• Se skildpadder i Borneo
  • Regnskoven Danum Valley i Borneo
  • Lille skildpadde på atoløen Lankayan
  • Et langhus i Sarawak, Borneo

"You guys are really lucky!"

Læs om vores fantastiske tur til Borneo

Vilde orangutanger. Skildpadder, der lægger æg. Andre, der kommer ud af ægget. Næseaber, makakaber, varaner og sure iglesokker. Det er bare nogle få af ingredienserne til dette fantastiske rejsebrev fra familien Kühn. Vi overvejede at forkorte det, men hvilken oplevelse skulle vi tage ud? Lav i stedet en kop kaffe eller te og giv dig god tid til at nyde en ferie ud over det sædvanlige.

Tak til familien Kühn., fordi de vil dele deres oplevelser med os. Brevet er belønnet med et rejsegavekort på 5.000 kr.

4. april 2009: Afrejse

Vi satte os i flyveren fra Aalborg til København. Det første hop på en lang rejse, som skulle bringe os til uforglemmelige oplevelser. Fra Københavns lufthavn skulle vi med Singapore Airlines. Vi havde på forhånd hørt meget godt om dette flyselskab, og vi må sige, at de levede op til vores forventninger. God service på rejsen og skærmene i sædernes ryglæn gjorde at flyvetiden på godt 12 timer ikke føltes helt så lang.

5. april: Kota Kinabalu

Vi landede i Changi Airport i Singapore tidligt om morgenen lokal tid. Efter et par timers ventetid lettede vi med endnu en flyver til Kota Kinabalu, hovedstaden i den malaysiske delstat Sabah i det nordøstlige Borneo.

Efter mange timers flyvninger kunne vi endelig tage imod vores bagage på rullebåndet og trille ud af lufthavnen i Kota Kinabalu. I ankomsthallen blev vi modtaget af en chauffør fra Borneo Eco Tours, som holdt klar til at transportere os til Hyatt Regency Hotel midt i byen. Vi fik samtidig udleveret vores rejseplan.

Vi fik en smuk velkomstdrink på hotellet og anvist vores værelser.Vi havde sammen med Jakob Ro Jørgensen, Nyhavn Rejser tilrettelagt ferien, sål der var tid til at komme sig over den lange rejse, hvilket vi alle fire var meget glade for. Vi kunne tage os en svømmetur i hotellets swimmingpool og gå en tur rundt i kvarteret.

6. april: Shopping

En hel dag til at udforske byen og købe lidt ting med hjem. Efter at have nydt hotellets overdådige morgenmadsbuffet gik vi en tur til markedet nær havnen. Her var haller spækket med små boder med frugt, kød, fisk, smykker, sko, tøj, souvenirs o.m.a. Vi købte en t-shirt og et par sandaler. Den asiatiske stil er ikke lige os med massevis af perler og pynt. Resten af formiddagen svømmede vi i poolen. Det havde været meget varmt at bevæge sig rundt i markedshallerne, så det var dejligt med en dukkert.

Eftermiddagen gik med flere indkøb i det lokale supermarked. I indgangen lugtede vi for første gang den frugt, som vores guide senere kaldte "smells like hell, tastes like heaven". Den levede op til det første i hvert fald! Vi ville have Kaya – kokosnøddemarmelade med hjem. Det havde vi fået på hotellet om morgenen, og det smagte vidunderligt. Heldigvis fandt vi det efter at have ledt lidt.

Lige ved siden af Hyatt Regency ligger et tre-etagers indkøbscenter med små specialbutikker. Her brugte vi en del af eftermiddagen.

7. april: Whitewater rafting

Vi blev hentet af guider fra Borneo Eco Tours ved hotellet. Vi skulle med bus et stykke uden for byen for at prøve whitewater rafting på Kiulu River. Da vi fik sat os i gummibådene og begyndte turen ned ad floden, fandt vi hurtigt ud af, at det vildeste på turen ikke ville blive vandet men bådføreren!

Han startede med at sprøjte os til med vand, derefter opfordrede han os til at sprøjte på nogle amerikanere i en anden båd, mens han råbte: "Go for the little one!" Sådan fortsatte hele turen med en meget aktiv og vittig bådfører, som i et af de nederste sving væltede båden om på hovedet, så vi alle måtte en tur i floden.

8. april: Tæt på orangutanger

Tid til indenrigsflyvning fra Kota Kinabalu til Sandakan på østkysten af Sabah. Turen gik planmæssigt. I Sandakan Lufthavn blev vi modtaget af en chauffør og en guide, som skulle transportere os til Sepilok Nature Resort. Undervejs til resortet spurgte guiden, om vi havde lyst til at deltage i natsafari samme aften. Det havde vi naturligvis. Vi skulle blot betale til ham med det samme, så ville han arrangere en guide.

Sepilok Nature Resort tog imod os med velkomstdrinks, solskin og hjælpsomme medarbejdere. Hovedbygningen og de små hytter ligger omkring en sø. Bygningerne er forbundet med plankebroer beplantet med bregner og epifytter, meget smukt. Bag ved hytterne er der en have med tropiske planter, bl.a. orkideer, den gik vi en tur i om eftermiddagen. Men inden da kunne vi lige nå eftermiddagsfodringen af orangutanger i Sepilok Rehabiliteringscenter. På vej til fodringsstedet mødte vi pludseligt en orangutang med unge, som spankulerede hen af rækværket på gangbroen. Hun gik lige forbi, kun en armslængde væk, og fortsatte så op i træerne, mens hendes lille unge kikkede nysgerrigt ned på os, fantastisk! Ved fodringsstedet var fodringen i gang, to-tre orangutanger kravlede omkring for at få bananer. Også en del makak aber var mødt op for at få del i frugten.Om aftenen, efter aftensmaden, gik vi til porten til rehabiliteringscenteret for at møde guiden til natsafarien. Han tog os med ind i tusmørket ad den samme gangbro, som vi havde gået på om eftermiddagen. Der var en hel utrolig larm af syngende insekter. Vi så sovende småfugle, slanger, frøer og insekter. Det var en speciel oplevelse at opleve regnskoven i total mørke, men det var svært at få øje på dyrene, de gemmer sig godt. Da turen var til ende ville guiden have betaling, vi brugte lidt tid på at forklare ham, at vi allerede havde betalt til den anden guide. Han accepterede, men var bestemt ikke tilfreds.

9. april: Skildpadder

Natten i Sepilok var ikke uden regnskovslyde! Tidligt om morgenen var jeg overbevist om at der sad en makak og skreg lige uden for vores dør. Det viste sig dog, at det ikke var en abe, men derimod en lille gekko, som kaldte på sine artsfæller med en meget høj røst.

Efter morgenmaden blev vi hentet af den efterhånden så velkendte Borneo Eco Tours minibus, som fragtede os til havnen i Sandakan. Her mødte vi vores guide for de næste fire dage: Mark. Han præsenterede os også for en svensk familie, som kom til at følge os de efterfølgende dage. Vi satte os i en overdækket speedbåd, som snart lagde fra kajen, og sejlede os ud til Turtle Islands Nature Reserve. Reservatet består af tre øer tæt på grænsen til Filippinerne. Øerne er verdens eneste ynglested for den art havskildpadde, som på engelsk kaldes green turtle. Én af øerne, Selingan Island, er indrettet som en kombination af turistattraktion og skildpaddeklækkestation.

Efter to timers speedbådssejlads kunne vi se øerne dukke op forude. Lave små øer med hvide sandstrande, palmer og anden bevoksning. Et flot syn, som sagtens kunne måle sig med diverse postkort af tropeøer.

Vi gik i land på en meget varm ø med en meget mere behagelig luft end den regnskov vi lige kom fra. Eftermiddagen gik med at snorkle i det lave vand over koraller og meget smukke og farvestrålende fisk. Overalt er stranden gravet op af æglæggende skildpadder; enorme huller side om side vidner om de natlige aktiviteter. Naja og Sille så et hul, hvor der lå to-tre døde nyklækkede skildpadder, og pludseligt kom der også en levende til syne! De tog den lille skildpadde og hjalp den ned til vandet, hvor den tumlede ud i bølgerne og forsvandt. Senere samme eftermiddag klækkede en hel redefuld på stranden, og ca. 40 små skildpadder hastede mod vandet, hvor de blev mødt af både rovfugle og rovfisk.

Tilbage ved hovedbygningen så vi sidst på eftermiddagen to skildpadder komme ind på meget lavt vand. Vi troede først at det var to hunner, som ville op for at lægge æg, men Mark kunne fortælle, at det temmelig sikkert var et par i parringsleg.

Efter aftensmaden ventede vi på, at de ansatte i reservatet skulle råbe: "Turtle time!" Mens vi ventede, så vi i det svindende lys flere og flere store skildpadder møve sig op på sandbanken foran spisehuset. En af dem forsøgte at undgå fuldmånelyset og kom nærmere og nærmere de træer, vi sad under. Til sidst begyndte den at grave sin rede kun tre-fire meter fra os.

Så blev der råbt: "Turtle time!" og vi fulgte efter guiderne til den modsatte strand, hvor flere skildpadder var godt i gang med æglægningen. Vi samledes om én, som langsomt lagde æg efter æg i det gravede hul. 79 blev det til i alt. Rangerne tog æggene op i en spand, og vi fulgte efter til det indhegnede klækningssted midt på øen. Her blev æggene igen gravet ned -i en slags netkurv for at beskytte dem mod rovdyr. I den anden ende at klækningsstedet var flere reder klækket, de små skildpadder var samlet i en plastikkurv, og vi så, hvordan de blev lukket ud nær vandet og tumlede ud i det sorte hav.

10. april: Næseaber og makaker

Efter morgenmaden var det tid til at sejle tilbage til Sandakan. Regnen piskede ned, men heldigvis var båden overdækket. Allerede inden vi nåede land holdt regnen op og solen skinnede igen fra en blå himmel. Vi skulle nå formiddagsfodringen i Sepilok. Her så vi igen orangutangerne samles om platformen. Et sort egern løb med overlegen balance frem og tilbage på menneskeabernes klatretove.

Derefter var det tid til frokost i en stor restaurant med udsigt over havnen i Sandakan. Vi kunne se ned på fiskerskibe, som blev tømt for en stor fangst af rokker. Så skulle vi atter med en speedbåd. Denne gang op af Kinabatangan floden til Sukau Rainforest Lodge. Turen, som igen varede et par timer, bragte os gennem lavslandsregnskov og mangrove. Et meget flot og anderledes landskab.

Vi ankom til Sukau hen på eftermiddagen. Efter at være blevet budt velkommen, fået anvist værelser og drukket den obligatoriske velkomstdrink kunne vi nå en flodbådstur lidt længere op ad floden for at se næseaber og langhalede makaker gå til ro i træerne. Vi så flere flokke af begge arter. Den dominerende næseabe-han sad længe med ryggen til os, men vendte sig til sidst, så vi både kunne se den imponerende næse og hans røde chili, som Mark fik vældigt meget sjov ud af!

Bagefter spiste vi en dejlig aftensmad på trædækket med udsigt over floden. Vi valgte at gemme natsafarien til aftenen efter. Vi havde ikke fået så meget søvn på Turtle Island.

11. april: Varaner og iglesokker

Tidlig morgentur op ad floden. Skoven var indhyllet i tåge, hvilket gav en helt speciel stemning langs floden. Vi så store varaner, næsehornsfugle, parakitter og de små hvide hejrer, som er overalt på Borneo. Både i regnskoven, i byerne og ved landingsbanerne i lufthavnene.

Efter morgenmaden igen tur i junglen, først med båd, derefter på gå-ben. Vi havde gennem Mark købt såkaldte "leech socks", igle sokker, som skal forhindre igler i at kravle ind i buksebenet og suge blod. Iglerne sidder på bladene og venter på at et stort varmblodet dyr skal komme forbi. Turen var vores første gennem skove uden at gå på gangbroer. Jeg tror ikke vi så ret meget andet end vores ben. Vi var alt for fokuserede på, om der nu skulle kravle en igle over på os. Lodgen havde gummistøvler til alle, hvilket også var nødvendigt, skovbunden var én stor gang fedtet mudder. Tilbage i båden kunne vi smide både gummistøvler, leech socks og bekymringer: ingen af os var blevet "angrebet" af igler.

Efter en god frokost, igen med udsigt over floden, var der en guidet tur på lodgens gangbroer. Vi hørte om regnskovens planter og deres medicinske virkninger. Kedeligt for børnene, men ok for mig.

Aftenen bød på night cruise på floden. Vores guide styrede både båd og lygte og fandt rigtig mange spændende ting til os. Bl.a.: slanger, frøer, en tamkat, krokodiller og en slow loris (en ret sjælden nataktiv primat).

12. april: Gennem helvede til paradis

Morgen cruise op ad floden. Mark og den anden guide sejlede ret langt op ad en biflod. Først da vi vendte om igen, fortalte de at de havde forsøgt at finde pygmæ-elefanter til os. Desværre havde flokken bevæget sig væk fra floden. På turen så vi hvordan oliepalmeplantagerne æder sig større og større på bekostning af regnskoven. Lange rækker af palmer stod helt ud til flodbredden. Store pramme blev fragtet op ad floden af slæbebåde. Både grimt og sørgeligt at se på.

Efter frokost var det tid til at forlade Sukau Rainforest Lodge, som ligger så smukt ud til floden. Flere gæster skulle af sted samtidig. Vores bagage blev placeret i den forkerte båd.

Heldigvis opdagede vi fejlen i sidste øjeblik, og fik hevet kufferter og tasker op igen. Desværre var ingen af os opmærksomme på vores regnjakker, som blev sejlet tilbage til Sandakan, hvilket ikke var vores næste mål på rejsen.

Vi skulle nemlig med en bus på den anden side af floden. Mark fulgte med os til Gomantong grotterne, som er et af de steder, hvor der høstes fuglereder til fugleredesuppe. Det var nogle imponerende grotter at gå i. Solstråler trængte ned gennem huller i loftet og tusindvis af svaler fløj ud og ind. Vi kom lige hvor høsten stod på sit højeste, så flere familier var i gang med tove i hundredmetervis og lange tynde stiger. Gangbroen vi gik på var smurt ind i fugle- og flagermuse-afføring og tusindvis af kakerlakker kravlede overalt.

Efter besøget i hulerne gik turen til Lahad Datu, hvor vi skulle skifte køretøj. Inden da spiste vi frokost og gik i det lokale supermarked for at købe nye regnjakker. Vi fandt nogle billige, lange og meget gule frakker.

Næste mål var Borneo Rainforest Lodge dybt ind i Danum Valley. Mark havde joket lidt med at vi skulle ud og køre på dårlig vej og rystes igennem. Men ingen af os havde i vores vildeste fantasi kunne forestille os at vejen var så dårlig og køreturen var så lang og belastende! Det var en oplevelse af helvede på jord! Vi blev kastet rundt i bilen, blev køresyge og turen ville ingen ende tage. 86 km på 3½ time. Nogle steder var vejet pløjet op af store lastbiler og i stedet for vej var der mudder med meterdybe hjulspor i.Langt inde i regnskoven fik jeg svagt fremstammet: "Jeg håber at Borneo Rainforest Lodge er denne køretur værd!" Da vi endelig nåede frem, viste det sig, at stedet var hele den forfærdelige køretur værd. En fantastisk dal åbnede sig foran os med den flottede lodge man kan tænke sig.

Efter at være blevet taget imod af hjælpsomme malayer, blev vi eskorteret til vores værelser. Det var ren luksus vi gik ind i! Store flotte badeværelser, gode senge og en udsigt fra altanen, som ville gøre enhver stum. Vi så ned over en flod, som strømmede over store sten. På den anden side af floden stod skoven som en kæmpe lysegrøn mur. Tættest på hytterne groede bananpalmer. Virkeligt smukt!

Om aftenen var der natsafari på ladet af en lastbil. Den ekstra megen regn havde ødelagt vejene, så turen blev desværre kun lige på lodgens område. Alligevel så vi både bearded pig (et vildsvin) og sambardeer (en hjorteart).

13. april: Vilde orangutanger!

Tidligt næste morgen havde vi vores første regnskovsekskursion med vores faste guide Yoktan, som vi delte med to engelske kvinder. På denne tur så vi, trods tåge, en flok red leaf monkeys (maroon langur). En gruppe smukke rødbrune aber med en enkelt lys variant imellem. De havde travlt med at spise blade fra træer ret tæt på lodgen.

Hjem til dejlig stor morgenmad med alt hvad hjertet (maven) begærede. Dog skulle vi først lige have vasket sko og afmonteret vores leech socks. Det blev efterhånden fast rutine at trække af mudrede sko og ildelugtende leech socks uden at blive belejret af alle de vildfarne igler, som var blevet fragtet med hjem til lodgen af dens gæster.

Efter morgenmaden tog Yoktan os med ud på endnu en regnskovsvandring, og sikken én! Det blev den længste og hårdeste tur, men også den mest "udbytterige". Varmen og luftfugtigheden i regnskoven er hård for en nordbo at kapere. Efter ti skridt pibler sveden frem alle vegne. Pga. iglerne var det nødvendigt at bære lange bukser, langærmede trøjer (indeni bukserne!) og lukkede sko (og igle-sokker!). Den påklædning gjorde ikke svedmængden mindre. Dersom det er umuligt at tørre tøj, pga. luftfugtigheden, valgte vi til hver tur at iklæde os det samme, efterhånden mere og mere klamme og ildelugtende tøj. Det var slemt, lige når man trak i det, men når vi først var kommet af sted, var det hurtigt glemt.

Målene for denne tur var en kilde og et udsigtspunkt. Allerede inden vi forlod lodgen, kunne vi høre gibbonaber. Yoktan mente, at de ville blive svære at få at se. Men alligevel stoppede han hurtigt op og lyttede, gik lidt frem og tilbage, og dér mellem træerne kunne vi se en gibbon svinge sig i grenene i et meget højt træ. Den kaldte igen og igen. Gibboner er lyden af regnskov og vi var meget glade for at have både set og hørt dem.

Vi nåede ret hurtigt kilden, som dannede et lavt vandfald og en kølig badesø. Yoktan pegede pludselig begejstret op mod toppen af et af de større træer. Dér sad en ung orangutang-han! I starten var han meget højt oppe og halvt gemt bag bladhanget, men vi blev tålmodigt stående og efterhånden bevægede orangutangen sig helt tæt på, indtil den var ca. 6-7 meter over vore hoveder. Her sad den lidt og kiggede ned på os, hvorefter den først tissede og derpå sked ned i skovbunden kun få meter væk. Det var noget helt specielt at se en vild orangutang i regnskoven. Så var Sepilok ingenting i forhold.

Efter den oplevelse vandrede vi begejstrede videre gennem skoven. Det begyndte at regne og vi tog vores gule "bananer" på, og så holdt det op igen! Nu gik det for alvor opad, varmen og fugten tog på kræfterne, så vi spurgte Yoktan efter hver 100 m, hvornår vi nåede udsigtsstedet. Lige inden vi nåede den sidste stigning kiggede Yoktan igen op i træerne. Han havde fået øje på endnu en orangutang! Fantastisk! Denne gang en lidt ældre han, som gumlede blade i sig over os. "You guys are really lucky!", sagde Yoktan. Og vi følte os også heldige og kunne samle kræfter til de sidste hårde meter op til udsigtsstedet. Derfra var der et fantastisk syn ud over lodgen og regnskov så langt øjet rakte. Det var så smuk en udsigt – vi blev rørt til tårer.

På hjemturen tog vi en dukkert i søen ved kilden. Vandet var lidt over tyve grader og føltes utroligt svalende ovenpå en så hård tur. Om aftenen tog Yoktan os med på en lille natsafari. Her så vi slanger, frøer, store giftige tusindben og den største vandrende pind, jeg nogensinde har set.

14. april: Massage inkluderet

Vågnede efter en nat med feber, diarré og febervildelse! Totalt afkræftet. Naja var heller ikke på toppen. Måske var varmen, måske maden, måske malariepillerne. Vi sprang over dagens morgentur for at samle kræfter til den hårde tur ud af Danum Valley. Børnene ville dog gerne med og de fik endnu en fin tur med Yoktan.

Efter frokosten var det tid at sige farvel til Borneo Rainforest Lodge. Hvilket sted! Kan klart anbefales, hvis man vil opleve smuk, uberørt regnskov. Bilen, som skulle fragte os ud, var heldigvis lidt mere komfortabel end den, der havde fragtet os ind. Og denne gang vidste vi, hvad der ventede os, så turen tilbage til Lahad Datu var ikke nær så slem (selvom den var slem nok!).

Vi blev sat af ved Lahad Datu Airport, verdens mindste lufthavn! Efter en flyvetur med propelfly var vi igen i Kota Kinabalu. Her blev vi kørt til havnen, hvor en båd ventede på os og vi sejlede over til øen Manukan.

Programmet fra Nyhavn Rejser og Borneo Eco Tours' rejseplan stemte ikke overens mht. flyafgangen fra Lahad Datu, men personalet på Borneo Rainforest Lodge var søde til at hjælpe os med at få de ting på plads. Bl.a. båden til Manukan, som skulle hyres specielt, da de normalt ikke sejler så sent.På Manukan fik vi anvist vores hytter, og så var det sengetid. Da vi var på vej til at gå til ro, bankede det på døren, og en dame kom ind og fortalte på meget hurtigt engelsk, at opholdet på Manukan inkluderede en omgang massage. Vi skulle blot udfylde nogle papirer.

15. april: Koralrev

Morgenmaden skulle indtages på en restaurant lidt længere henne ad stien. Tjeneren var ene mand om at lave mad og betjene os. Heldigvis var vi de eneste, der var stået tidligt op. Ananasjuicen var uimodståelig, men maden var længe om at komme.

Vi ville ud at snorkle inden turisterne ankom. Vi havde på internettet læst at Manukan Island er et populært endags mål for turister fra Hong Kong og Japan. Ved 10-tiden begyndte de første både at ankomme, og snart var der mange badende turister. Det var dog ikke generende mange, og vi kunne sagtens finde plads både på stranden og i vandet.

At snorkle ved Manukan var en stor oplevelse. Det første sted vi svømmede ud var sigtbarheden ringe og det flød med affald i vandet. Vi flyttede os og fik en hel anden oplevelse. Masser af fisk. Det kunne godt ses på korallerne, at her var turisttrykket stort, men det var også nemt at finde mere uberørte steder. Det var i forhold til Selingan mest større fiskearter vi oplevede her. Store stimer af hornfisklignende fisk, en rokke og halvanden meter lange rovfisk. Senere købte vi brødsmulder, som vi tog med ud til landgangsbroen. Her fik vi oplevelsen af pludselig at dykke midt i kæmpe stimer at sølvglinsende og stribede fisk. Vi fik også en tur med en båd med glasbund. Den sejlede os ud over et koralrev. Fascinerende! Om eftermiddagen fik vi alle massage.

16. april: Kattekillinger

Endnu en dag med afslapning og snorkling på Manukan. Vi blev gode venner med flere katte ved restauranten. Bl.a. to killinger og en højgravid hunkat, som fandt ud af, hvor vi boede og lå på dørmåtten når vi kom hjem fra vores svømmeture. Ungerne fik en para-sailing tur efter en speedbåd, de blev dyppet godt og grundigt, og fløj meget højt oppe!

17. april: Hjem igen

Sidste dag på Borneo. Selvom vi også glædede os til at komme hjem igen, var det svært at acceptere, at vores malaysiske eventyr var ved at være forbi. Vi havde mødt så mange venlige og hjælpsomme mennesker, set så mange utroligt smukke steder, oplevet så mange fascinerende dyr og fået så mange uforglemmelige oplevelser. Turen havde overgået alle vores forventninger. Nu var det bare at stige ned i speedbåden, som skulle sejle os tilbage til fastlandet. Derinde genså vi vores regnjakker, som guiden fra Borneo Eco Tours havde taget med til os. Regnjakkerne havde rejst en lidt anden tur rundt i Sabah, end vi havde.

Hvert halve år trækker Nyhavn Rejser lod om et gavekort på 5.000 kr. samt bogpræmier og lækkerier blandt de bedste rejsebreve fra vores kunder. De behøver på ingen måde være så omfattende eller velskrevne som dette. Det vigtigste er, at de beskriver en rejseoplevelse og på den måde giver inspiration til både os og andre.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.