• MesaStila på Java har en frodig natur i og omkring sig
  • Borobudur-templet nær Yogyakarta på Java i Indonesien
  • Lækker infinitypool på jeres egen terrasse i Bella Vista Villaen på MesaStila, Java
  • Restauranten Patio på Plataran Borobudur, Java
  • Pool med havudsigt fra Jamahal Private Resort & Spa, Bali

Javas skatte og Balis harmoni

Fra Javas kongeby, templer og højland til forkælelse og strande på Bali. 14 dage fra 23.000 kr.

Glæd jer til:

Forunderlig solopgang over Borobudur-templet

Kulinariske vandring i Javas kongeby, Yogyakarta

Guidet cykeltur til landsbyer i Østens Have

Velvære blandt kaffetræer og vulkaner på MesaStila 4+*

Badeferie, spa og gourmet på Balis Jamahal 4+*

Læs mere

Dette er rejsen for jer, der ikke vil gå på kompromis med hverken oplevelser eller hoteller. Vi har kombineret udflugter og eventyr i oversete Java med et vidunderligt strandhotel på Bali, hvor I får forkælelse for alle pengene med middage og spa inkluderet.

Lokale oplevelser i Javas højland

Rejsen starter i Javas smukke højland i den gamle kongeby Yogyakarta. I bor på det historiske boutiquehotel The Phoenix 4*, der ligger inden for gåafstand af Marliboro-gaden med dens liv, street food og shopping.

De næste dage skal I opleve landsbyerog naturskønne omgivelser på en guidet cykeltur i det grønne bagland og smage noget af Javas bedste street food på en kulinarisk byvandring gennem Yogyakartas gadekøkkener. 

På besøg i oldgamle templer og lokale landsbyer 

Denne rejse inkluderer også guidede ture til to tempelbyer, der er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. I skal udforske Prambanan, det største kompleks af hinduistiske templer i Indonesien, og se solen stå op over Borobudur, verdens største buddhistiske monument.  

I skal også opleve hverdagslivet i en lille landsby, hvortil I ankommer standsmæssigt i hestevogn, kendt som en andong. I bliver klogere på de lokales levevis og hører måske tonerne af traditionel gamelanmusik. I bor på Plataran Borobodur Resort & Spa 4+* med Borobodur i baghaven.

Wellness og naturoplevelser i Javas højland

Turen går nordpå i højlandet, hvor I skal bo på det idylliske resort MesaStila Resort & Spa 4+* blandt kaffetræer og vulkaner. I er omgivet af vulkaner og en tropisk have og kan nyde dagene i jeres villa, forkæle jer med massage og spa eller tage på et jungletrek. Hvis I da ikke bare nyder udsigten fra poolkanten. 

Ned i gear på Bali

I fortsætter til Balis skønne strand Jimbaran, hvor I skal bo på voksenhotellet Jamahal Private Resort & Spa 4+*. Stranden har ry for at være Balis bedste, og trods lovprisningerne er Jimbaran ikke overrendt. Og her er rig mulighed for at fornemme det lokale liv. I sætter helt selv tempoet for dagene. Slap af i jeres villa og nyd de tre spabehandlinger og to middage, der er inkluderet i jeres rejse.

Skræddersyet rejse til Java og Bali

Alle rejser til Bali kan skræddersyes efter jeres drømme, og det er naturligvis også en mulighed at tage børn med på denne skønne rejse. Ønsker I mere end 14 dage på Bali, anbefaler vi, at I tilføjer et par dage i kunstnerbyen Ubud på Como Uma 4+* - eller på Balis naboø Nusa Lembongan, hvor I f.eks. kan bo på Batu Karang 4*

Tal med vores Indonesien-eksperter om de mange muligheder samt priser for rejser med børn.

Program

Dag 1-2
I rejser til Java

Cykeltaxa i Yogyakarta på JavaI rejser fra Danmark på dag 1 og ankommer til Denpasar på dag 2, hvorfra I flyver videre til Yogyakarta. Vel fremme bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres boutiquehotel The Phoenix 4* i det centrale Yogyakarta, hvor I har to overnatninger.

Overalt på The Phoenix Hotel findes arkitektoniske skønheder som dette

I er inden for gåafstand af den centrale shoppinggade Malioboro, men I kan også bare puste ud oven på rejsen med en dukkert i poolen eller en velrystet cocktail i pianobaren. 

Opdag Java fra cykelsadlen på jeres Bali-rejse

Eventyret starter

Forude venter 4 dage med store oplevelser i Yogyakarta og højlandet. Glæd jer til at opleve Java på cykel med en guide, som viser vej til rismarker og landsbyer, smag spændende street food i listige sidegader og lad jer bjergtage af oldgamle templer og ruinbyer, der hører til Indonesiens allerstørste.

Dag 3
Cykeltur i baglandet og kulinarisk byvandring

Yogyakarta på JavaI dag skal I udforske området på en guidet cykeltur. Glæd jer til mødet med lokale unger, der langs vejen hilser på jer med store smil og lær om Javas traditioner i de små landsbyer. Nyd udsigten til rismarker og kokospalmer, stig af cyklen, find kameraet frem og sug til jer af Javas dagligliv. Efter en spændende udflugt cykler I tilbage til hotellet for at lade op til eftermiddagens eventyr. 

Vandpaladset i Yogyakarta på JavaSmag på Java

Yogyakarta er et slaraffenland for foodies og I skal på en guidet gåtur i lokale lækkerier. Glæd jer til street food på Malioboro-gaden. I skal smage kopi joss, kaffe tilsat varmt kul, samt bakmi-nudler fra Pak Pele, hvor folk sidder på tæpper på gaden. I kommer forbi sultanens palads, inden I slutter af ved en madbod i Wijilan, hvor de lokale specialiteter laves, mens I venter. Skyl det hele ned med den røde urtete wedang uwuh. 

Mætte af snacks og sanserige indtryk går I tilbage til hotellet. Eller måske skal I lige shoppe souvenirs på Malioboro?

Dag 4
Udforsk Prambanan-templerne

Prambanan-templet nær Yogakarta på Java, IndonesienFind jeres indre Indiana Jones frem. Prambanan lå længe glemt af verden under frodig vegetation og blev ikke genopdaget før. Det er det største kompleks af hinduistiske templer i Indonesien, og I skal på en guidet tur i det fascinerende område, der er på Unescos liste over verdenskulturarv. 

De 1000 år gamle templer tiltrækker en million besøgende årligt, men fortvivl ej: I dette område, som engang talte 250 bygninger, er der plads til alle. Glæd jer til de centrale templer, som tager sig særligt godt ud ved det årlige hindu-ritual Tawur Agung, hvor onde ånder jages bort. Eller tag plads i friluftsteateret Aksobya, hvor den javanesiske dans Mahakarya i oktober opføres af 200 dansere i traditionelle klæder.

Prøv kræfter med den gamle hånværkskunst batik på Plataran Borobudur, JavaOvernat på Plataran Borobudur

Efter en oplevelsesrig dag skal I videre til jeres resort Plataran Borobudur Resort & Spa 4+* i Magelang, hvor I resten af dagen kan nyde det frodige højland og tempelkomplekset Borobodur i baghaven.

Dag 5
Solopgang over Borobudur og landsbybesøg

Udsigt fra Borobudur-templet nær Yogyakarta på Java i IndonesienDet er et syn for guder at se solens første stråler over Borobudur, der er verdens største buddhistiske monument. I bliver hentet af jeres private guide og starter dagen tidligt, så I kan opleve det magiske syn fri for masserne – og så I kan nyde en solopgang, I sent glemmer. 

Borobudur stod færdig i 800-tallet, men et voldsomt udbrud fra Merapi-vulkanen dækkede området med aske og skjulte monumentet i næsten et årtusinde – det blev først genopdaget i 1814. I skal rundt og får alle røverhistorierne. Både set udefra og oppe fra den øverste platform er det et imponerende syn.

Tæt på det lokale liv

Om eftermiddagen går turen til landsbyen Candirejo i en lokal hestevogn, kendt som en andong, og får undervejs indblik i de lokales levevis. Måske hører i tonerne af traditionel gamelanmusik og ser de lokale høste og tørre eksotiske afgrøder som vanilje og chili. 

Om eftermiddagen køres I til jeres wellness-retreat blandt kaffetræer og vulkaner på MesaStila Resort & Spa 4+*

Dag 6-7
Forkælelse i Javas højland

MesaStila på Java har en frodig natur i og omkring sigDe næste par dage står den på ren afslapning. MesaStila Resort og Spa er et luksusretreat i unikke omgivelser med en togstation fra kolonitiden og traditionelle Joglo-villaer spredt ud over en charmerende kaffeplantage.

Omgivet af vulkaner, en tropisk have og hundredvis af kaffetræer skal I nyde dagene med fantastiske udsigter, jeres skønne villa og en stor pool. Forkæl jer selv med lidt massage, morgen-yoga eller prøv det tyrkiske bad, som resortet tilbyder som det eneste i Indonesien.

MesaStila har ifølge hotellet selv Javas eneste autentiske tyrkiske hammamHvis I kan løsrive jer fra retreatet, er der masser af muligheder for udflugter. Tag på et trek i junglen eller bliv undervist i den indonesiske kampsport Pencak Silat – det får med garanti kalorieforbrændingen i vejret!

Dag 8-12
Sol og strand i Jamahal på Bali

Pool med havudsigt fra Jamahal Private Resort & Spa, BaliDag 8 er store flyttedag, når I skifter Javas højland ud med Jimbaran-stranden på Bali. Turen går dog først til Yogjakarta, hvor en flyvetur på en times tid tager jer direkte til Denpasar på Bali. Her hentes I i lufthavnen og ankommer efter en kort køretur til jeres strandresort Jamahal Private Resort & Spa 4+*.

Jamahals villaer er opført i en raffineret balinesisk stil med moderne faciliteter. Alle villaer har hver sin lille tropiske oase, tæt på den store laguneformede pool, og kun 400 m fra den berømte Jimbaran-strand, der hører til Balis absolut bedste.

Spa Pool Villa på Jamahal Private Resort & Spa, BaliHelt ned i gear på stranden

Fredfyldte Jamahal er kun for voksne, så nyd beach clubben på stranden eller dyp jer i poolen. Brug dagene til at komme helt ned i gear eller tag på udflugter i området. Det eneste, der er sikkert, er, at I skal nyde 3 x inkluderede massage og 2 middage.

Vil I opgradere til en villa med pool på Jamahal?  Så tal med vores Indonesien-eksperter, når I booker rejsen.

Dag 13-14
Afrejse og ankomst til Danmark

Jamahals Beach club på Jimbaran BeachNyd de sidste timer ved stranden, inden turen går til lufthavnen, hvor I sætter kurs mod Danmark. I ankommer i København på dag 14.

Ikke helt klar til at vende hjem?

Hvis I ønsker at opleve endnu mere af Bali, anbefaler vi nogle dage i kunstnerbyen Ubud på Como Uma 4+*, eller måske drømmer I om krystalklart vand og livet på en ø? Vi arrangerer gerne nogle dage på Balis naboø Nusa Lembongan, hvor I f.eks. kan bo på Batu Karang 4*.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person ved 2 voksne

VOKSENPRIS

Javas skatte og Balis harmoni
RejseperiodeDobbelt
21.09.19 ‑ 23.12.1923.000‑27.000
24.12.19 ‑ 06.01.2027.000‑30.000
07.01.20 ‑ 25.02.2025.000‑27.000
26.02.20 ‑ 29.03.2022.000‑24.000
30.04.20 ‑ 25.06.2023.000‑25.000
26.06.20 ‑ 06.09.2026.000‑30.000
07.09.20 ‑ 31.10.2024.000‑26.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Peter Richard Jørgensen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier. RING vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda

Bemærk

Inkluderet på Jamahal

  • Morgenmad
  • 2 x middage (ekskl. vine)
  • Gratis minibar (øl og soft drinks - fyldes op en gang dagligt
  • 3 x 60 min. par-massage for 2 voksne
  • 1 x blomsterbad
  • 1 x tøjvask (12 stk)