• Damai Lovina, Bali
  • Sunrise cruise på Spa Village Tembok på Bali
  • Meditation på Spa Village Tembok
  • Ubud Village Resort på Bali
  • Ubud Village Resort på Bali
  • Ubud Village Resort på Bali

Spis, bed, elsk på Bali

Gastronomi, spiritualitet og romantik, 12 dage fra 17.000 kr.

Glæd jer til:

"Spis" på The Damai 4+ i Lovina

"Bed" på Spa Village Tembok 4+ i Tembok

"Elsk" på Ubud Village Resort 4+ i Ubud

Spa-behandlinger, yoga-timer og morgentrekking gennem rismarker

Spændende måltider og aktiviteter, der passer til temaerne

Læs mere

Oplev romantikken blomstre på Bali på et luksuriøst eventyr inspireret af den amerikanske forfatter Elizabeth Gilberts bestseller Spis, Bed, Elsk, der blev filmatiseret med Julia Roberts i hovedrollen. En af vores mest efterspurgte rejser til Bali.

Rejs i fodsporene på Elizabeth Gilbert og Julia Roberts og oplev de omgivelser, der fik dem til at forelske sig i en af verdens smukkeste øer.

Vi har genskabt bogens centrale temaer og nøje udvalgt nogle af Balis smukkeste og mest atmosfærefulde hoteller, der har hver deres unikke karakteristika.

I vil stifte bekendtskab med steder og scenerier fra filmen og bogen, der er baseret på en sand historie. Og I vil ikke mindst opleve øens betagende mangfoldighed, der folder sig ud i alt fra naturen til kulturen og maden, når I bliver ført væk fra alfarvej for at opleve Balis sjæl.

Måltider, udflugter og aktiviter

The Damai i Lovina er inkluderet både en frokost og en middag på hotellets hæderkronede restaurant. Og så skal I også på en tidlig delfinsafari.

I Spa Village Tembok er inkluderet 2 middage, 2 frokoster, 2 spabehandlinger og deltagelse i de daglige yoga-timer.

Og I Ubud Village Resort er bl.a. inkluderet 1 middag, udflugt til Petulu Village, morgentrekking gennem rismarkerne og deltagelse i yoga-timer.

FORLÆNG REJSEN MED 3 NÆTTER PÅ Belmond JIMBARAN PURI 4+*

Belmond Jimbaran Puri spreder sine bungalows og villaer ud under palmerne i en stor og frodig have på en af Balis bedste strande. Her kan I nyde det dejlige vejr fra hængekøjen på bungalowens veranda, svømme en tur i det Indiske Ocean eller nyde et delikat måltid på strandrestauranten.

Jimbaran byder på en behagelig tilbagelænet atmosfære langs den lange og gyldne strand. Når man skuer ud over havet, pryder farverige fiskerbåde bugten. Er man morgenmenneske er her to spændende markeder at gå på opdagelse i: Bag hotellet ligger et af Balis bedste ferskvaremarkeder. Og på den nordlige del af stranden ligger øens berømte fiskemarked. Oplev den intense atmosfære og det lokale leben, når et hav af fisk hver morgen landes fra bugtens mange fiskerbåde.

Læs mere Belmond Jimbaran Puri

Program

Dag 1
Afrejse fra København

Solopgang over rismarker og bjerge på Bali i IndonesienAfrejse fra København mod Bali.

Dag 2-5
"Spis" - Damai

Damai Lovina, BaliDet lille og atmosfærefyldte resort Damai ligger i Lovina få timers kørsel fra det sydlige Balis hektiske turistområder. Her, i smukke og intime omgivelser på øens rolige nordkyst, indleder I jeres Bali-eventyr.

Nyd den spektakulære udsigt fra infinity-poolen og oplev solen gå ned bag Javas vulkaner, når dagen går på hæld. 

Glæd jer til Damais nyfortolkninger af det traditionelle balinesiske køkken, der har høstet flere priser for sit innovative cuisine. En del af hemmeligheden er kokkens brug af økologiske råvarer, hvoraf mange dyrkes i resortets egen urtehave.

The Lovina Resort på BaliSKALDYR, URTEBED OG DELINSAFARI

Her bliver hentet inspiration fra alle verdenshjørner - bliv fx ikke overrasket, hvis I finder japansk Wagyo-oksekød på tallerkenen.

Når det er sagt, så er langt de fleste råvarer hentet ferske i nærområdet, og man udnytter selvfølgelig den lette adgang til friske fisk og skaldyr.

Damai Lovina, BaliHummer, tigerrejer, kammuslinger, krabber og selvfølgelig den delikate red snapper er hyppige indslag på menukortet. Tilsæt dem lidt frisk chili, hvidløg, kokos, lime, og hvad det lokale urtebed ellers tilbyder, skyl det ned med et glas kold hvidvin og nyd roen, den magiske atmosfære og frem for alt udsigten ovet Lovina og havet, der folder sig ud for foden af bjerget.

I løbet af opholdet har vi, ud over morgenmad, inkluderet en 3-retters middag, en 2-retters frokost samt en delfinsafari.

Overnatning på Damai i en Deluxe Villa, inkl. morgenmad.

Dag 5-8
"Bed" - Spa Village Tembok

Spa Village Tembok på BaliFra Lovina bevæger I jer nu mod øst. Turen går til den charmerende landsby Tembok på det nordøstlige Bali.

I skal bo på Spa Village Tembok, der er en lille, tropisk oase langt fra alfarvej. Fokus her er på afslapning, massage og åndelig ro. Kom ned i gear og få fornyet energi med terapeutiske spa-behandlinger, yoga og afslapning ved den smukke pool.

Yoga med udsigt på Spa Village Tembok på BaliResortet ligger helt ned til vandet og kun Nordbalis sorte vulkansand adskiller restauranten fra Det Indiske Oceans bølgeskvulp. I baglandet rejser Balis majestætiske vulkaner sig mod himlen, mens der i landsbyen hersker en fredfyldt atmosfære.

Spa Village Tembok, BaliFriskfanget fusion mellem øst og vest

Resortets fokus på spiritualitet og velvære passer godt ind i balinesisk mentalitet. Maden er også tænkt ind i det overordnede koncept med friske råvarer, som fanges i havet ud for Tembok og høstes hos lokale bønder.

Samlet tænkes det ind i et sundt og velsmagende fusionskøkken af Øst og Vest. Den friske duft af hav, der strømmer ind med aftenbrisen gennem resortets åbne restaurant ud til stranden, bidrager til en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige.

Ud over 3 overnatninger i et Kamar Room med morgenmad har vi inkluderet 2 x 3-retters middag, 2 x 3-retters frokost, 2 x 50-minutters spa-behandling, gratis deltagelse i yoga-timer samt diverse andre daglige aktiviteter.

Overnatning på Spa Village Tembok i et Kamar Room, inkl. morgenmad.

Dag 8-11
"Elsk" - Ubud Village Resort

Udsigt over området ved Ubud Village Resort, BaliI udkanten af Ubud gemmer Ubud Village Resort sig mellem palmetræer og grønne rismarker. Her kan I for alvor lade romantikken blomstre i en intim villa med privat pool.

Ubud Village Resort på Bali

Kunstnerbyen ubud

Ubud, Balis berømte kunstnerby, folder sig ud med lave huse på begge sider af Tjampuhan-floden. Flodens jungeklædte sider og de mange rismarker gør sceneriet til en æstetisk oplevelse i sig selv.

Inde i centrum venter små kunstgallerier, fortorvscaféer og hyggelige restauranter. Suppler evt. med en cykeltur gennem det frodige landskab og små landsbyer, rafting ned ad den brusende Ayung-flod eller en afslappende massage på hotellet.

Overnatning på Ubud Village Resort i en Garden Pool Villa, inkl. morgenmad. Desuden har vi inkluderet 1 x 3-retters middag.

Fra værelsets balkon og restaurantens terrasse har I smuk udsigt over dalen, hvor grønne rismarker fungerer som smukt bagtæppe og naturens betagende lyde udgør et atmosfærefyldt soundtrack.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person ved 2 voksne

Spis, bed, elsk, 12 dage på Bali
RejseperiodeDobbelt
27.08.19 ‑ 15.12.1916.000‑18.000
16.12.19 ‑ 30.12.1919.000‑22.000
31.12.1923.000‑25.000
01.01.20 ‑ 25.02.2018.000‑20.000
26.02.20 ‑ 25.06.2016.000‑18.000
26.06.20 ‑ 31.10.2017.000‑20.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

tillæg pr. person for 3 ekstra nætter på Jimbaran Puri Bali 4+*

3 nætter på Jimbaran Puri Bali
RejseperiodeDobbelt
27.08.19 ‑ 31.10.194.000‑6.000
01.11.19 ‑ 25.12.192.000‑4.000
26.12.19 ‑ 02.01.205.000‑7.000
03.01.20 ‑ 28.06.202.000‑4.000
29.06.20 ‑ 31.08.205.000‑7.000
01.09.20 ‑ 25.12.202.000‑4.000
26.12.20 ‑ 02.01.215.000‑7.000
03.01.21 ‑ 05.01.212.000‑4.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Maja Nielsen, Senior Travel Advisor hos Nyhavn Rejser

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier. RING vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly København-Bali t/r.
  • Lufthavnsskatter
  • Al transport mellem lufthavne, hoteller og oplevelser
  • 3 nætter The Damai 4+*, Lovina. Seaview villa. Inkl.:
    - Morgenmad
    - 1 tre-retters middag
    - 1 to-retters frokost
    - Delfinsafari
  • 3 nætter på Spa Village Tembok 4+*,  Tembok. Kamar room inkl.:
    - Morgenmad
    - 2 tre-retters middage
    - 2 tre-retters frokoster
    - 3 gange spabehandling a' 50 minutter
    - Gratis yogatimer samt diverse aktiviteter
  • 3 nætter på Ubud Village Resort 4+, Ubud. Garden pool villa inkl.:
    - Morgenmad
    - 1 tre-retters middag
    - 1 massage
    - Udflugt til Petulu Village
    - Morgentrekking i Ubuds rismarker
    - Gratis yogatimer

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikringer, vi anbefaler Gouda
  • Måltider og andre ydelser, der ikke er nævnt under inkluderet

Bemærk

Det inkluderede på hotellerne gælder for to personer.