• Oplev stranden Pantai Merah, el. Pink Beach, der med sin mærkværdige farve står i skarp kontrast til det turkisblå hav
  • Udflugt med paddleboarding i solnedgangens skær i Indonesiens øhav
  • Se solnedgangen fra dækket på skibet The Katharina

Sejleventyr til Indonesiens fjerne kyster og tropeøer

Oplev uberørte strande, komodovaraner og hav-nomader på 7-dages luksuriøs sejltur

Skibet Katharina i al sin pragt
Læs mere

Små sejlskibe har en stor fordel. De kan lægge til ved de smukkeste strande på uberørte øer. På denne udflugt oplever I storslået natur, komodovaraner og djævlerokker og møder Indonesiens mest unikke folkeslag.

Moyo er i sandhed en paradisisk perle i Savuhavet, IndonesienFANTASTISK SNORKLING 

Glæd jer til noget af den bedste snorkling i regionen, når I hver dag lægger til ved en ny bountyø. Koralrevene er i god stand, og jeres kaptajn ved præcis, hvor han skal kaste anker, så I får det perfekte sted at snorkle.

Lad jer i selskab med en kyndig guide fascinere af verdens største øgle, komodovaranenI KOMODOVARANENS FODSPOR

I skal opleve verdens største øgle, komodovaranen, der bl.a. lever på øen Komodo. Dyret kan blive 3 m lang og veje 165 kg, men det er ikke kun størrelsen, der vækker fascination. Dens jagtteknik er et kapitel for sig: Selvom den foretrækker ådsler, jager den også levende dyr. Ser den et bytte, sniger komodovaranen sig ind, bider og slipper igen. Herefter forfølger den byttet i dagevis, indtil dyret omkommer pga. infektionen fra bidet.

I ledsages af en guide, som vil vise jer de fascinerende dyr på sikker afstand.

Oplev stranden Pantai Merah, el. Pink Beach, der med sin mærkværdige farve står i skarp kontrast til det turkisblå havLYSERØD SANDSTRAND I INDONESIEN

Pink Beach, eller Pantai Merah på indonesisk, er en enestående strand med rosafarvet sand. Farven skyldes mikroskopiske dyr, der producerer et rødt pigment på koralrevene. På Pink Beach kan I nyde synet af en skiftende farvepalet af turkis hav, blå himmel, et tropisk landskab og det rosa sand i smuk harmoni.

Oplev jeres aftenmåltid blive fanget blot få minutter inden tilberedning i skibets kabysHAV-NOMADER OG BÅDEBYGGERI

Hav-nomader er betegnelsen for en række folkeslag, der bor i Sydøstasien, og som af nogle også omtales som hav-sigøjnere på grund af deres omrejsende livsstil. I skal opleve Bajau-folkets unikke levevis på pæle over vandet. Glæd jer også til at besøge landbrugssamfund og bådebyggere på fjerne vulkanøer.

Nyd friskfangede skaldyr fra havet, hvor I sejler i IndonesienGOURMET OG KOLDE DRINKS TIL SØS

I skal ikke leve af beskøjter ombord. Besætningen serverer lækker mad på båden og køber frisk fisk og skaldyr fra lokale havne og fiskere undervejs. Der er også vegetariske retter og børnemenuer. I løbet af dagen kommer pursere rundt med kolde håndklæder i middagsheden, frisk juice og kølige drikkevarer, når I trænger. Der er også en velassorteret bar.

Vælg mellem skibene The Katharina og The Ombak Putih på jeres sejleventyr fra Bali til KomodoVALG MELLEM TO FLOTTE BÅDTYPER

Jeres hjem til søs er en luksusyacht med god plads og moderne faciliteter. I kan vælge mellem to forskellige størrelser:

Den 42 m lange Ombak Putih har plads til 24 gæster i 12 kahytter. Der er 6 cabins med dobbeltseng, 2 triple cabins med en dobbeltseng og en enkeltmandskøje (bedst til børn op til 12 år) samt 4 cabins med 2-personers køjeseng. Skibet har 400m2 fællesareal fordelt på to hoveddæk, inkl. en stor salon. Skibet har en besætning på 14 og har sejlet siden 1997.

Den 38 m lange Katharina har plads til 12 gæster i 6 kahytter. Der er 2 cabins med dobbeltseng, 2 triple cabins med en dobbeltseng og en enkeltmandskøje (bedst til børn op til 12 år) samt 2 cabins med 2-personers køjeseng. Her er salon, bar og to soldæk samt et udendørs spiseareal. Skibet har en besætning på 12 og har sejlet siden 1995. 

Udflugt med paddleboarding i solnedgangens skær i Indonesiens øhavBØRN KAN SAGTENS VÆRE MED

Børn er meget velkomne, og bådene er bygget med deres sikkerhed in mente med højere ræling end normalt. Ikke desto mindre skal man være opmærksom på, at pladsen er trang, og at et skib til søs ikke er en legeplads. Det er ikke muligt at medbringe børn u. 2 år. Der er ingen Wi-Fi ombord – til gengæld er der brætspil og masser af muligheder for at boltre sig på land, når I lægger til land.

PROGRAM

Oplev det rige dyre- og planteliv i havet omkring IndonesienDAG 1 – BALIS ÆLDGAMLE KULTUR I TENGANAM OG SKØNNE HAVER I TIRTA GANGGA

I starter dagen med en spektakulær køretur til Østbali, der kendt for uspolerede skove og majestætiske bjerge, risterrasser, templer og strande. I skal møde Aga-folket i den traditionelle landsby Tenganam og slentre gennem Tirta Gangga-paladsets haver.

Jeres hotel ligger ud til stranden med udsigt til Gunung Agung-vulkanen. Slap af ved poolen, lær at snorkle i strandkanten eller besøg de lokale landsbyer. Nyd en velkomstmiddag og solnedgangen over vandet.

Skarp sol ombord the Ombak Putih undervejs på jeres sejleventyr fra Bali til KomodoDAG 2 – FLOT SEJLTUR OVER LOMBOKSTRÆDET TIL SUMBAWA

I går ombord på skibet, der ligger for anker i bugten, og starter dagen med at snorkle ved koralrev fulde af liv. I dag skal I over det 1000 m dybe Lombokstræde og den berømte Wallacelinje. Den er opkaldt efter den britiske naturforsker Sir Alfred Russel Wallace, der i 1800-tallet studerede området og konkluderede, at strædet inddeler dyrelivet i to forskellige kategorier: Hvor dyrelivet på Bali minder om Sydøstasien, så har Lombok mere til fælles med Australasien.

I får frokost ombord på skibet og fortsætter østover. Måske I skal nyde en drink på dækket ved solnedgang?

Besøg et madmarked og oplev lokal indonesisk kulturDAG 3 – SNORKELEVENTYR PÅ KENAWA ISLAND OG HAVNOMADER PÅ BUNGIN ISLAND

I vågner til synet af den lillebitte ø Kenawa Island og dens hvide sandstrande. Efter morgenmaden på skibet kan I snorkle eller paddle boarde i det klare vand – måske får I lyst til også at udforske øens kyst og bagland.

Senere sejler I mod Bungin Island, der er hjem for de såkaldte Bajau-havnomader. De lever på pæle over vandet og lever hovedsageligt af fisk og skaldyr. I skal opleve den næststørste Bajau-bosættelse i Indonesien, der giver et fascinerende indblik i regionens unikke folkeslag. Senere sejler I mod Moyo Island.

Oplev det himmelske Mata Jitu-vandfald på Moyo i Savuhavet, IndonesienDAG 4 – VANDFALD PÅ MOYO ISLAND OG VANDRING TIL KRATERSØEN I SATONDA

I besøger landsbyen Labuan Aji på øen Moyo og vandrer til et vandfald, hvor I kan nyde en svømmetur.

Næste stop er vulkanøen Satonda med en kratersø, der er fyldt med saltvand efter at Mt Tambora gik i udbrud i 1815 og udløste en tsunami. I vandrer op til kanten af krateret og oplever søen, der er omgivet af træer kendt som “Wishing Trees”, fordi man angiveligt kan få sine ønsker opfyldt. Et andet højdepunkt er synet af tusindvis af flagermus, som ved skumringstid forlader øen for at jage på fastlandet. Der bliver tid til at nyde de koralrige farvande med svømmeture og snorkling. Efter solnedgang sejler I videre østover.

Se solopgangens varme lys på Gunung Agung-vulkanen på BaliDAG 5 – SKIBSBYGGERE PÅ PULAU SANGEAN, SNORKLING OG BANTAS HVIDE STRANDE

I vågner op til synet af øen Pulau Sangean, der er kendt for at huse en 1800 m høj og aktiv vulkan. I går i land for at besøge en lille landsby, der kun er beboet i kortere perioder. Af hensyn til sikkerheden kommer de lokale bønder her kun for at passe deres afgrøder og små flokke af vandbøfler. I skal opleve de lokale bådebyggere, der viser eksempler på deres imponerende færdigheder – det er bl.a. de selvsamme tømrere og bådebyggere, der har bygget jeres sejlskib!

Der bliver også tid til en udflugt til nordsiden af øen, hvor I skal se vulkanske gasbobler pible op fra havbunden. Glæd jer også til øen Banta, hvor I kan boltre jer i havet eller vandre i højdedragene. Ud på aftenen skal I videre mod komodovaranernes land.

Oplev makakaber overalt i Indonesien, f.eks. Bali eller KomodoDAG 6 – KOMODOVARANER, PINK SANDSTRAND OG DJÆVLEROKKER

I dag er en særlig dag. Jeres båd ligger for anker ved øen Komodo, der er en af 80 øer i nationalparken af samme navn og hjem for verdens største nulevende øgleart. I går i land ved parkstationen ved Loh Liang, hvor en vagt vil vise jer øens imponerende komodovaraner fra en sikker afstand. Måske ser I også rådyr og vildsvin, foruden sjældne orkideer og palmyrapalmer. I sejler øen rundt til Komodo Village, hvor I kan købe kunsthåndværk.

I skal også se den ”røde strand” ved Pantai Merah, der får sit navn de røde koralpartikler, som farver det hvide sand pink. Glæd jer til en svømmetur i et af de mest imponerende koralrev i Indonesien og ved Makassar Reef kan I være heldige at dykke med djævleerokker. I slutter dagen ved Gili Lawa Darat med et vandretur til en bakketop for at nyde en magisk solnedgang.

Middagsmåltid ombord på skibet The Ombak PutihDAG 7 – DYRELIV PÅ RINCA ISLAND, HAVNOMADER OG AFSKEDSMIDDAG UNDER STJERNERNE

I besøger parkstationen ved Loh Buaya på øen Rinca Island. Jeres parkvagt vil vise jer komodovaraner i vildnisset, og I kan også være heldige at se aber og vandbøfler. Udsigten fra toppen af højdedragene er fantastisk.

Om eftermiddagen kan I snorkle ved den smukke ø Siaba og I har også mulighed for at besøge naboøen Kukusan, der er kendt for at huse et samfund af hav-nomader. Om aftenen går I i land på en ubeboet ø, hvor I kan se frem til en barbecue med sand mellem tæerne. Besætningen giver en afskedskoncert med lejrbål, guitar og sang under stjernerne.

Kulinarisk oplevelse undervejs på sejleventyret fra Bali til KomodoDAG 8 – KRIGERDANS I MELO, FARVELFROKOST PÅ BÅDEN OG FLYREJSE TIL BALI

Der er tid til en sidste svømmetur fra morgenstunden, inden jeres kaptajn sætter kurs mod Labuan Bajo. I besøger landsbyen Melo, hvor I skal opleve ‘Caci,’ en rituel kampdans mellem to stærkmænd, der til lyden af traditionel musik giver en opvisning i lynhurtige bevægelser og evner udi kunsten at undgå et piskesmæld fra modstanderen/dansepartneren. Landsbyen kigger med og præsenterer jer for andre traditionelle danse.

Efter opvisningen får I frokost på båden, inden I køres til lufthavnen og flyver til Bali.

BEMÆRK:

Den beskrevne tur kan også gøres den modsatte vej, hvis det passer bedre med jeres afrejsedatoer.

Rasmus Købgaard

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.