• Cameron Highlands Resort
  • Cameron Highlands Resort
  • Cameron Highlands Resort Spa Village

Cameron Highlands Resort, Malaysia

Et luksuriøst engelsk hjørne af i Malaysias smukke og kølige højland

Cameron Highlands Resort
Læs mere

På Cameron Higlands Resort er I i et luksuriøst, engelsk hjørne af Malaysia og midt i de smukke teplantager, der ligger som sirlige mønstre over de bakkede omgivelser.

Cameron Highlands i Malaysia er dækket af tæt jungle og teplantager i sirlige mønstre Cameron Highlands Resort ca. 200 km nord for Kuala Lumpur i Malaysia repræsenterer på mange måder en svunden tid, hvor kolonitidens borgerskab trak sig tilbage til det kølige højland for at lade sig servicere og forkæle af tjenende ånder omgivet af den smukkeste natur.

Den smukke Spa Village på Cameron Highlands Resort i MalaysiaLige om hjørnet er mulighed for skønne vandreture i junglen. Og tilbage på resortet lader I jer omfavne og forkæle af pragt, nostalgi og romantik, mens I nyder afternoon tea med alt, hvad det indebærer. Nyd en afslappet gåtur gennem teplantager og jordbærgårde.

Og hvorfor ikke fuldende opholdet med en velgørende spa-behandling? I kan også gå en forfriskende runde golf. Naboen er Cameron Highlands 18-hullers golfbane.

Cameron Highlands Resort Spa VillageCameron Highlands – en hemmelighed

Cameron Highlands er opkaldt efter William Cameron, en britisk landmåler, der opdagede området, da han skulle kortlægge det i 1885. Men han undlod at markere sin opdagelse, og det var derfor først i 1925, at opdagelsen blev kendt, og en hill station blev etableret. Berømmelsen voksede i løbet af kolonitiden, hvor britiske colonials blev tiltrukket af det kølige klima.

Cameron Highlands Resort Spa VillageOmrådet ligger i 1.500 meters højde, og temperaturen svinger mellem 22 ° og 25 °C i løbet af dagen, og mellem 15 ° og 22 ° om natten. Britiske bosættere indså hurtigt potentialet i de frugtbare bjergskråninger til dyrkning te, jordbær og grøntsager. De velmarkerede junglestier bringer jer til både brusende vandfald og rosenhaver.

Cameron Highlands Resort Jim Thompson Tea RoomLuksus, golf og fine dining

Det luksuriøse boutique resort har 56 smukt indrettede værelser og suiter fra 38 til 75 kvm, og de 3 restauranter sikrer mangfoldige kulinariske oplevelser. The Dining Room med udsigt til golfbanen og højdedragene tilbyder en afslappet atmosfære til morgenmad, frokost og aftensmad.

Jim Thompson Tea Room – opkaldt efter den kendte silkehandler af samme navn – er stedet, man trækker sig tilbage i løbet af dagen til f.eks. english afternoon tea med finger sandwiches, enkle kager og hjemmelavede scones. Vælg mellem mange højlandsteer. Ved frokost er her både engelske og lokale specialiteter samt salater. 

Cameron Highlands ResortGonbei, søsterrestaurant til den berømte Gonbei i Starhill Gallery i Kuala Lumpur, er åben til aftensmad og byder på det bedste fra det japanske køkken. Endelig kan I nyde en drink i Highlands Bar, hvor der om aftenen er hyggemusik og ild i pejsen

Maja Nielsen, Senior Travel Advisor hos Nyhavn Rejser

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.