Xl Indonesia Komodo Dragon In Komodo Island National Parkxl Indonesia Komodo Dragon In Komodo Island National Park

Podcast

Når dragen vågner på Komodo

Podcast

Bløde bjerge knejser over den sarte, lyserøde sandstrand, der markerer grænselinjen mellem land og vand. Øen er som taget ud af en dinosaurfilm. Det er dens beboere også. Men endnu har ingen vist sig, og middagsheden begynder at tære på os.

Få en forsmag på Mettes møde med de dragelignende komodovaraner på Komodo her. Og lyt til flere spændende Øjeblikke af Guld i Asien på Nyhavn Rejsers podcast, som tager dig med til Malaysias multikulturelle byliv i George Town og helt til toppen af Sigiriya-klippen på Sri Lanka.

Med sine tre meter og en kampvægt som en voksen mands er han ikke en fyr, som man har lyst til at møde alene i en mørk gyde
Mette Sikla Nielsen, Rejserådgivere

Det første møde med dragerne

Endelig stopper guiden pludseligt op. Han behøver ikke at sige noget, vi spotter instinktivt den enorme, skællede skikkelse, der gemmer sig i krattet. Et øjeblik ånder vi lettet op. Han ligger helt stille og sover. Faren er drevet over. For nu.

Så spiller den kløvede tunge vejrende imod os.

En perlerække af paradisøer

I flyet på vej til Komodo begynder det at gå op for os, at det er noget af en ekspedition, vi har vovet os ud på. Vi flyver lavt henover gådefulde bjerge og døsige vulkaner og fede striber af blåt, blåt vand, der holder perlekæden af småøer adskilt.

Her vil vi i løbet af de kommende dage opleve noget af Asiens mest spektakulære snorkling med legesyge delfiner, søde havskildpadder og elegante djævlerokker.

Men lige nu er det landdyrene, der optager mine tanker. De sagnomspundne komodovaraner, som er omdrejningspunktet for hele vores færd.

Virkelighedens fabeldyr

Kønne er de ikke. Det vil de fleste nok være enige i. Nogle finder dem ligefrem afskyvækkende. Men der er alligevel en særegen aura over det dragelignende væsen, som menes at være den sidste efterkommer af hårdføre fortidsøgler, der på uforklarlig vis har formået at overleve millioner af års klimaforandringer.

I Indonesien skal du blot placere det ene ben foran det andet, så kommer oplevelserne helt af sig selv. Oplevelserne og begejstringen.
Mette Sikla Nielsen, Rejserådgivere
XL Indonesia Komodo Dragon
Xl Indonesien Komodo Dragon Indonesia Animal Bali
Xl Indonesia Komodo Dragon In Komodo Island National Parkxl Indonesia Komodo Dragon In Komodo Island National Park

Det gyser godt

Vi møder dem på Komodo, øen, der har givet varanerne deres navn. Hovedet fejer lavt henover jorden, mens varanen plirrer med tungen for at opfange smage og dufte, der skal veje op for dens begrænsede syn og hørelse.

Heldigvis har vi en professionel naturguide med os, og vi er hele tiden på sikker afstand. Men det gyser alligevel lidt. På den gode måde.

Krydstogt til Rinca og Komodo

På vores tredages krydstogt sejler vi med et privat skib fra øen Flores til bl.a. Rinca og Komodo, hvor varanerne lever frit. Mødet med varanerne gør stort indtryk, men det er alligevel som om, at det stille og roligt blegner i takt med, at vores tredages krydstogt tager fart.

Her er ganske simpelt for mange andre indtryk at konkurrere med.

Meget mere end varaner

Snorklingen ved den idylliske strand, hvor sand og vand er farvet lyserødt af døde koraller.

Synet af gigantiske djævlerokker, der springer op af vandet foran skibet, mens hvalerne pruster gejsere i baggrunden. De tusindvis af flyvende hunde, der fistrer over vores hoveder i solnedgangen. Og selvfølgelig de lange, fredfyldte vandreture gennem knæhøjt, stridt græs, forbi trivsomme mangrover og ranke træer, der knejser mod de allestedsnærværende vulkaner.

Hør podcast om øjeblikke af guld i Asien

Hør hele historien om Mettes møde med komodovaranerne på Nyhavn Rejsers spændende podcast ”Øjeblikke af Guld i Asien, hvor du også kan komme med til Malaysias George Town og 1200 trappetrin op til toppen af Sigiriya-klippen på Sri Lanka. Her er jeg i studiet med min kollega Maja, dyretekniker med natur som speciale Michael O. Jørgensen og antropolog på Aalborg Universitet Christian Franklin Svensson.

Mette (1)

Rejserådgivere

Mette Sikla Nielsen

Mette (1)

Mette har stor erfaring på Østens mange "skæve" rejsemål. Hun har rejst i Cambodja, Vietnam, Thailand, Vietnam og Indonesien adskillige gange gennem årene. Hun er specialist i det sydøstlige Asien, og kender alt til kulturen, kunsten, naturen, dyrelivet og maden.

Mette har været i rejsebranchen i 15 år, og vender og drejer hver eneste detalje, indtil rejsen er skræddersyet til den enkelte kunde. Uanset om man foretrækker glamping i Laos, luksus på Maldiverne, en spændende familierejse eller autentisk og smuk natur, kan Mette hjælpe. Hun har nemlig prøvet det hele.

Når Mette selv rejser, foretrækker hun en god blanding af det luksusprægede og det mere autentiske. Hun har bl.a. oplevet elefanter, der vandrer på sletten i Sri Lanka, snorklet med djævlerokker på Maldiverne, nydt livet på Thailands strande og oplevet historien i og om Cambodja, bl.a. gennem cykelture i rismarkerne.

Destination:‌‌ Bali,‌ Indonesien,‌ Thailand,‌ Cambodja,‌ Vietnam,‌ Borneo,‌ Malaysia,‌ Sri Lanka,‌ Grækenland,‌ Laos,‌ Tyrkiet,‌ Norge,‌ Island,‌ Svalbard,‌ Maldiverne

Rejseformer:‌‌ Strand og luksus,‌ Kultur og eventyr,‌ Natur og safari,‌ Togrejser,‌ Familieferie

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre om jeres rejsedrømme

33 320 320

Skriv til mig

Jeg ringer jer op efter aftale

Sådan bestiller du en rejse

1
Kontakt os

Ring på 33 320 320, kig forbi Folke Bernadottes Allé 7 i København eller kontakt os.

2
Ønsker og gode råd

Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør om deres personlige anbefalinger.

3
I får en rejseplan

Vi sammensætter rejsen ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted. 

4
Rejsen lægges fast

Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.

5
Vi holder kontakt

I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesitet med rejsepapirer, og følger op, når I er hjemme igen.

Top sky Shutterstock 1714076377
Bund sky
Nyhavn garanti logo

Nyhavn Rejser Tryghed giver dig fuld tryghed på din rejse. Du er naturligvis dækket af pakkerejseloven, men hvad vigtigere er, så har vi et rutineret hold af dedikerede rejseeksperter, som altid er på forkant med din rejse og træder til, hvis du har brug for hjælp – ofte inden du selv opdager det. Det er det, vi mener, når vi siger, at en Nyhavn-rejse er følelsen af frihed. Uden bekymringer.