponerende syn.

MesaStila har sine heste i egne stalde på JavaOplev Livet i landsbyerne fra en hestevogn

Om eftermiddagen går turen til landsbyen Candirejo, og I skal på bedste lokale facon transporteres i en hestevogn, kendt som en andong. Undervejs stopper I ved huse ud til vejen for at se, hvordan de lokale laver kiks af maniokmel, spiller traditionel gamelanmusik og høster og tørrer eksotiske afgrøder som vanilje og chili.

Hvordan vil I fortsætte?

I landsbyen får I også indblik i den traditionelle levevis, inden I om eftermiddagen køres til lufthavnen. Har I lyst, kan I fortætte jeres rejse på Java til MesaStila Resort & Spa 4+*, der byder på wellness blandt kaffetræer og vulkaner.

Tal med vores Indonesien-eksperter om en skræddersyet rejse, der matcher jeres drømme.

Oplevelsen inkluderer:

  • 2 nætter på The Phoenix Hotel 4*
  • 1 nat på Plataran Borobudur Resort & Spa 4+*
  • Guidet kulinarisk byvandring i Jogyakarta 
  • Cykeltur med guide omkring Jogyakarta
  • Guidet besøg i Prambanan-templerne
  • Solopgang over Borobobudur tempelkomplekset med guide
  • Landsby besøg og hestevognskørsel
  • Al transport mellem hoteller og udflugter
 
Margit Jørgensen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.