• Snorkling i Bunaken National Park ud for det nordlige Sulawesi
  • Abe i Tangkoko National Park på det nordlige Sulawesi
  • Tarsier, også kaldet spøgelsesabe, i Tangkoko National Park på det nordlige Sulawesi
  • Farverige fisk og koraller ved Bunaken Island ud for det mordlige Sulawesi

Spøgelsesaber og snorkeleventyr på Sulawesi

8 dage med cykeltur, jungle og koralrev på Nordsulawesi og Bunaken Island

Snorkling i Bunaken National Park ud for det nordlige Sulawesi
Læs mere

Kom ud i den smukke natur på det nordlige Sulawesi i Indonesien med cykeltur gennem landsbyer og rismarker. Bestig en vulkan, tag på vandretur i junglen med naturguide og oplev snorkel- og dykkereventyr på tropeøen Bunaken Island.

Tarsier, også kaldet spøgelsesabe, i Tangkoko National Park på det nordlige Sulawesi

En rejse til det nordlige Sulawesi byder på autentisk kultur og smuk natur både ved kysterne og i det frodige højland. Denne rejse til Sulawesi koncentrerer sig primært om naturen, men sig til jeres guide, hvis I også vil bruge tid på at udforske f.eks. lokale markeder. I skal dog være forberedt på, at her kan dagens tilbud godt være rotter, slanger, flagermus og hunde, der ikke nødvendigvis behandles efter danske forskrifter.

Cykeltur og jungletur på Sulawesi

Først skal I på en smuk cykeltur gennem de lokale landsbyer, hvor I får et kig til dagligdagen på Sulawesi. Turen går også ud langs rismarkerne og til den store vulkansø Tondano. I vil bade i varme kilder og komme på en relativt let vandretur til toppen af Mahawu-vulkanen, før rejsen går til Tangkoko, der er en beskyttet regnskov. Her skal I nyde det utrolige fugleliv og prøve at se de bittesmå – og desværre udrydningstruede – spøgelsesaber.

Snorkling i Bunaken National Park ud for det nordlige SulawesiSnorkeleventyr og strande ved Bunaken Island

Bunaken Island er en tropeø lige nord for Sulawesi. Øen er kendt for at være blandt de bedste snorkel og dykkersteder i verden. Glæd jer til en undervandsverden uden lige. Biodiversiteten er ekstrem høj og sigtbarheden ofte på helt op til 35-40 meter. En del af nationalparken er helt op til 1500 m dyb, hvilket fører til stabil strøm og dermed masser af føde i vandet. Det giver ideelle forhold for koraller, dyreliv og ikke mindst dykkere og snorklere.

Her har I 4 overnatninger og god tid til at udforske det utrolige marineliv og til at slappe af på strandene.

Det farverige marked i Tomonon på det nordlige SulawesiHoteller og homestay udvalgt for beliggenhed

På jeres rejse til Sulawesi prioriterer vi som udgangspunkt stemning og beliggenhed frem for komfort i valget af hoteller.

I Tomohon skal I bo på Gardenia Country Inn 3*, der har både værelser og bungalows i en smuk have fyldt med blomster, buske, træer og fiskedamme.

Tangkoko Lodge 2* er fugleelskernes paradis – og dyreelskernes med! Det hyggelige homestay har 7 enkle bungalows med eget bad. Nærmeste naboer er næsehornsfugle og aber. Stedets restaurant får generelt stor ros for bl.a. sine karryretter.

Tha Village Bunaken 3* på tropeøen Pulau Bunaken et mindre bungalowhotel i en tropisk have ud til stranden. Her er en lille pool, spa og restaurant.

Tomohon og Tangkoko rummer ikke nogle nævneværdige alternativer, men hvis I vil slutte ekstra godt af, er er det muligt at opgradere til et lækkert 4* resort på egen ø ved Bunaken.  

Vulkankrateret ved Tomohon på det nordlige SulawesiProgram

 

Dag 1: I ankommer til Manado på Sulawesi

I ankommer til Manado på det nordlige Sulawesi, hvor Nyhavn Rejsers lokale repræsentant står klar til at byde jer velkommen i lufthavnen. En ca. 1½ times køretur bringer jer til jeres hotel i Tomohom.

I skal bo på Gardenia Country Inn 3*, der har både værelser og bungalows i en smuk have fyldt med blomster, buske, træer og fiskedamme.

2 overnatninger på Gardenia Country Inn 3* i Chalet Room med morgenmad.

Dag 2: Cykeltur ved vulkansøen Tondana

Efter morgenmaden bliver I hentet på jeres hotel og kørt til byen Tondano, hvor cyklerne venter. Nu skal i ud på en dejligt aktiv tur i skøn natur. Når man cykler, kommer man helt tæt på de lokale liv, man kan nemt stoppe for at tage billeder og nyde udsigter, og frisk luft og lidt motion på rejsen er dejligt.

Turen går gennem små landsbyer og langs rismarkerne og til den 42 km2 store kratersø Tondano. Efter cykelturen kører I til varme kilder for at løsne op og slappe af, før turen går retur til hotellet.

Abe i Tangkoko National Park på det nordlige SulawesiDag 3: Til vulkanens top og regnskoven Tangkoko

Tidlig morgen kører I af sted til den 1.300 m høje vulkan Mahawu, der senest var i udbrud i 1999. Her skal i gå op til toppen. Men fortvivl ikke, I starter jeres vandretur i 1.000 meters højde, og toppen er nået en lille time senere.

Krateret er 180 m bredt, og 140 m nede kan I se en smuk kratersø. Det er fascinerende at kigge ned i en vulkan og forestille sig, at dette er en dør til jordens glødende indre. 

Kigger I ud mod omgivelserne, har I panoramaudsigt til bjergene Lokon og Manado Tau, kysten og nationalparken Bunaken. På vej til fugle- og dyreparadiset Tangkoko, hvor I skal overnatte, stopper I ved en landsby for at se, hvad de lokale landmænd frembringer af alt fra muskatnød til kandiseret frugt og snacks.

2 nætter i enkel bungalow på homestay, Tongkoko Lodge 2*, inkl. morgenmad og aftensmad

Hornbill i Tangkoko National Park på det nordlige SulawesiDag 4: I junglen i Bunaken National Park

Fugleelskere fra nær og fjern valfarter til Tangkoko for det rige fugleliv med kingfishers, næsehornsfugle, papegøjer, høge og omkring 150 andre arter. 

Junglen huser også sorte makakaber og stjernen blandt alle pattedyrene er de bittesmå spøgelsesaber, der er truet af udryddelse. Det skyldes blandt andet en pludselig mode med at have dem som kæledyr. I har chancen for at se dem i det miljø, hvor de hører hjemme. De store øjne er skabt til skumringslys, så de kommer frem tidlig morgen og sen eftermiddag. I går af sted både morgen og eftermiddag med en naturguide.

Alle måtider inkluderet denne dag.

Snorkling i Bunaken National Park ud for det nordlige SulawesiDag 5: Til snorkelparadiset Bunaken Island

I forlader nu junglen for at tage mod nye natureventyr under havoverfladen ved Bunaken Island. På vej til havnen, stopper I ved et stort hulesystem, som japanerne tvang de lokale til at udhugge i bjerget under anden verdenskrig. Hulerne blev brugt til lagre og beskyttelsesrum og er en væsentlig del af Sulawesis historie.
 
En båd bringer jer til Bunaken Island, hvor I skal bo 3 nætter på The Village Bunaken 3* inkl. alle måltider.

Dag 6-7: Snorkling ved Bunaken Island

De næste dage kan I slappe af ved stranden, ved poolen og i spaen, men mest af alt i vandet ved de forrygende koralrev.

Snorkler I, ligger revet på blot 3 m dybde, mens dykkere kan nyde wall dives i særklasse. Her er masser af fisk fra klovnfisk over barracudaer til rokker. I kan møde skildpadder og nyd også revets søstjerner i alle farver. Revet er samtidig kendt for sine mange arter af kæmpemuslinger. 

Tæt regnskov i Tangkoko National Park på det nordlige SulawesiDag 8: Farvel til det nordlige Sulawesi

Jeres rundtur på det nordlige Sulawesi er ved at være slut. I sejler fra Bunaken Island til Manado, hvor I bliver kørt i lufthavnen for hjem- eller vidererejse. 

Turen Inkluderer privat bil, guide og chauffør (dog ikke på Bunaken), alle nævnte udflugter og måltider (daglig morgenmad, 3 x frokost og 5 x aftensmad)

Rasmus Købgaard

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.