Glæd jer til:
Fortryllende flodsafari på Kinabatangan-floden
At møde Borneos orangutanger
Skøn junglelodge i hjertet af Danum Valley
Singapore med skønne The Warehouse 5*
Unikke poolvillaer på Cempedak Private Island 4*
Det ultimative Borneo og strandferie i pagt med naturen
Borneos jungle er uden tvivl en af verdens mest fortryllende og enestående naturområder. Der er så meget liv at se. Så mange dyrearter at opleve. Og mere end noget andet, er det summen af det hele. En urgammel regnskov. En bid af verden, hvor ægte, vild natur stadig findes og folder sig ud i al sin pragt og rigdom.
Glæd jer til at opleve en verden, hvor regnskoven synger dag og nat – og hvor livets og naturens kræfter strømmer konstant. Ufortrødent, udholdende, barskt og i fuldkommen harmoni med sig selv. Det er en ubeskrivelig bevægende og berigende oplevelse, at overgive sig til junglens liv. At lukke naturen ind. At finde og styrke forbindelsen igen.
Det handler denne rejse i høj grad om. Her har I tid. Tid til at udforske regnskoven til fods og til vands. Og til bare at være i junglen. Vi har sørget for private transfers og udflugter, så I selv kan bestemme, hvor tæt på – og hvor længe – I ønsker at være i dyrerens rige.
Når I er i Borneo, skal I også opleve lokallivet. Det gør I bl.a. på en skøn cykeltur til Kiulu Valley. Og efter 6 dage i regnskoven, flyver I til Singapore, hvor I nyder et lille og velfortjent afbræk med storbyens komfort og fristelser, inden turen går videre til ren strandferie på øen Cempedak få timer fra Singapore.
Håndplukkede lodges og resorts
På denne rundrejse har vi udvalgt nogle af de bedste hoteller og lodges i Borneo, Singapore og Indonesien ud fra stemning, komfort og beliggenhed. I Borneo bor 2 nætter ved stranden på skønne Shangri-La´s Rasa Ria Resort & Spa 4+* og i junglen bor I først 2 nætter på Abai Jungle Lodge og derefter på det ikoniske Borneo Rainforest Lodge 3+*.
Efter mange dage i regnskoven, bliver det ekstra dejligt med 2 nætter på fabelagtige The Warehouse 5*i Singapore, inden turen går videre til et helt unikt og på alle måder vidunderligt strandresort, nemlig Cempedak Private Island 4*, som kun ligger tre timer fra Singapore og alligevel føles verdener væk.
Vi skræddersyer jeres rejse til Malaysia og Borneo
Vi skræddersyer alle rejser til Malaysia, Borneo og Singapore efter jeres ønsker og behov. Måske I vil have flere dage i Singapore eller tilføje flere eventyr I Malaysia eller Indonesien? Tal med vores rejserådgivere om en skræddersyet rejse, der opfylder jeres drømme.